27/09/2025
*Ukendt land/at kende Gud i dig *
Før jeg kendte mig selv så dybt som jeg gør nu, var mit liv fyldt med tyngde og usikkerhed. Selv om jeg altid har haft en dyb vished i livet, var mit liv som et fremmed ukendt land, som jeg ikke vidste hvordan jeg skulle navigere i. Jeg kendte ikke hvilke fartøjer jeg skulle rejse med og hvordan jeg skulle navigere og forholde mig til mine medmennesker og ej heller hvilke midler.
Som jeg tidligere har beskrevet det mange gange, følte jeg mig som en zombie: jeg var der, men følte mig tom og gennemsigtig. Havde ingen målestok for hvordan jeg skulle føle og sanse og derfor holdt jeg mig meget tilbage for ikke at komme galt afsted.
Årsagen lå i at jeg gennem opvæksten ikke havde haft lov til at bruge og mærke mine følelser og at min autoritetstro for mine omgivelser var meget stor. Så følelserne var pakket ned. Det var for farligt at føle og have en mening.
Efterhånden forstod jeg mere og mere at det var okay at mærke sig og verden og gennem nogle terapier, forstod jeg hvad og hvordan at gebærde mig. Men det var svært!
Svært at finde tilliden til omgivelserne og til at Gud var for alle; også mig!
Det var en kæmpe gave at erfare dette og herefter fik jeg mere og mere selvtillid og vished for at være accepteret af alle samt at turde mærke og være mig selv. Mærke mine følelser og have tillid til hvad de viser mig og bruge og forstå dem. At indtage mit ukendte land.
Jeg vil her trække en parallel til det at have kontakt og forståelse for hvilken stor kraft vi har mulighed for at have med lyset i os, Gud i os. For mange mennesker er det et ukendt land, som nogle helt har fravalgt eller ikke have turdet møde endnu. Stedet inden i os i hjertet, som vi ikke har kontakt med, helt tror på eller ved hvad det vil os.
I takt med at vi gennem livet erfarer hvad vores indre stemme vil os og vi bliver mere lydhør for den sandhed sjælen fortæller os, vokser tilliden til dette her tidligere ukendte land og kalder os ind i hvem vi er og hvad vi er.
Herinde hvor alting føles trygt og godt og hvor vi kan hvile i vores vished om den dybde lyset giver os igen og igen. At kende og genkende Gud i hjertet som os selv nu og altid. Denne vedvarende og pålidelig støtte i livet får os til at føle stor taknemmelighed for denne uendeligt smukke åbenbaring, som livet har givet os.
Med ønsket om sandhed, tilgivelse og frisat liv for alle væsener på alle planer.
Aum Namah Shivaya
