11/02/2025
Sundhed – kost – et andet perspektiv
Med den orientalske indgangsvinkel, så næres du og din krop ikke kun af den mad du spiser. Næring inkluderer også at tage livet ind så du så at sige, smager på og nyder essensen /saften af det hele, altså både kost, stemninger og kærlighed.
Mave/milt meridianen spiller en stor rolle i den forbindelse. Fx er det miltens opgave at skille det rene fra det urene og sammen med maven sikre, at det rene sendes opad i kroppen og det urene nedad i kroppen.
Kosten og den måde du spiser på, har en stor betydning for om der er balance eller om der opstår ubalance. Mange ting kan spille ind ift. forstyrre kroppens processer.
Det der svækker miltens arbejde
Fx svækker det miltens arbejde, hvis du spiser foran tv’et, pc’en eller med hovedet i mobilen.
For mange bekymringer hvor du tænker og spekulere rigtig meget er heller ikke godt, det tager på energien, så der ikke er nok energi til at udføre miltens arbejde.
Det at spise for meget eller for lidt, for sent, for hurtigt eller på farten, er heller ikke godt.
Madens kvalitet er også afgørende. Færdiglavet mad, for ensidig mad, for lidt fedt (det sunde fedt) og for meget sukker spiller også ind.
Hvordan du sidder kan også have betydning, for sidder du skævt eller foroverbøjet, så forstyrres passagen for at sende det rene og urene i denne rigtige retning.
Det der styrker miltens arbejde
Processen med at handle, udvælger madvare og tilberede et lækkert måltid mad med farver og en god sammensætning af maden, som du efterfølgende nyder ved at sidde godt og spise alene eller i selskab med andre, nære på alle planer.
Det gør en kæmpe forskel, fordi det energetisk styrker din krop og din selv kærlighed. Det skaber næring med værdi på alle planer, fordi du tager livet ind på en anden måde. Det bliver selvkærligt for dig. Du fortæller din krop at du tager dig af den, du bliver mere nærværende ift. dig selv og dem du er sammen med.
Der er så meget signalværdi i det budskab, når maden bliver en samlet oplevelse baseret på at den er lavet med kærlighed til dig selv og dine medmennesker, den nydes i god stemning og kroppen har/får plads og energi til at gøre det arbejde den dermed er så god til.
Dine organer vil gerne have en pause
Alle dine organer har et to timers interval i løbet af døgnet, hvor det har sit højdepunkt og lavpunkt – altså et tidsrum hvor det er mest aktivt og mindst aktivt.
Maven har sit højdepunkt om morgen mellem kl. 7-9, det er her den er mest aktiv, og den er mest stille mellem 19-21. Milten har sit højdepunkt mellem kl. 9-11, og lavpunkt mellem 21-23.
Mellem kl. 19 og 7, har dine organer bedst af et tiltrængt pusterum, så de kan få sig en pause. Derfor er det bedst at undgå indtagelse af mad i dette tidsrum, da det ellers forstyrre de processer kroppen varetager.