24/07/2022
Ja, naturligvis, men det er interessant at se de meget forskelligartede reaktioner på vores seneste opslag om mænds bækkenbund.
De fleste reagerer mest på at bækkenbund har noget med rejsning at gøre og næsten ingen nævner blæretømnings-problemerne.
Den største gruppe mænd, der taler åbent om Empelvic metoden (så vidt vi ved) er de, som er opereret i prostata. Der er der stor glæde over at metoden tydeliggør hvordan man træner bækkenbunden og fungerer langt mere effektivt end hvad de har erfaret med "almindelige knibeøvelser". Således slipper mange for at bruge bleer efter operationerne. De undrer sig over at det ikke er en metode, som anbefales på alle sygehuse, men er afhængigt af hvilken fysioterapeut, der er tilknyttet afdelingen. Vi regner med at det vil ændre sig efterhånden som denne viden udbredes.
Hvad angår rejsning, eller erektil dysfunktion, har det været nogenlunde anerkendt, at man kan pille-behandle, men knapt så mainstream, at man kan få en helt anden udvikling af at træne bækkenbunden.
Vi takker de mange mænd, der har skrevet på forskellige medier, om at de kender problematikken og ved at bækkenbunden er vejen frem OG at de håber at det vil blive mere almindeligt for mænd, at tale om det fantastiske potentiale der er i en smidig bækkenbund.