Psykolog Kristine Piilgaard

Psykolog Kristine Piilgaard Din psykolog i Auning på Djursland

02/06/2026

Vrede får ofte et dårligt ry.

Men vrede er ikke nødvendigvis det problem, der skal fjernes.

For nogle mennesker bliver vrede en strategi. Ikke fordi de vælger den bevidst, men fordi den føles mere tålelig end det, der gemmer sig under overfladen.

Det kan være lettere at blive vred end at mærke sorg.

Lettere at kritisere end at mærke skam.

Lettere at gå til angreb end at mærke afmagt.

Når vrede bliver den eneste følelse, der får lov til at fylde, kan den komme til at skygge for det, der egentlig kalder på opmærksomhed.

Derfor handler arbejdet med vrede sjældent om at få mindre vrede. Ofte handler det om at blive nysgerrig på, hvad vreden beskytter.

01/06/2026

At være introvert er ikke det samme som ikke at kunne lide mennesker.

Alligevel bliver de to ting ofte blandet sammen.

Mange introverte mennesker holder faktisk rigtig meget af andre mennesker. De nyder gode samtaler, nærvær og fællesskab. De kan være sociale, udadvendte og have stærke relationer. Men hvor nogle mennesker lader op i selskab med andre, har introverte ofte brug for lidt mere ro bagefter.

Det er også derfor, mange introverte gennem livet har fået følelsen af, at der er noget, de burde lave om på. At de burde være mere sociale, mere spontane eller have mere lyst til at være sammen med mennesker hele tiden.

Men behovet for alenetid er ikke det samme som afstand til andre mennesker.

For mange introverte handler pausen ikke om at komme væk fra mennesker. Den handler om at komme hjem til sig selv igen.

Om at få lov til at slippe alle indtrykkene, samtalerne og stemningerne. Ikke fordi noget har været dårligt, men fordi hjernen og nervesystemet har brug for lidt mere tid til at bearbejde det hele.

Måske er det også derfor, nogle introverte mennesker bliver misforstået. For udefra kan behovet for ro ligne afstand eller manglende interesse. Men ofte er virkeligheden den stik modsatte.

Nogle mennesker trækker sig ikke, fordi de ikke kan lide andre mennesker.

De trækker sig, fordi de gerne vil have energi til at være sammen med dem igen.

31/05/2026

Noget af det mest frustrerende ved angst er, at den ofte bliver større, jo mere man forsøger at slippe af med den.

Det virker ellers logisk nok. Hvis noget føles ubehageligt, vil vi naturligvis gerne have det væk. Vi vil forstå det, kontrollere det eller finde en måde at få det til at forsvinde på.

Men angst fungerer sjældent på den måde.

For når vi begynder at bruge meget energi på at bekæmpe angsten, kommer vi samtidig til at behandle den som noget farligt. Noget der ikke må være der. Noget vi skal beskyttes imod.

Og det er præcis her, paradokset opstår.

For angst er i forvejen et alarmsystem. Når alarmsystemet opdager, at vi reagerer kraftigt på en følelse, begynder det ofte at skrue endnu mere op for alarmen. Ikke fordi det prøver at skade os, men fordi det tror, det hjælper.

Derfor oplever mange mennesker, at kampen mod angsten langsomt kommer til at fylde mere end angsten selv.

Tankerne kommer til at handle om, hvordan man undgår den. Hvordan man får den til at gå væk. Hvordan man sikrer sig, at den ikke dukker op igen.

Og pludselig kommer livet til at dreje sig om ikke at mærke det, man mærker.

Måske er det også derfor, vejen gennem angst sjældent handler om at vinde over den.

Måske handler den mere om langsomt at opdage, at man godt kan være i det, der føles svært, uden at det betyder, at man er i fare.

For når vi stopper med at behandle angsten som en fjende, mister den ofte noget af den magt, den har haft over os.

30/05/2026

Vi mennesker tror ofte, at vi længes efter nærhed.

Men i virkeligheden længes vi ofte efter en helt bestemt form for nærhed.

Nogle føler sig tæt på andre gennem lange samtaler, fælles refleksioner og følelsen af virkelig at blive hørt. Andre mærker nærhed, når nogen hjælper, tager ansvar eller gør noget omsorgsfuldt i hverdagen. Nogle føler sig mest forbundet gennem fysisk kontakt, mens andre mærker kærligheden stærkest, når nogen prioriterer tid sammen med dem.

Det interessante er, at vi ofte kommer til at give kærlighed på præcis den måde, vi selv længes efter at modtage den.

Hvis jeg selv føler mig elsket gennem handlinger, vil jeg sandsynligvis vise min omsorg gennem handlinger. Hvis jeg selv mærker kærlighed gennem nærvær og samtaler, vil det ofte være den måde, jeg forsøger at skabe forbindelse på.

Problemet opstår, når vi begynder at tro, at den anden oplever kærlighed på samme måde som os selv.

For så kan vi ende med at gøre os umage, uden at den anden rigtig mærker det.

Ikke fordi kærligheden mangler.

Men fordi vi forsøger at række ud til hinanden på forskellige måder.

Måske er det også derfor, nogle mennesker kan føle sig ensomme i relationer, hvor der faktisk er masser af kærlighed til stede. De leder bare efter den i en anden form, end den bliver givet i.

Og måske er det netop derfor, det kan være så værdifuldt at være nysgerrig på, hvordan de mennesker vi elsker, egentlig mærker nærhed.

For kærlighed handler ikke kun om det, vi giver.

Det handler også om, hvordan det bliver modtaget.

29/05/2026

Når partnere har konflikter, handler det sjældent om det, de skændes om.

Det kan måske se sådan ud på overfladen. At konflikten handler om opvasken, om den glemte besked, om hvem der skulle have hentet børnene, eller om den måde noget blev sagt på.

Men når den samme konflikt bliver ved med at dukke op i forskellige forklædninger, er det ofte et tegn på, at der er noget mere på spil.

For under mange konflikter ligger der en længsel.

En længsel efter at føle sig vigtig for den anden. En længsel efter at føle sig prioriteret, forstået eller valgt til. En længsel efter at mærke, at man betyder noget for det menneske, man elsker.

Problemet er bare, at længsel sjældent lyder som længsel.

Den kommer ofte ud som irritation, kritik, frustration eller tilbagetrækning.

Når den ene partner siger: “Du lytter aldrig til mig”, handler det måske i virkeligheden om savnet af at føle sig betydningsfuld.

Når den anden trækker sig fra konflikten, handler det måske ikke om ligegyldighed, men om at føle sig overvældet eller utilstrækkelig.

Og så opstår den smertefulde situation, hvor begge mennesker forsøger at beskytte sig selv, samtidig med at de længes efter kontakt med hinanden.

Det er også derfor, mange konflikter kan føles så store, selv når emnet virker småt.

For det handler sjældent kun om det, der bliver sagt.

Det handler ofte om det, der ligger nedenunder.

Om frygten for ikke at være vigtig.

Om frygten for ikke at blive forstået.

Om frygten for at stå alene med sine følelser.

Og måske er det netop derfor, konflikter gør så ondt. Ikke fordi kærligheden mangler, men fordi den pludselig føles langt væk.

28/05/2026

Mange mennesker går rundt med følelsen af ikke rigtig at blive elsket på den måde, de længes efter. Ikke fordi kærligheden nødvendigvis mangler, men fordi den bliver givet i en anden form, end de selv lægger mærke til.

For vi mennesker viser ofte omsorg på den måde, vi selv bedst mærker den. Hvis man selv føler sig elsket gennem nærvær, ord og følelsesmæssig kontakt, kan man hurtigt komme til at føle sig alene med en partner, der i stedet viser kærlighed gennem handlinger, praktiske ting eller ansvar i hverdagen. Og omvendt kan et menneske, der forsøger at vise omsorg ved at ordne, hjælpe og tage ansvar, ende med at føle sig afvist, hvis det ikke bliver set som kærlighed.

Det er ofte her, konflikterne stille begynder at vokse. Ikke nødvendigvis fordi mennesker ikke elsker hinanden, men fordi de længes efter at mærke kærligheden på forskellige måder. Den ene savner måske ord, nærvær eller følelsen af følelsesmæssig kontakt, mens den anden tænker: “Men jeg prøver jo hele tiden at vise dig, at jeg er her.”

Og når man ikke føler sig mødt i det, man længes efter, begynder mange langsomt at føle sig oversete eller alene i relationen. Ikke fordi den anden er ligeglad, men fordi kærligheden ikke altid bliver genkendt som kærlighed.

Måske er det også derfor, nogle af de mest smertefulde konflikter i parforhold ikke handler om manglende kærlighed, men om følelsen af ikke helt at kunne mærke den.

27/05/2026

Mange konflikter i parforhold handler ikke nødvendigvis om mangel på kærlighed.

Nogle gange handler de mere om, at mennesker forsøger at give, søge eller reparere kærlighed på forskellige måder.

Den ene har måske brug for ord, nærvær og samtaler for at føle sig tæt på den anden. Den anden forsøger at vise omsorg gennem handlinger, praktiske ting eller ved at tage ansvar for hverdagen.

Og så kan begge mennesker ende med at føle sig oversete, selvom de egentlig prøver at passe på hinanden.

For vi mennesker giver ofte kærlighed på den måde, vi selv bedst mærker den.

Det er også derfor, nogle konflikter hurtigt kommer til at handle om mere end opvask, tonefald eller hvem der trak sig først. For under konflikten ligger der ofte et andet spørgsmål:

“Kan du mærke mig?”
“Er jeg vigtig for dig?”
“Elsker du mig stadig, selv når vi har det svært?”

Og nogle gange forsøger mennesker faktisk at række ud efter hinanden midt i konflikten — de gør det bare på forskellige følelsesmæssige sprog.

26/05/2026

For nogle mennesker ser kærlighed ud som store ord og lange beskeder.

For andre ligger den mere stille i handlingerne. I at sætte kaffe over. Hente noget i køkkenet. Huske hvad du kan lide. Lave mad, når du har haft en hård dag.

Vi mennesker viser ofte omsorg på meget forskellige måder, og nogle gange kommer vi til at overse kærligheden, fordi vi leder efter den i en anden form end den bliver givet i.

Måske længes den ene efter ord og bekræftelse, mens den anden prøver at vise kærlighed ved at ordne praktiske ting eller sørge for, at der står aftensmad på bordet.

Og ingen af delene er nødvendigvis mere rigtige end andre.

For kærlighedssprog handler måske i virkeligheden bare om, hvordan vi bedst har lært at give og mærke omsorg.

Nogle mennesker siger “jeg elsker dig”.
Andre laver pandekager 😄

25/05/2026

Mange mennesker beskriver sig selv som mennesker med lavt selvværd.

At de ikke føler sig gode nok. At de tvivler på sig selv. At de hele tiden sammenligner sig med andre eller føler, at de burde være anderledes.

Men nogle gange handler følelsen faktisk ikke kun om selvværd.

Nogle gange handler den om skam.

For lavt selvværd handler ofte om, hvordan man vurderer sig selv. Skam handler mere om følelsen af, at der er noget forkert ved den, man er.

Og det er en vigtig forskel.

For mennesker med skam forsøger ofte ikke bare at gøre tingene godt nok. De forsøger også hele tiden at undgå at være for meget, for besværlige eller forkerte. Derfor begynder mange stille at tilpasse sig omgivelserne mere og mere. De mærker stemninger hurtigt, tænker meget over hvordan de bliver opfattet og bliver ofte meget optagede af ikke at fylde for meget i relationer til andre mennesker.

Ikke nødvendigvis fordi de mangler selvtillid. Men fordi følelsen af forkerthed sidder dybere.

Og det svære ved skam er, at den sjældent larmer højt. Den viser sig ofte mere stille. Som overtænkning, perfektionisme eller følelsen af hele tiden at skulle gøre sig fortjent til sin plads.

Så måske handler det ikke altid om, at du mangler selvværd.

Måske har du bare båret rundt på en følelse af ikke helt at være rigtig alt for længe.

24/05/2026

Mange mennesker forsøger at regulere deres nervesystem ved at tænke sig ud af det. Hvis bare de forstår sig selv godt nok, analyserer nok eller tager sig mere sammen, så må kroppen vel falde til ro.

Men kroppen fungerer sjældent sådan.

Et nervesystem, der har været belastet længe nok, reagerer ikke nødvendigvis på logik. Det reagerer på oplevelsen af tryghed eller mangel på samme. Derfor kan man også godt vide, at man ikke er i fare, og samtidig mærke uro, spændinger eller følelsen af hele tiden at skulle være klar.

Når kroppen har været i alarmberedskab længe nok, begynder det stille at føles normalt. Man vender sig til spændingerne, til tankemylderet og til konstant at være lidt på vagt. Og så opdager mange det først, når kroppen begynder at sige tydeligere fra.

Derfor handler regulering heller ikke bare om at slappe af. Det handler mere om langsomt at begynde at skabe nogle øjeblikke, hvor kroppen ikke føler, den skal være på arbejde hele tiden. Hvor tempoet sænkes lidt. Hvor man ikke konstant overhører sine egne behov.

For kroppen falder sjældent til ro, fordi man siger til den, at den skal. Den falder mere til ro, når den begynder at mærke, at den faktisk godt må.

Adresse

Torvegade 2B
Auning
8963

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 16:00

Telefon

+4522202231

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykolog Kristine Piilgaard sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type