01/05/2025
Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv! 😊🔥
Vi har brug for RO – særligt hjernen er udfordret af den måde, vi lever på i dag. Vi bliver ganske enkelt bombarderet med flere indtryk, end vi oprindeligt er designet til at håndtere.
I dette indslag henvises der til den anerkendte teori ART (Attention Restoration Theory) af forskerparret Kaplan & Kaplan – og her får du en lille forklaring på, hvad det egentlig handler om.
ART-teorien beskriver, hvordan vi bruger af vores indre batteri – vores energi – når vi aktiverer den "rettede opmærksomhed".
Det sker fx, når vi fokuserer på en opgave, passer vores job, skriver huskesedler – eller når vi ubevidst forsøger at sortere i de mange sanseindtryk, vi konstant er omgivet af i hverdagen.
For at lade op igen og fylde energi på det indre batteri, kan vi enten sove – eller skifte til "spontan opmærksomhed". Denne type opmærksomhed opstår, når vi bliver interesserede eller fascinerede af noget – når vi er opslugte og befinder os i en tilstand, der minder om flow.
Ifølge ART-teorien tilbyder naturen os netop dette skifte til spontan opmærksomhed, hvor vi kan opleve det, Kaplan & Kaplan kalder "blød fascination".
Når du bevæger dig langsomt og nærværende i naturen, kan dit sind få lov til at være til stede, vågent og sansende – uden at det kræver den samme mentale indsats som rettet opmærksomhed.
Langsomt nærvær i hverdagen – små pauser, hvor du bare er – kan give dig det pusterum, der skal til for at kunne fungere i denne verden… selvom den ikke helt ligner den, vi oprindeligt er skabt til.
Det er ikke raketvidenskab – og alligevel kan det være svært for mange af os at få det implementeret i hverdagen 😅
Men det hele starter med, at vi bliver bevidste om, hvorfor vores hverdagsliv kan være så udfordrende for vores ældgamle design – og hvad vi selv kan gøre ved det.
Go’ tur derud – i det naturlige univers! 😍
PS: Næste sansebad er den 15. maj 2025 – du kan læse mere her: https://www.livsgnist.nu/sansebad
Til et sansebad arbejder vi netop med skiftet til spontan opmærksomhed ✨