01/01/2026
Første januar. Nyt år – og for mit vedkommende også begyndelsen på et nyt arbejdsliv.
Det er ærligt talt både spændende og angstprovokerende. Jeg har aldrig i mit voksenliv prøvet at stå uden arbejde. Jeg har skiftet job, når tiden var inde, men aldrig været uansøgt ledig. Når man grundlæggende har været glad for sit arbejde og har oplevet det som et gensidigt forhold, kan det være svært ikke at føle sig valgt fra. Jeg ved, at mange dygtige mennesker oplever det samme – men det er nu engang nemmere, når det er naboen 😉
Heldigvis har jeg haft et halvt år til at tænke over, hvordan mit kommende arbejdsliv skal se ud. Med regeringens afbureaukratiseringsstrategi står det klart, at jeg næppe vender tilbage som tilsynskonsulent. Det arbejde socialtilsynene gennem 10 år har lagt i kvalitet, kontrol og udvikling, er ikke længere det, der efterspørges.
Spørgsmålet jeg oftest har fået, er derfor: “Hvad skal du så nu?”
Og det ærlige svar er: Det ved jeg ikke helt endnu. Men man må jo gerne ønske sig noget – Regningerne betaler trods alt ikke sig selv 😉
Jeg ønsker mig et arbejdsliv, hvor mine kompetencer kan bringes i spil på en meningsfuld måde, og hvor der er plads til professionel faglig dømmekraft og relationelt arbejde. Måske en kombination af lønarbejde og selvstændig konsulentvirksomhed.
Der skal være rum til, at jeg fortsat kan være censor på socialrådgiveruddannelsen – et hverv, der holder mig fagligt skarp og tæt på, hvad kommende kolleger er optaget af. Og til at jeg kan fortsætte som stedfortrædende børnesagkyndig i sager om adoption og anbringelse uden samtykke. Det er få dage om året, men opgaver der kræver ydmyghed, faglighed og etiske refleksioner.
Gennem mit arbejde som socialrådgiver har jeg mødt mange familier i udsatte livssituationer. Jeg har været optaget af at bidrage med nye perspektiver – nogle gange håb, andre gange sorg, når noget ikke kunne lykkes. For mig står det klart, at socialt arbejde først og fremmest er relationsarbejde. Det kan ikke reduceres til metoder, teknikker eller jura. Relationerne bærer – både når det er svært, og når udvikling lykkes.
De samme erfaringer har fulgt mig gennem 10 år som tilsynskonsulent på plejefamilieområdet. Her har min opgave været både at sikre kvalitet og støtte udvikling. Det kræver faglighed, nysgerrighed og respekt – og netop i det spænd kan den professionelle relation opstå og gøre en reel forskel for et barn eller en plejefamilie.
Jeg har for en stund været slået hjem – men heldigvis aldrig slået ud 😉
Jeg går ind i 2026 med store forventninger om spændende opgaver, nye samarbejder og mennesker, jeg endnu ikke har mødt. Og skulle der dukke et job op med nogle faste timer, så er jeg mere end klar.
Den næste måned byder på:
• Eksamen på master i retorik
• Supervision for en gruppe socialrådgivere i en BU-afdeling
• Opstart på systemisk-narrativ traumeuddannelse
Rigtig godt nytår til jer, der læste med helt til enden 😊
