https://www.facebook.com/281199388414968/

SoulFul Yoga By Rauf

Hjem
Danmark
Ballerup
SoulFul Yoga By Rauf

Certificeret Hatha- og Taoistisk Yin-yogalærer med flere års erfaring.

Følg med her for workshops, undervisning og tips til mere ro, balance og styrke – tag første skridt mod din transformation i dag! 🙏 🌿 Velkommen til min yoga Facebook-side! 🧘‍♀️✨

Jeg underviser i yoga og arrangerer kraftfulde workshops 🧘 i hele Storkøbenhavn. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, tilbyder jeg sessioner, der ikke kun styrker krop 💪 og sind 🧠, men også giver dyb ro til dit nervesystem 🧘‍♂️. Yoga er en utrolig kraftfuld praksis, der hjælper dig med at finde indre balance ⚖️ og velvære 🌟 i en travl hverdag. Bliv en del af vores yoga-fællesskab i dag og oplev yogaens styrke. 💖

Namaste 🙏

📍 Lokationer i hele Storkøbenhavn
📅 Regelmæssige workshops og klasser

Følg med her for nyheder og opdateringer! 📢🌸

26/11/2025

💛 Snart 3 måneder i mit nye job – og jeg elsker det endnu mere end den dag, jeg startede

Det er en helt særlig følelse at opdage, at man er landet et sted, hvor det giver mening.
Hvor ens arbejde ikke bare er opgaver, men forbindelser.
Mennesker.
Møder.
Nærvær.

Om ikke så længe har jeg været i mit job i 3 måneder,
og jeg kan mærke, at min glæde kun vokser.
Hver uge.
Hver dag.
Hver eneste gang jeg møder et menneske, der har brug for hjælp –
eller bare en, der lytter, ser og møder dem dér, hvor de er.

Jeg bliver dybt berørt, når borgerne siger farvel til mig
og jeg kan høre og mærke taknemmeligheden i deres stemme.
Det er ikke bare høflighed.
Det er noget, der kommer fra hjertet.
En ren, ufiltreret taknemmelighed,
som jeg får lov at modtage.

Men det, de ikke ved, er…
at jeg er mindst lige så taknemmelig for dem.
De lærer mig noget hver eneste dag.
De minder mig om, hvor meget et enkelt møde kan betyde.
Hvor meget et menneske kan lette,
når de føler sig set, hørt og forstået.

Jeg elsker mit arbejde.
Ikke fordi det er let –
men fordi det er ægte.
Fordi det går ind og rører noget i mig.
Fordi jeg får lov til at gøre en forskel,
og samtidig vokse som menneske.

Tak til alle de mennesker, jeg møder på min vej.
Tak for jeres ærlighed, jeres historier, jeres åbne hjerter.
Jeg bærer dem med mig.

I kærlighed

Nasja ❤️

24/11/2025

🌑➡️🌕 Noget i dig skal dø, før noget nyt kan vokse

Der er en proces i livet, som ingen af os slipper for:
At give slip på det gamle, det trygge, det velkendte –
for at noget nyt kan få plads.

Og det gør ondt.
For selv det, der ikke længere tjener os,
kan føles trygt, netop fordi vi kender det.

Jeg har selv stået lige dér.
Mange gange.
Jeg har holdt fast i gamle mønstre, gamle roller, gamle versioner af mig selv,
fordi de gav mig en følelse af kontrol.
Jeg vidste, hvem jeg var der.
Jeg vidste, hvad jeg kunne forvente.
Selvom det ikke gjorde mig glad.

Jeg er vokset op med en stærk pligtfølelse,
og i mange år holdt jeg fast i en identitet,
hvor jeg var hende, der altid “klarede det”.
Hende der bar.
Hende der sørgede for.
Hende der tog hensyn.
Hende der aldrig ville være til besvær.

Men det havde en pris.
For der var en del af mig, der hele tiden døde lidt.
Min egen glæde.
Min egen sandhed.
Min egen plads i mit eget liv.

Det tog mig lang tid at forstå,
at for at vokse som menneske,
måtte en gammel del af mig slutte.
Ikke fordi den var forkert –
men fordi den havde gjort sit.
Den version af mig, der engang beskyttede mig,
blev senere den samme version, der begrænsede mig.

Når vi slipper noget gammelt,
står vi i et tomrum.
Det føles utrygt, skræmmende, mørkt.
Men det er netop dér, at spiren til noget nyt bliver lagt.
Ligesom naturen.
Først falder bladene.
Så kommer vinteren.
Og først derefter starter foråret.

✨ Det nye vokser aldrig i det gamle.
✨ Transformation kræver tab.
✨ Og modet til at træde ud i det ukendte skaber en dybere sandhed i dig selv.

I dag er jeg stadig i processer af “små dødsfald” i mig selv.
Gamle tanker, gamle behov, gamle identiteter,
som jeg langsomt slipper –
fordi jeg mærker, at jeg ikke skal leve ud fra fortiden,
men ud fra den jeg vokser ind i.

Hvis du står midt i et skifte lige nu:
Du er ikke forkert. Du er ikke bagud.
Du er bare i din indre vinter.
Og foråret kommer.
Det gør det altid.

Kærligst

Nasja 🌿

15/11/2025

🗳️💭 Når politik bliver et spejl på os selv 💭🗳️

Der er snart valg her i Danmark.
Og jeg mærker, hvordan hele landet igen sitrer –
ikke kun af engagement, men også af vrede, mudderkastning og fordømmelse.

Jeg bliver ærlig talt lidt trist, når jeg ser kandidater og partier tale grimt om hinanden.
For når man kalder nogen andet noget nedsættende,
så handler det sjældent om den anden —
men om det, man selv bærer på indeni.

Jeg har selv været dér.
Jeg har dømt, peget fingre, tænkt “hvordan kan de være sådan?”
Men jo mere jeg har arbejdet med mig selv –
igennem terapi, yoga og dyb selvindsigt –
jo mere har jeg forstået, at når jeg dømte andre,
så var det faktisk fordi, jeg ikke havde fred i mig selv.

Når vi har brug for at svine andre til,
er det ofte, fordi vi ikke kan rumme noget i os selv.
Det er lettere at pege udad end indad.
Men intet menneske vokser af at blive talt grimt om –
og intet menneske får det bedre af at dømme andre.

I dag prøver jeg i stedet at se bag ordene.
At huske, at alle mennesker gør det bedste, de kan
med den bevidsthed, de har lige nu.
Og det gælder også politikere.
Vi ser verden fra vores eget ståsted, vores egne sår, vores egne historier.

Når vi får mere fred i os selv,
får vi også mere rummelighed og forståelse for andre.
Vi behøver ikke være enige –
men vi kan mødes i respekt.

Så ja, gå ud og stem!
Men stem med hjertet.
Stem med bevidsthed.
Stem uden had.

For et land i balance begynder med mennesker i balance. 🌿

12/11/2025

🍲💫 Når vi synes, det er synd for andre — og glemmer os selv 💫🍲

I dag mødte jeg en kvinde på mit arbejde, som sagde med et smil:
“Jeg glæder mig sådan til, at min mand skal ud og rejse i 10 dage –
for så slipper jeg for at lave mad til ham.”

Jeg troede først, at hendes mand ikke kunne lave mad,
men hun fortalte, at jo, det kan han godt —
det smager bare ikke helt så godt, og derfor synes hun,
det er synd for ham, når han skal spise sin egen mad.

Og lige dér ramte det mig.
Hvor ofte gør vi ikke præcis det samme?
Synes det er synd for andre –
for børnene, for partneren, for kollegaen, for alle andre – og ender med at slide på os selv?

Jeg kender det alt for godt…

I mange år syntes jeg også, det var synd for andre.
Jeg syntes, det var synd, hvis min mand skulle lave mad efter en lang dag.
Synd, hvis børnene selv skulle smøre madpakke.
Synd, hvis nogen blev skuffet, fordi jeg sagde nej.

Men i virkeligheden var det mig selv, det blev synd for.
For jeg bar og bar —
indtil jeg en dag mærkede, at jeg ikke havde mere at give.

Når vi konstant synes, det er synd for andre,
så tager vi ansvaret for deres trivsel –
og fjerner muligheden for, at de selv kan tage ansvar.

Den kærlighed, vi tror, vi giver,
kan i virkeligheden være en form for kontrol forklædt som omsorg.
For i stedet for at stole på, at andre kan klare sig,
holder vi dem – og os selv – fast i gamle mønstre.

🌱 Kærlighed handler ikke om at gøre alt for andre.
Den handler om at have tillid til, at andre kan tage vare på sig selv –
så du også kan tage vare på dig.

Når vi slipper tanken om, at det er synd for andre,
begynder vi at handle fra et sted af respekt –
for både os selv og dem, vi elsker.

Så måske skal vi begynde at spørge os selv:
Er det virkelig synd for den anden –
eller er det bare uvant for mig at vælge mig selv?

Kærligst

Nasja ❤️

29/10/2025

📚✨ Mit frirum mellem bøgerne ✨📚

En dag om ugen sidder jeg på biblioteket gennem mit arbejde.
Her hjælper jeg borgere, der kommer forbi,
og når der er stille – så går jeg rundt mellem reolerne.

Jeg mærker duften af papir, ser ryggen af bøger i alle farver, mærker dem,
og pludselig bliver jeg sendt helt tilbage til min barndom.

Biblioteket var mit frirum.
Et sted uden krav, uden forventninger.
Et sted, hvor ingen kommenterede, hvor højt jeg talte,
hvordan jeg så ud, eller hvad jeg burde gøre.

Jeg sagde altid til mine forældre, at jeg skulle derhen for at lave lektier.
Men jeg lavede sjældent lektier.
Jeg forsvandt bare ind i bøgernes verden.
Jeg læste, drømte, fordybede mig –
og mærkede en ro, som jeg ikke fandt derhjemme.

Det var dér, jeg kunne trække vejret.
Dér, jeg kunne være mig.
Uden at skulle præstere.
Uden at være perfekt.

Og måske er det derfor, biblioteket stadig føles som et lille helle for mig i dag.
En påmindelse om, hvor vigtigt det er at have et sted,
hvor vi bare kan være.

Uden planer.
Uden mål.
Bare være.

I dag ser jeg det i et helt nyt lys –
for det var her, jeg ubevidst begyndte at søge ro,
søge indad… søge hjem.

💛 Måske har du også et sted, der engang var dit frirum?
Et sted, der stadig hvisker til dig, når du længes efter ro.

Kærligst

Nasja 💓

26/10/2025

✨ Troen på sig selv – den stille rejse hjem ✨

Jeg har kæmpet så meget med at tro på mig selv.
Selvværdet har stået i vejen igen og igen.
De gamle stemmer i mit hoved har hvisket:
“Du er ikke god nok.”
“Du klarer det ikke.”
“De andre er bedre.”

Og det er så mærkeligt, for jeg vidste med mit hoved, at jeg havde værdi – men mit hjerte troede det ikke.
Hver gang jeg ville tage et skridt frem, så kom tvivlen, frygten og sammenligningen.

Jeg har opdaget, at troen på sig selv ikke handler om at føle sig stærk hele tiden.
Det handler om at blive blid med sig selv.
At mærke frygten og stadig tage det næste skridt.
At turde stå i lyset – også når man ikke føler, man fortjener det.

Jeg har mange gange tænkt, at jeg skulle blive bedre før jeg kunne tro på mig selv.
Men sandheden er, at troen vokser, når vi begynder at handle, selvom vi tvivler.
Når vi begynder at holde fast i os selv, også når ingen andre gør det.

For hver gang jeg valgte mig selv – selv i det små – voksede troen lidt.
Da jeg sagde nej til det, der drænede mig.
Da jeg sagde ja til det, der gjorde mig levende.
Da jeg holdt fast i, at jeg er nok, præcis som jeg er.

Selvværdet vil stadig prøve at forstyrre,
men i dag lytter jeg ikke til den stemme på samme måde.
Jeg mærker den, men jeg lader den ikke styre.
For jeg ved, at under alle lagene af tvivl og frygt –
der bor en stille styrke.
Den venter bare på, at du tør tro på den. 🌿

💛 Du er nok.
💛 Du kan meget mere, end du tror.
💛 Og du er præcis, hvor du skal være.

Kærligst

Nasja ❣️

styrke

23/10/2025

✨ Når freden falder på… kommer rummeligheden ✨

Der sker noget helt særligt, når man begynder at få fred indeni.
Når man ikke længere konstant kæmper, forsvarer, forklarer eller forsøger at få ret.
Når man begynder at lande i sig selv — så begynder rummeligheden at vokse. 🌿

Jeg mærker det så tydeligt i mit eget liv.
Når jeg har ro, kan jeg rumme så meget mere — mine børn, min mand, kolleger, venner… ja, hele livet.
Det betyder ikke, at jeg synes alt er okay, men jeg har ikke længere behov for at reagere, forsvare mig eller kontrollere.
Jeg kan være der, lytte og give plads — uden at miste mig selv.

Rummelighed er ikke noget, man beslutter sig for at have.
Det kommer, når man får fred.
Og fred kommer, når man begynder at forstå og acceptere sig selv — også de sider, man før kæmpede imod.

Når vi ikke længere dømmer os selv for at være for meget, for lidt, for svag, for vred eller for følsom —
så holder vi også op med at dømme andre for det samme.

Jeg havde engang meget lidt rummelighed.
Jeg var træt, presset, vred, og jeg havde travlt med at holde sammen på alt.
Jeg kunne ikke rumme andre, for jeg kunne knap nok rumme mig selv.

Men jo mere jeg har helet og landet i mig selv,
jo mere kan jeg også være der for andre — uden at tage deres følelser ind, uden at blive vred eller lukke af.

Rummelighed er som et blødt sted indeni,
hvor alt får lov at eksistere uden at skulle ændres med det samme.
Det er herfra, vi kan elske — ægte, frit og uden betingelser. 💛

I kærlighed

Nasja 💕

21/10/2025

✨ Love allows… pain controls ✨

Det her citat har ramt mig dybt.
For jeg har selv levet mange år, hvor det ikke var kærligheden, der styrede – men smerten.

Når smerten styrer, lever man i frygt.
Man forsøger at kontrollere, beskytte sig, holde fast, please, tilpasse sig, så man ikke mister.
Man tror, man handler ud fra kærlighed, men i virkeligheden er det smerten, der styrer rattet.

Jeg kender det så godt.
Jeg har været dér – i forhold, i venskaber, i familierelationer – hvor jeg gjorde alt for at undgå konflikt, alt for at blive elsket, alt for at være “den rigtige”.
Jeg levede efter andres behov, fordi jeg var bange for at miste.
Det føltes trygt, men det var ikke kærlighed.
Det var kontrol forklædt som omsorg.

Men kærlighed… kærlighed tillader.
Den giver plads, den flyder frit.
Den forsøger ikke at styre, ændre eller begrænse.
Kærlighed stoler på, at det, der skal være, bliver – og det, der ikke skal være, får lov at slippe.

Jeg begyndte først at forstå forskellen, da jeg lærte at mærke mig selv.
Gennem yoga, terapi og min egen rejse ind i alt det, der gjorde ondt, begyndte jeg at se, hvornår smerten tog over.
Jeg kunne pludselig mærke, når jeg handlede ud fra frygt – og når jeg handlede ud fra kærlighed.

Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.
Men hver gang du stopper op og spørger:
👉 “Handler jeg lige nu fra kærlighed – eller fra smerte?”
så løsner du lidt af kontrollen og åbner for noget større.

At leve i kærlighed kræver mod.
Det kræver, at du tør give slip på kontrol.
At du tør stå i uvisheden.
At du tør lade kærligheden få sin naturlige bevægelse – uden at holde den fast.

Når vi lever i love allows, bliver livet lettere, blødere og mere ægte. 💛

I kærlighed

Nasja ❣️

16/10/2025

🌿 Når vreden styrer – og kærligheden gemmer sig bagved 🌿

Da jeg blev teenager, var min vrede på sit højeste.
Jeg kunne næsten ikke holde ud at være i nærheden af min bror.
I dag forstår jeg, at det ikke kun var vrede — det var smerte, sorg og et barn, der længtes efter at blive set og forstået.

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg tog mine yngre søstre med mig —
hvordan jeg, nærmest uden at være bevidst om det, vendte dem imod ham.
Jeg havde påtaget mig en morrolle, som jeg havde fået alt for tidligt.
Jeg troede, jeg gjorde det rigtige.
Men i virkeligheden gentog jeg bare det mønster, jeg selv var vokset op i.

Mine forældre havde gennem hele vores opvækst sat os børn op imod hinanden —
mor mod far, søskende mod søskende.
Der var altid en, man skulle holde med.
Aldrig et sted, hvor vi bare kunne være sammen.

Når jeg ser tilbage, gør det ondt.
For jeg ved, at min bror følte sig udenfor, ensom og måske endda svigtet af mig.
Jeg ser det lille barn i ham — det barn, der bare længtes efter at høre til.

Da jeg flyttede hjemmefra som 21-årig, skete der noget smukt.
Det var, som om der blev åbnet et rum for ham.
Han fik plads.
Han begyndte at blomstre og fik et fantastisk forhold til vores småsøstre.
Der fandt jeg ud af, hvor meget min vrede havde stået i vejen —
ikke kun for kærligheden mellem os, men for min egen ro.

I dag elsker jeg min bror uendeligt.
Jeg er så taknemmelig for, at vi har fundet hinanden igen — ikke som børn, men som voksne med forståelse, tilgivelse og kærlighed.

For tilgivelse handler ikke kun om at sige “undskyld”.
Det handler om at se sin egen rolle med åbne øjne.
At turde tage ansvar for det, man gjorde dengang, man ikke vidste bedre.
Og at vælge kærligheden — igen og igen. ❤️

I kærlighed

Nasja 💕

15/10/2025

🌿 Fra vrede til forståelse 🌿

Der er 2,5 år mellem min lillebror og mig.
Som børn legede vi ikke meget sammen. Han var stille, havde det svært og kæmpede med en spiseforstyrrelse allerede som lille. Jeg husker tydeligt, hvordan mor sagde til mig: “Hold din brors hånd på vej til skole.”
Det ville han ikke. Og jeg insisterede – for det havde mor jo sagt. Allerede dengang påtog jeg mig rollen som den ansvarlige storesøster.

Som vi blev ældre, begyndte jeg at lægge mærke til noget, der gjorde ondt: mine forældre forskelsbehandlede os.
Han var dreng – og i den kultur, jeg er vokset op i, fik drenge ofte mere opmærksomhed og mildere konsekvenser.
Jeg blev ofte gjort ansvarlig for ting, jeg slet ikke havde gjort.
Jeg husker engang, at toiletrullen var brugt næsten op – min far troede, det var mig, og jeg fik en skideballe. Så banalt.
Men det skabte noget i mig. En følelse af uretfærdighed, af at være forkert, af at bære skylden for noget, jeg ikke havde gjort.

Med tiden voksede vreden – ikke bare mod mine forældre, men mod min bror.
Det var, som om han fik alt det, jeg længtes efter: forståelse, frihed, mildhed.
Men i dag ved jeg, at han intet havde gjort galt.
Han var lige så uskyldig som jeg.

Det tog mig mange år, terapi, yoga og selvrefleksion at forstå, at det ikke var ham, jeg var vred på –
det var systemet, mønstrene, dynamikkerne i vores familie.

Når jeg ser på det i dag, ser jeg to børn, der hver på sin måde prøvede at finde kærlighed og plads i den samme familie.
Vi gjorde begge vores bedste med det, vi havde.

❤️ I dag føler jeg taknemmelighed i stedet for vrede.
For uden de oplevelser, ville jeg måske aldrig have lært at forstå, hvor meget uretfærdighed kan forme os –
og hvor meget fred der kan opstå, når man vælger at slippe vreden og tilgive.

Vi kan ikke ændre fortiden.
Men vi kan hele den –
lag for lag, åndedrag for åndedrag. 🌿

I kærlighed

Nasja 💖

08/10/2025

💭 Når lyset ikke altid skinner – og det er okay 💭

Alle har dårlige dage.
Alle.

Men nogle gange kan de dage føles tungere end andre.
Jeg læste for nylig et afsnit, der ramte mig dybt:

“Mange kæmper med nedtrykthed uden at sige det til nogen. De skjuler det, skubber det fra sig og prøver at leve op til forventningerne.”

Og jeg mærkede den sætning helt ind i hjertet.
For hvor mange af os går ikke rundt og smiler – mens vi kæmper indeni?
Hvor mange af os prøver ikke at “tage os sammen”, fordi vi tror, vi burde være glade, stærke og taknemmelige hele tiden?

Jeg har selv haft perioder, hvor jeg følte, jeg gjorde noget forkert, når jeg var ked af det eller drænet. Jeg sammenlignede mig med dem, der altid så ud til at have styr på alt – dem, der smilede, strålede og virkede fulde af energi.
Men sandheden er, at ingen er sådan hele tiden.
Selv de stærkeste, varmeste og mest livsglade mennesker har mørke dage.

Yogaen og selvudviklingen har lært mig, at følelser ikke skal fikses – de skal rummes.
At nedtrykthed ikke betyder, du er svag. Det betyder, du er menneske.
At tårer og stilhed nogle gange er den måde, kroppen heler på.

Så i dag vil jeg blot minde dig om:
Du er ikke alene.
Du skal ikke altid smile.
Du skal ikke altid have svarene.

✨ Tillad dig selv at mærke, hvad der er.
✨ Giv dig selv pauser, uden at skulle præstere.
✨ Læg hånden på dit hjerte og sig stille: “Jeg må gerne have det sådan her.”

For heling starter ikke med styrke.
Den starter med ærlighed. ❤️

Kærligst

Nasja 🙏

03/10/2025

✨ Når vreden ikke længere styrer mit liv ✨

Der var en tid i mit liv, hvor vrede var min faste følgesvend. Den sad helt inde i kroppen, som en knude, jeg havde båret på siden jeg var barn.

Jeg kan huske tydeligt, hvordan det startede…
Når mine forældre gjorde forskel på mig og min lillebror, blev jeg vred.
Når de lovede mig noget og bagefter ændrede det til noget, der passede dem bedre, blev jeg vred.
Når nogen i klassen blev uretfærdigt behandlet, blev jeg vred.
Når mine venner blev såret af andre, blev jeg vred.

Og jeg bar det med mig langt ind i voksenlivet.

Jeg var fanget i en forestilling om, at andre mennesker kunne styre mine følelser. At deres ord, deres handlinger, deres uretfærdigheder var med til at afgøre, hvordan jeg havde det.

Men efter år med terapi, yoga og selvudvikling er det gået op for mig:
Jeg behøver ikke give nogen magt over mine følelser.
Ingen – hverken mine forældre, mine børn, en partner eller hvem som helst – skal have lov til at kontrollere, hvordan jeg har det indeni.

Det betyder ikke, at uretfærdighed er i orden.
Det betyder ikke, at jeg aldrig mærker vreden mere – jeg er menneske, og der skal være plads til at føle alt.

Men forskellen er, at jeg nu ved: Jeg bestemmer, hvor længe den vrede får lov at bo i mig.

For hver gang vi lader andres handlinger bestemme over vores indre liv, mister vi et lille stykke af os selv.
Og for hver gang vi vælger at stå i vores eget lys, genvinder vi et stykke af den frihed, vi altid har haft indeni. 🌿

Så jeg øver mig. Jeg fejler. Jeg rejser mig igen. Og jeg husker, at vejen ikke handler om aldrig at føle vrede – men om at vælge, hvordan jeg møder den.

Måske du kan genkende det i dit eget liv?
At vrede egentlig ikke handler om “de andre”, men om hvordan vi vælger at tage vare på os selv ❤️

Kærligst

Nasja ❤️

Adresse

Ballerup

Telefon

+4581900322

Internet side

facebook.com

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når SoulFul Yoga By Rauf sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til SoulFul Yoga By Rauf:

Genveje

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Ballerup?