https://www.facebook.com/281199388414968/

SoulFul Yoga By Rauf

Hjem
Danmark
Ballerup
SoulFul Yoga By Rauf

Certificeret Hatha- og Taoistisk Yin-yogalærer med flere års erfaring.

Følg med her for workshops, undervisning og tips til mere ro, balance og styrke – tag første skridt mod din transformation i dag! 🙏 🌿 Velkommen til min yoga Facebook-side! 🧘‍♀️✨

Jeg underviser i yoga og arrangerer kraftfulde workshops 🧘 i hele Storkøbenhavn. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, tilbyder jeg sessioner, der ikke kun styrker krop 💪 og sind 🧠, men også giver dyb ro til dit nervesystem 🧘‍♂️. Yoga er en utrolig kraftfuld praksis, der hjælper dig med at finde indre balance ⚖️ og velvære 🌟 i en travl hverdag. Bliv en del af vores yoga-fællesskab i dag og oplev yogaens styrke. 💖

Namaste 🙏

📍 Lokationer i hele Storkøbenhavn
📅 Regelmæssige workshops og klasser

Følg med her for nyheder og opdateringer! 📢🌸

14/01/2026

☁️ Skyder vi vores følelser over på vejret? ☁️

Forleden hørte jeg en kollega sige: “Vejret er også bare så dårligt.”
Og ja… det var gråt, vådt og trist udenfor.

Men jeg kunne mærke, at det ikke kun var vejret, hun talte om.
Hun har i flere dage ikke haft det godt – og det kunne man se. Kroppen, blikket, energien. Alligevel blev vejret gjort til forklaringen på, hvorfor hun havde det, som hun havde.

Og det fik mig til at tænke…

Hvor ofte lægger vi det, der foregår inde i os, over på noget udenfor os?
Vejret. Årstiden. Andre mennesker. Omstændighederne.

Det er nemmere at sige:
“Det er fordi det er gråt udenfor.”
end at mærke efter og sige:
“Jeg er træt.”
“Jeg er presset.”
“Jeg har brug for ro.”

Vejret kan påvirke os – selvfølgelig.
Men det skaber ikke vores indre tilstand. Det spejler den ofte.

Når vi begynder at tage ejerskab for det, vi mærker, sker der noget vigtigt.
Vi får mulighed for at lytte. For at tage os af os selv. For at give det, der mangler – i stedet for at lede efter skyld.

Måske er det ikke vejret, der er tungt.
Måske er det noget i os, der længes efter omsorg.

💭 Hvad sker der, hvis du næste gang stopper op og spørger dig selv:
“Hvad er det egentlig, jeg har brug for lige nu?” 🧘‍♀️💛

I kærlighed

Nasja 🙏

08/01/2026

✨ En seddel fra mit laveste sted ✨

Mens jeg ryddede op i mine skabe her i juleferien, fandt jeg endnu noget, som jeg blev meget berørt af.
En lille seddel.
Skrevet af mig selv – dengang jeg var på mit absolut laveste i livet.

Dengang hvor livet føltes meningsløst.
Hvor jeg ikke havde noget ønske om at leve.
Hvor alt var mørkt.

En af mine yoga-guruer bad mig dengang om at gøre noget, der føltes næsten umuligt:
At skrive en liste over de ting, jeg ville være taknemmelig for i fremtiden – som om jeg kiggede tilbage på mit liv.

Det var så svært.
For hvordan skal man drømme om fremtid, når man knap nok kan holde ud at være her?

Men jeg gjorde det.
Og i dag, mange år senere, sad jeg med sedlen i hænderne – og jeg blev helt stille.
Helt rørt.
For næsten alt på den liste er gået i opfyldelse 🤍

På sedlen stod der bl.a.:

🙏 Tak fordi jeg lever
🙏 Tak fordi jeg er kommet så langt
🙏 Tak fordi jeg er rask
🙏 Tak fordi jeg har 3 dejlige drenge
🙏 Tak fordi jeg har et arbejde, jeg elsker
🙏 Tak fordi jeg er glad, sund og lever
🙏 Tak fordi U... (min ældste søn) er blevet selvstændig, lykkelig og er flyttet hjemmefra

Dengang føltes det som tomme ord.
I dag er de levende sandheder i mit liv.

Jeg deler det her, fordi jeg ved, at nogle af jer måske står et sted, hvor det hele føles håbløst.
Og hvis du gør:
Lad mig være et lille vidnesbyrd om, at selv når du ikke kan se lyset – så kan livet stadig finde vej til dig 🌱

Nogle frø spirer langsomt.
Men de spirer.

Tak fordi du læser med 💛
Og tak fordi livet – igen og igen – kan overraske os.✨️

I kærlighed

Nasja 🙏💫

03/01/2026

“Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?”

I juleferien, mens jeg ryddede op i mine skabe, fandt jeg dette digt igen 🌿
The Summer Day af Mary Oliver.

Jeg havde helt glemt, at jeg havde det.
Jeg har fået det af min guru 🤍
Og det er et af de digte, der aldrig bare har været ord for mig –
det har været en livline.

Første gang jeg hørte det, læste min guru det højt for mig.
Jeg var på mit absolut laveste punkt i mit liv.
Jeg husker stadig, hvordan jeg brød fuldstændig sammen.
Ikke fordi digtet var smukt –
men fordi det ramte sandheden.

Jeg vidste ikke, hvad en bøn var dengang.
Men jeg vidste, hvordan det føltes at være udmattet, tom og fortabt.
Og netop dér mindede digtet mig om noget meget enkelt:
At det var nok at være her.
At trække vejret.
At mærke græsset under fødderne.
At være til stede i livet – ikke flygte fra det.

Mary Oliver skriver, at hun ikke ved præcis, hvad en bøn er,
men at hun ved, hvordan man stopper op og mærker kroppen🙏
hvordan man knæler i græsset.
hvordan man bare er.

Og jeg mærker det stadig i dag.
Måske er nærvær den reneste form for bøn 🌾

Yoga har lært mig dét igen og igen.
At vi ikke skal fikse os selv for at være værdige til livet.
At vi ikke skal have alle svarene for at være på rette vej.
At det er nok at møde op – med alt det, vi er.

Og så står spørgsmålet stadig tilbage…
Det samme spørgsmål, som engang fik mig til at bryde sammen –
og som i dag føles som en blid invitation:

✨ Hvad vil du gøre med dit ene, vilde og dyrebare liv?

Måske behøver vi ikke svaret endnu.
Måske er det nok at lytte 🤍

Kærligst

Nasja 🙏

31/12/2025

Året der gik… og lyset jeg ikke længere dæmper ✨

Når jeg ser tilbage på året, der er gået, ser jeg ikke kun begivenheder.
Jeg ser mod.
Jeg ser heling.
Jeg ser en kvinde, der stille og roligt er kommet hjem til sig selv 🤍

2025 har været året, hvor meget faldt på plads – ikke fordi det var let, men fordi jeg blev ved.

Jeg fandt et arbejde, der føles som et kald 🌱
Et arbejde, hvor jeg gør en reel forskel for udsatte borgere, og hvor jeg uge efter uge mærker taknemmelighed – ægte, stille og hjertevarm – når mennesker siger farvel til mig.

Jeg fandt kroppen igen 🧘‍♀️
Gennem yogaen.
Gennem langsomme løb, hvor nervesystemet fik ro, og vejrtrækningen fik plads 🌬️
Jeg gik fra at kæmpe mod kroppen til at samarbejde med den.

Jeg har fået fred med min krop, min vægt og mit forhold til mad.
Ikke gennem kontrol – men gennem omsorg og kærlighed ❤️
Jeg taler i dag venligt til mig selv. Også når ingen hører det.

Jeg har turdet sætte ord på barndom, vrede, skam og det svære.
Ikke for at blive dér – men for at give sandheden plads.
Og friheden lov til at vokse.

Alt dette har lært mig én ting:

✨ Mit lys behøver ikke andres tilladelse.

I mange år dæmpede jeg det.
Gjorde mig mindre for at skabe fred.
Tog ansvar for andres ubehag.

Men jeg husker noget, min guru altid har sagt:
“Hvis dit lys skinner så klart, at det blænder andre – så må de tage solbriller på.” 😎✨

Det tager jeg med mig ind i 2026.

I det nye år vil jeg ikke give nogen lov til at dæmpe mit lys.
Ikke mennesker.
Ikke gamle mønstre.
Ikke frygt.

Det betyder ikke at råbe højt.
Det betyder at stå stille og fast i mig selv.

Yogaen har lært mig, at vores lys ikke er noget, vi skal tænde.
Det er noget, vi stopper med at slukke 💫

✨ Godt nytår ✨
Må 2026 bringe dig hjem til dig selv.
Må du stå ved den, du er – uden undskyldning.
Og må dit lys få lov til at skinne frit 🌟

Kærligst

Nasja 💛✨️

#2026

28/12/2025

Hvem er jeg, når ingen har brug for mig?

Det spørgsmål er kommet til mig mange gange på yogamåtten.
I stilheden.
I åndedrættet.
Når kroppen endelig får lov at hvile.

I mange år har jeg været den, der blev brugt.
Den, der tog ansvar.
Den, der tog sig af.
Den, der bar – også når det gjorde ondt.

Og helt ærligt…
det føltes trygt at være nødvendig.
For når andre havde brug for mig, følte jeg, at jeg havde værdi.

Men yogaen tager lagene af.
Den fjerner rollerne.
Den beder os om bare at være.

Og så står spørgsmålet der, nøgent og råt: Hvem er jeg, når ingen har brug for mig?

Når der ikke er nogen at redde.
Ingen opgaver.
Ingen forventninger.

Det kan føles tomt.
Uroligt.
Skræmmende.

Men i yogaen har jeg lært noget vigtigt: Mit værd ligger ikke i, hvad jeg gør for andre.
Mit værd ligger i, at jeg er.

At være til stede i min krop.
At trække vejret.
At mærke mit hjerte slå – uden at præstere, forklare eller være noget for nogen.

At hvile i mig selv.

Det er ikke nemt.
Det kræver mod.
Men det er her, selvværd begynder at vokse – indefra.

Måske er det også derfor, yoga ikke handler om stillinger.
Men om at møde sig selv, præcis der hvor man er.

Så hvis du også mærker uroen, når stilheden kommer…
så vid, at du ikke er alene.
Du er ikke tom – du er ved at lande.

Og det er her, den dybeste praksis begynder 🤍

I kærlighed

Nasja 💝

23/12/2025

✨ Juledagene – en stille påmindelse ✨

Juledagene kan være smukke.
Og de kan være tunge.
De kan være fyldt med kærlighed – og samtidig med pres, forventninger og gamle mønstre.

Derfor er der én ting, jeg gerne vil minde dig om i disse dage:
Husk dig selv.

Midt i madlavning, samvær, planer, traditioner og hensyn til alle andre –
så husk også at nære dig.

Julen handler ikke om at gøre det hele rigtigt.
Den handler ikke om perfekte rammer, rette ord eller pæne facader.
Den handler om nærvær.
Om pauser.
Om at lande i kroppen og trække vejret lidt dybere.

Når vi har fri, når tempoet sænkes bare en smule,
får vi en sjælden mulighed for at mærke os selv igen.
Mærke hvad vi egentlig har brug for.
Hvornår vi skal sige ja – og hvornår vi må sige nej.

Det er ikke egoistisk at tage sig af sig selv.
Det er nødvendigt.
For når du nærer dig selv,
kan du også være mere ægte, mere til stede og mere kærlig
over for dem, du har omkring dig.

Så måske er juledagene ikke kun til for at give til andre
men også for at give til dig selv.

En stille stund.
Et dybt åndedrag.
En gåtur.
Et øjeblik uden forklaringer.

✨ Julen er også en invitation til at være – ikke kun at gøre. ✨

Pas på dig selv.
Du er vigtig.

I kærlighed

Nasja ✨️

11/12/2025

💛 Mit hjertebarn er flyttet hjemmefra – og jeg føler en kærlighed, der næsten ikke kan være i mig

Der er nogle kapitler i livet, som lander direkte i hjertet.
Sådan et kapitel står jeg i nu.

Min søn – mit hjertebarn – er flyttet i sin første egen lejlighed.
Når jeg ser ham stå dér i sit eget hjem, omgivet af ting han selv har valgt,
med ansvar for sin egen økonomi, sin hverdag og sit liv…
så ser jeg en ung mand, der er vokset ud af alt det, der engang gjorde ondt.
Og jeg bliver så stolt, at det næsten gør ondt i brystet.

For sandheden er, at livet ikke var let for ham som barn.
Hans far var meget syg.
Jeg var en alt for ung pige, der ikke engang havde fundet mig selv.
Og midt i det stod der et lille barn, som bare ønskede tryghed –
og som i stedet blev mødt af forældre, der gjorde deres bedste,
men som ikke havde redskaberne eller roen.

Han var altid et glad barn.
Fuld af fis, fantasi og liv.
Det var hans gave.
Hans essens.
Men vi prøvede ihærdigt at ændre ham –
at dæmpe ham, forme ham, rette ham ind.
Og selvom jeg i dag ved, at det kom fra frygt og uvidenhed,
så er jeg også ærlig om mit ansvar:
Jeg var med til at plante tvivl og frygt i ham.
Det er en sandhed, jeg bærer med kærlighed og ansvar,
ikke med skam –
men med bevidsthed.

For jeg kan også huske noget andet.
Noget større.
Da jeg fik ham i mine arme første gang,
kom livsgnisten tilbage.
Håbet.
Modet til at leve igen.
Han gav mig noget ingen andre kunne give.
Og det gør han stadig.

I dag er han blevet til en smuk, viljestærk,
moden og ansvarlig ung mand.
Han indretter sit hjem med omsorg.
Han planlægger sin økonomi.
Han tager ansvar for sit liv.
Han står selv.
Og han står stærkt.

Jeg ser ham.
Jeg elsker ham.
Jeg lærer af ham.
Og jeg føler mig så dybt taknemmelig for at få lov
til at se ham træde ind i sin egen fremtid.

Det her kapitel er hans.
Men min kærlighed fylder hver eneste linje.

Jeg elsker dig min skat U*** af hele mit hjerte 🥹❤️

Nasja

09/12/2025

🌱 Tro er ikke sandhed – sandhed kræver ingen tro

Jeg har tænkt meget på, hvordan vi mennesker ofte siger:
"Jeg tror…", som om tro kan gøre noget sandt.

Men sandheden er, at sandhed ikke kræver nogen tro.
Et træ er et træ.
Du skal ikke tro på, at det er et træ for at det eksisterer.
Det er bare.

Og sådan er det også med vores indre sandheder.

Vi kan gå rundt i årevis og tro på ting om os selv,
som aldrig har været sande:
At vi ikke er gode nok.
At vi ikke er værd at elske.
At vi ikke kan forandre os.
At vi ikke må fylde.
At vi ikke må fejle.

Det er alt sammen tro.
Lærte overbevisninger.
Gamle historier.
Ar fra barndommen.
Frygt forklædt som fakta.

Men det gør dem ikke sande.

Sandhed har en ro i sig.
En stabilitet.
En enkelhed.
Præcis som et træ:
Det står der bare.
Du behøver ikke diskutere, vurdere eller overbevise dig selv.
Du mærker det bare:
"Det her er sandt."

Det er også sådan, man opdager forskellen i kroppen:
Tro føles spændt, hektisk, forklarende, forsvarende.
Sandhed føles stille.
Fredfyldt.
Som et indre ”ja”.

Når vi begynder at slippe troen på alt det, vi har fået fortalt –
eller selv har skabt i frygt –
åbner vi døren til vores egen virkelighed.

Vi begynder at se os selv, som vi faktisk er.
Ikke gennem gamle stemmer.
Ikke gennem fortidens fejl.
Men gennem klarhed.

Sandhed er enkel.
Det er alle de historier, vi tror på, der komplicerer livet.

Og måske er det dér yogaen arbejder dybest:
Ikke i stillingerne.
Ikke i bevægelserne.
Men i afdækningen af, hvad der er ægte –
og hvad der blot er tro.

Når du står med dig selv i stilheden og endelig kan sige:
"Dette er sandt for mig."
Så føles det lidt som at stå foran et træ.
Du behøver ikke tro.
Du ved det bare.

Kærligst

Nasja 🙏

06/12/2025

🕊️ A little prayer for you…

Jeg har en lille bøn i hjertet i dag.
En prayer, som kom til mig i et helt almindeligt øjeblik – da jeg så en kvinde løbe efter bussen.

Hendes taske hoppede på skulderen, håret blæste bagud,
benene løb alt hvad de kunne…
Og da hun endelig nåede frem og trådte ind i bussen,
kom det øjeblik:
Hvor hun slap luften, satte sig og foldede sig sammen i sit eget åndedrag.
Nu kunne hun endelig trække vejret igen.

Og dér mærkede jeg det:
Den prayer, jeg ønsker for alle mennesker.

✨ Jeg håber, du altid når at trække vejret –
efter alt det, du har løbet efter i livet.

Ikke kun efter en bus.
Men efter kærlighed, accept, anerkendelse, fred, forståelse, succes,
eller efter at føle dig hel igen.

Jeg håber, at uanset hvad du jager, presser dig selv i gennem,
eller forsøger at indhente…
at du til sidst lander et sted, hvor kroppen slipper,
hjertet falder til ro,
og du mærker:
“Jeg er her. Jeg nåede det. Jeg kan godt trække vejret.”

For livet består ikke af alle de ting, vi når –
men af alle de øjeblikke, hvor vi stopper op og lader os selv være.

Så min prayer for dig er:
Må du finde de steder, hvor du ikke behøver at skynde dig.
Må du finde de mennesker, du ikke behøver at løbe for at indhente.
Må du finde den fred, du ikke skal fortjene.
Og må du altid, altid,
altid nå dertil, hvor du kan trække vejret dybt igen.

🕊️ Det er min prayer for dig i dag.

I kærlighed

Nasja 💕

26/11/2025

💛 Snart 3 måneder i mit nye job – og jeg elsker det endnu mere end den dag, jeg startede

Det er en helt særlig følelse at opdage, at man er landet et sted, hvor det giver mening.
Hvor ens arbejde ikke bare er opgaver, men forbindelser.
Mennesker.
Møder.
Nærvær.

Om ikke så længe har jeg været i mit job i 3 måneder,
og jeg kan mærke, at min glæde kun vokser.
Hver uge.
Hver dag.
Hver eneste gang jeg møder et menneske, der har brug for hjælp –
eller bare en, der lytter, ser og møder dem dér, hvor de er.

Jeg bliver dybt berørt, når borgerne siger farvel til mig
og jeg kan høre og mærke taknemmeligheden i deres stemme.
Det er ikke bare høflighed.
Det er noget, der kommer fra hjertet.
En ren, ufiltreret taknemmelighed,
som jeg får lov at modtage.

Men det, de ikke ved, er…
at jeg er mindst lige så taknemmelig for dem.
De lærer mig noget hver eneste dag.
De minder mig om, hvor meget et enkelt møde kan betyde.
Hvor meget et menneske kan lette,
når de føler sig set, hørt og forstået.

Jeg elsker mit arbejde.
Ikke fordi det er let –
men fordi det er ægte.
Fordi det går ind og rører noget i mig.
Fordi jeg får lov til at gøre en forskel,
og samtidig vokse som menneske.

Tak til alle de mennesker, jeg møder på min vej.
Tak for jeres ærlighed, jeres historier, jeres åbne hjerter.
Jeg bærer dem med mig.

I kærlighed

Nasja ❤️

24/11/2025

🌑➡️🌕 Noget i dig skal dø, før noget nyt kan vokse

Der er en proces i livet, som ingen af os slipper for:
At give slip på det gamle, det trygge, det velkendte –
for at noget nyt kan få plads.

Og det gør ondt.
For selv det, der ikke længere tjener os,
kan føles trygt, netop fordi vi kender det.

Jeg har selv stået lige dér.
Mange gange.
Jeg har holdt fast i gamle mønstre, gamle roller, gamle versioner af mig selv,
fordi de gav mig en følelse af kontrol.
Jeg vidste, hvem jeg var der.
Jeg vidste, hvad jeg kunne forvente.
Selvom det ikke gjorde mig glad.

Jeg er vokset op med en stærk pligtfølelse,
og i mange år holdt jeg fast i en identitet,
hvor jeg var hende, der altid “klarede det”.
Hende der bar.
Hende der sørgede for.
Hende der tog hensyn.
Hende der aldrig ville være til besvær.

Men det havde en pris.
For der var en del af mig, der hele tiden døde lidt.
Min egen glæde.
Min egen sandhed.
Min egen plads i mit eget liv.

Det tog mig lang tid at forstå,
at for at vokse som menneske,
måtte en gammel del af mig slutte.
Ikke fordi den var forkert –
men fordi den havde gjort sit.
Den version af mig, der engang beskyttede mig,
blev senere den samme version, der begrænsede mig.

Når vi slipper noget gammelt,
står vi i et tomrum.
Det føles utrygt, skræmmende, mørkt.
Men det er netop dér, at spiren til noget nyt bliver lagt.
Ligesom naturen.
Først falder bladene.
Så kommer vinteren.
Og først derefter starter foråret.

✨ Det nye vokser aldrig i det gamle.
✨ Transformation kræver tab.
✨ Og modet til at træde ud i det ukendte skaber en dybere sandhed i dig selv.

I dag er jeg stadig i processer af “små dødsfald” i mig selv.
Gamle tanker, gamle behov, gamle identiteter,
som jeg langsomt slipper –
fordi jeg mærker, at jeg ikke skal leve ud fra fortiden,
men ud fra den jeg vokser ind i.

Hvis du står midt i et skifte lige nu:
Du er ikke forkert. Du er ikke bagud.
Du er bare i din indre vinter.
Og foråret kommer.
Det gør det altid.

Kærligst

Nasja 🌿

15/11/2025

🗳️💭 Når politik bliver et spejl på os selv 💭🗳️

Der er snart valg her i Danmark.
Og jeg mærker, hvordan hele landet igen sitrer –
ikke kun af engagement, men også af vrede, mudderkastning og fordømmelse.

Jeg bliver ærlig talt lidt trist, når jeg ser kandidater og partier tale grimt om hinanden.
For når man kalder nogen andet noget nedsættende,
så handler det sjældent om den anden —
men om det, man selv bærer på indeni.

Jeg har selv været dér.
Jeg har dømt, peget fingre, tænkt “hvordan kan de være sådan?”
Men jo mere jeg har arbejdet med mig selv –
igennem terapi, yoga og dyb selvindsigt –
jo mere har jeg forstået, at når jeg dømte andre,
så var det faktisk fordi, jeg ikke havde fred i mig selv.

Når vi har brug for at svine andre til,
er det ofte, fordi vi ikke kan rumme noget i os selv.
Det er lettere at pege udad end indad.
Men intet menneske vokser af at blive talt grimt om –
og intet menneske får det bedre af at dømme andre.

I dag prøver jeg i stedet at se bag ordene.
At huske, at alle mennesker gør det bedste, de kan
med den bevidsthed, de har lige nu.
Og det gælder også politikere.
Vi ser verden fra vores eget ståsted, vores egne sår, vores egne historier.

Når vi får mere fred i os selv,
får vi også mere rummelighed og forståelse for andre.
Vi behøver ikke være enige –
men vi kan mødes i respekt.

Så ja, gå ud og stem!
Men stem med hjertet.
Stem med bevidsthed.
Stem uden had.

For et land i balance begynder med mennesker i balance. 🌿

Adresse

Ballerup

Telefon

+4581900322

Internet side

facebook.com

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når SoulFul Yoga By Rauf sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til SoulFul Yoga By Rauf:

Genveje

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Ballerup?