Dit Enerum, Birkerød (2026)

09/01/2026

❄️

Jeg fornemmer at der sker et markant skifte i mange relationer lige nu.

Mange forbindelser er under pres, fordi de er bygget på noget, vi er ved at vokse ud af. Generationers historie om afhængighed.

Vi kan ikke længere være sammen for at blive holdt oppe. Eller for at blive beroliget. For tryghedens skyld.
Eller for at få lov til at være os selv, gennem den andens blik.

Relationer, der er båret af behovet for beskyttelse, eller i frygten for at stå alene, eller i den evige længsel af at blive set og elsket - er under ombygning.

Ikke fordi de var forkerte.
Men fordi de var midlertidige.

Vi mennesker er et sted i vores udvikling, hvor kærlighed ikke længere kan være afhængighed forklædt som samhørighed.

Det er par der opdager, at tryghed ikke længere kan købes med tilpasning.
Det er venskaber, der falder fra hinanden, når rollen som den stærke eller den forstående ikke længere vil bæres.
Det er familiebånd, der strammes, når grænser bliver tydelige.

Vi er ved at aflære:
👉 at kærlighed er det samme som at redde
👉 at intimitet er at miste sig selv
👉 at loyalitet er at blive, selv når kroppen siger nej

Og vi er ved at lære noget andet.

At stå selv - uden at lukke.
At være i relation -uden at forsvinde.
At mødes - uden at mangle.

Den nye relation opstår ikke af behov, men af bevidste valg.

Det kan føles ensomt undervejs. Denne nye afklædning. Fordi gamle aftaler ophører, før nye er formet.

Men det er ikke et tomrum.
Det er et kalibreringspunkt.

Et sted, hvor relationer enten falder fra, fordi de ikke kan bære to hele mennesker eller fornyes, fordi begge træder frem med ansvar, nærvær og sandhed.

Det er ikke afslutningen på kærlighed.
Det er afslutningen på afhængighed.

Og begyndelsen på relationer, der kan stå fordi ingen længere falder ind i den anden. Forsvinder væk i længslen for at blive mødt.

Det er et sted hvor vi tør stå som et modent, helt og ansvarligt menneske og invitere et andet menneske ind i et fælles rum.

Fællesrummet som det hellige partnerskab er, båret af kærlighed, tillid og respekt ❤️

07/01/2026

🐍
Det føles som min tid.
Men det er ikke kun min.
Det er vores.

Lag for lag er blevet skrællet af mig.
Ikke blidt – men sandt.
Gamle ubalancer. Overbevisninger. Overlevelsesstrategier, der engang beskyttede – men ikke længere kan bæres.

I seks år har livet stillet mig det samme valg igen og igen.
Frygt eller sjæl.
Tilpasning eller sandhed.
Flugt – eller at blive i kroppen.

Nu er der noget andet.
Noget stille.
Som at være nyfødt.
Uden den gamle garderobe af skygger og forsvar.

Ikke fordi alt er healet.
Men fordi meget af det gamle, ikke længere definerer mig.

Den nyfødte i mig hviler.
Ikke i opgivelse – men i tillid.
Hun venter ikke på at blive færdig.
Hun venter på at rejse sig. Men først når hun har hvilet.

Og jeg ved, jeg ikke er alene.
Mange mennesker står samme sted.
Med en indre grænse, der ikke længere kan forhandles.

Måske er det netop dét, denne tid kalder på.
Ikke flere svar.
Men at stå i modet til at stå afklædt et øjeblik.
Modet til at stå ved sit sjæls kald. Det er nu livet er.

Så spørg dig selv – helt stille.
Hvad er det, jeg ikke længere kan bære, uden at forlade mig selv?

Det sidste ham af slangen, inden vi træder ind i en helt ny tid. Hvad slipper du?

Og lad mig høre hvad din sjæl kalder på?

❤️🐍❤️

31/12/2025

🌟🌟🌟🌟🌟🌟

G O D T ✨ N Y T Å R

2025 har været et år, hvor jeg har sagt farvel til det, der krævede forklaringer, til det der trak mig væk fra mig selv, og til gamle mønstre, hvor jeg gav mere, end jeg var hjemme i. Et afsluttende år - som på ingen måde har været kedeligt. Men også et år med mange spæde begyndelser - som jeg mærker en dyb sandhed i ❤️

Mit arbejde er blevet mere enkelt og mere sandt.
Krop, åndedræt, nervesystem og sjæl har fået lov at tale samme sprog.
KvindeKraft er vokset som et levende felt, hvor det ikke handler om at blive mere - men om at komme mere hjem.

Ind i 2026 tager jeg det med, der føles nærende -
det jordnære, det sanselige, det ærlige.

Jeg slipper det, der presser, haster eller beder mig om at forlade mit eget tempo.

2026 er et begyndelsesår.
Ikke som et spring fremad - men som en dybere landing i det, der allerede er sandt.

Og fra hjertet ❤️
Tak til dig, der har mærket kaldet.
Tak til dig, der har trådt ind i ceremonier, behandlinger og forløb med modet til at møde dig selv - ikke for at blive fikset, men for at huske, hvem du er.

Tak for tilliden.
Tak for nærværet.
Tak for at gå vejen hjem - sammen med mig.

Vi fortsætter.
Langsommere. Dybere. Sandere.

Rigtig godt nytår 🌟
I kærlighed
Cathriine ❤️

29/12/2025

🌟

FRIHED

Frihed kommer ikke af at løbe hurtigere eller bryde ud af job, forhold, rammer.
Den opstår, når noget i dig holder op med at spænde.

Der findes mennesker, der har brudt ud, som ikke er “bundet”, har mulighed for at vælge frit hvornår de skal arbejde, holde fri, byde til fest og slappe af.
Og der findes dem, der har meget lidt, men hviler dybt i sig selv. Og alt der imellem.

Det der binder os, har sjældent vægge og faste rammer.
Det der binder os er usagte behov.
Gamle refleksbevægelser.
Den stille frygt for at miste kærlighed, hvis vi bliver stående.

Vi lærer tidligt at forme os.
At glatte kanter.
At blive forståelige, rummelige, nemme at være med.
Og langsomt glemmer vi, hvordan det føles
ikke at forlade os selv.

Frihed er ikke et valg, der råbes højt.
Den er lavmælt.
Den er det øjeblik, hvor kroppen ikke længere søger udgang.

Det er, når du kan blive i ubehag uden at flygte, du kan skuffe uden at undskylde din eksistens, du kan mærke frygt uden at lade den styre, du kan tie - og stadig være sand.

Sindet vil have svar.
Sjælen vil have plads.

Og plads opstår, når du ikke længere forklarer din sandhed til dem, der ikke lytter.
Når du ikke bøjer dig for at blive valgt.
Når du ikke kalder uro for intuition eller hast for mening.

Frihed er ikke fraværet af grænser.
Det er tilliden til at blive indenfor dem.

Du ved, noget har ændret sig, når din energi vender hjem.
Når du ikke længere forhandler med dig selv.
Når ro føles mere værdifuld end anerkendelse.

🗝️ Den frieste erkendelse er denne-
Jeg kan leve med følgerne af at være ægte.

Og derfra begynder livet at trække vejret gennem dig

❤️

26/12/2025

❤️

Måske er vi ikke kommet her for at finde den eneste ene.

Måske er vi kommet for at genkalde os den kærlighed, hvor vi ikke forlader os selv for at blive valgt.

Hvor vores krop kan være med.
Hvor vores sjæl ikke skal vente.

Der findes møder, der åbner os.
Blikke, der genkender noget dybt og tidløst.
Øjeblikke, hvor ligeværd ikke er noget, vi håber på - men noget, vi mærker helt ind i cellerne.

Ikke alle sjælsmøder er ment som livslange relationer.
Nogle kommer for at minde os om, hvad kærlighed kan være, ikke nødvendigvis hvad der kan bæres i hverdagen.

For kærlighed er ikke kun intensitet og genkendelse.
Kærlighed er også ro.
Tilgængelighed.
Ansvar.
To mennesker, der kan stå i deres egen kraft og mødes uden at den ene bliver den bærende.

“Den eneste ene” er måske ikke et menneske.
Måske er det en tilstand.
En indre position.
Et sted i os, hvor vi vælger os selv først - og derfra kan vælge hinanden frit.

Når vi lever dér, holder vi op med at klamre os til potentialet.
Vi holder op med at vente.
Og vi begynder at genkende kærlighed på fred i kroppen og sandhed i hjertet.

Der hvor vi ikke skal nøjes.
Ikke bære alene.
Men vælge den kærlighed, hvor vi kan være hele og ikke miste os selv på vejen.

❤️

25/12/2025

🌑

Under årets sidste nymåne facilitererede jeg ceremonien “Porten til Frihed” 🌟

Det er ikke første gang og absolut ikke sidste gang.

Som ceremonien startede flokkedes der 5 frie heste om Dragebjerggård. Brudt ud af folden og på eventyr.
Dette smukke syn var et tydeligt symbol til den energi ceremonien var sat til.

FRIHED

Inden længe slutter Slanges år og vi bevæger os mod Hestens år.

Porten til Frihed tilbydes igen i løbet af slt vinter, start forår. Jeg har ingen dato endnu - men jeg ved at det åbner sig.

Her er ord fra en deltager på ceremonien ❤️

“Jeg har været til utallige ceremonielle rejser gennem årene, og oplever nu at have åbnet døren til et helt nyt kapitel efter en ceremoni hos Cathriine.

Rejsen var mild, intuitiv og dyb på sin helt egen måde. Uden først at skulle gennem lag af mørke, som jeg ellers har været vant til. Indsigterne kom kropsligt – stille, klart og forankret – og lever nu i mig på en ny måde, som jeg er ved at lære at lytte til.

Min krop vibrerer stadig af blødhed og varme, og jeg mærker en ny form for kropslig fornemmelse og intuition, som har overrasket mig dybt.

Tak kære Cathriine for det åbne og holdte rum, du skabte. Et rum som gav mig mulighed for at åbne for noget, ingen kvinder i min slægt før har haft adgang til. Du rummer en smuk kombination af visdom og ydmyghed, som skaber et trygt, nært og ligeværdigt felt at træde ind i”

❤️🙏❤️

23/12/2025

❤️🎄🌟

Kære dig ❤️

I disse dage, hvor lyset langsomt vender tilbage, bliver vi mindet om noget urgammelt.
At selv efter den længste nat, begynder lyset igen at trække vejret i verden.
Stille. Uundgåeligt. Trofast. 🌟

Julen handler ikke kun om det ydre lys.
Men om det indre.
Det lys, der tænder sig, når vi tør være ærlige.
Når vi vælger kærlighed frem for frygt.
Når vi stopper med at forhandle vores egen sandhed.

Kærlighed er ikke altid blid.
Nogle gange er den modig.
Den beder os slippe det, der ikke længere nærer.
Den inviterer os hjem i kroppen, hjem i hjertet, hjem i det liv, der mærkes sandt ❤️

Det vigtige i livet kan ikke pakkes ind.
Det kan ikke købes.
Det bor i nærværet.
I stilheden.
I det øjeblik, hvor vi husker, hvem vi er - bag roller, krav og forventninger.

Må denne juletid bringe dig ro i dit nervesystem.
Blødhed i dit hjerte.
Og mod til at følge det, der kalder indefra.

Ære være lyset, der kommer.
I dig.
I os.
I verden.

Glædelig jul ❤️
Med kærlighed
Cathriine

16/12/2025

❤️

Der lever i mig en kærlighed og en taknemmelighed, som til tider er næsten ubærlig.
Ikke fordi livet er perfekt.
Men fordi det er ægte.

Jo mere jeg rydder op i gamle overbevisninger, hverdagstraumer og mønstre, jo mere fri bliver jeg.
Fri til at være mig.
Fri til at tage ansvar for mine reaktioner.
Fri til at møde livet med et åbent hjerte - også i relationer - både til andre og i relationen til mig selv.

Min konto er ikke stor.
Min pension er beskeden.
Jeg ejer ikke den nyeste mode og mit møde med frisøren er med års mellemrum.

Alligevel føles det, som om jeg har vundet i livet.

For hvornår blev succes noget, vi måler i titler, penge, ferier og fritid?
Hvornår glemte vi, at det største tegn på rigdom er at kunne være i tillid til livet - og i fred med sig selv?

Egoet kommer naturligt forbi.
Janteloven ligger stadig som tjære i vores celler.
De gamle forestillinger om, hvad et “rigtigt” menneske med succes er, sidder dybt i os - som et levn fra tidligere generationer.

Men de kan opløses.

I mit perspektiv er vi alle en succes.
Mange har blot glemt det på traumernes vej.
Glemt det i forsøget på at passe ind, præstere, bevise og overleve.

Den kærligste gave, livet byder os, er ikke mere af alting.
Det er at huske, hvem vi allerede er.

Og jeg ville ønske, at flere turde vælge den.
Kærligheden til sig selv.

Måske er det den gave, der skal ligge til dig selv under juletræet i år?
Selvkærlighed i den blødeste indpakning ❤️🎄

Det ønsker jeg for dig 🙏

I kærlighed
Cathriine

15/12/2025

✨

Når kvinder mødes i fællesskab, sker der noget helligt.

I dag samledes KvindeKraft ❤️
Vores 3. måned ud af 9 måneder, hvor vi følges ad.

Når vi kvinder begynder at opleve, at fælleskabet har os - opdager vi også at vi har fællesskabet. At fælleskabet bliver en enhed vi kan læne os ind i. Vi kender hinandens historier og bærer de samme sår.

Når kvinder mødes uden masker, falder konkurrencen.
Sammenligningen opløses.
Noget urgammelt husker sig selv.
For vi har siddet her før - i tusinder af år.

Her bliver smerte til visdom.
Her bliver tårer til rødder.
Her rejser KvindeKraft sig - stille, dyb og uundgåelig.

Vi heler ikke hinanden.
Vi minder hinanden om, hvem vi er.

Jeg mærker en stor ydmyghed rejse sig i mig, når jeg holder feltet i KvindeKraft - for jeg mærker, at noget større er på spil.

Jeg trækker mit ego til side og lader energien vise mig vej ❤️

Tænk at jeg får lov, at se så smukke sjæle folde sig ud og trække i deres sande kapper 💃

I dag var vores sidste møde i 2025 - det føles særligt - jeg fornemmer 2026 i hver en celle og det føles ikke småt og ligegyldigt - det føles som en hjemkomst ❤️

I dyb taknemmelighed for mine kvindefælleskaber ❤️

Tak for jer 🙏

14/12/2025

❤️

14/12/2025

🌑Der hvor Porten allerede står åben 🌑
20. december · Nymåne · Porten til Frihed

Der findes øjeblikke, hvor vi planlægger.
Og så findes der øjeblikke, hvor vi bliver kaldt.

Dette er det sidste.

Allerede i slutningen af oktober blev Porten vist for mig.
Ikke som en idé – men som en viden, der lagde sig i kroppen.
Jeg kredsede. Jeg tøvede.
Logikken talte - det er op til jul, verden har travlt, måske burde jeg også have travlt.

Den 18. december træder jeg selv ind i en ceremoni, så stor, at den ikke kan forklares.
En indre dør lukkes. Noget gammelt slipper sit greb. Det mærkes tydeligt.

Den 21. december lander jeg i en lysceremoni ✨
Lethed. Kærlighed.
Som om sjælen endelig kan ånde frit igen.

Og imellem disse to porte – mellem død og genfødsel – står nymånen den 20. december.

Et nulpunkt. Et mørke, der ikke er tomt, men levende.
Et sted hvor Universet holder vejret.

Ikke som flugt.
Ikke som forløsning udefra.
Men som et stille, uigenkaldeligt valg indefra.

Her åbner Porten til Frihed.
Da jeg satte begivenheden op, anede jeg ikke, at den landede med nymånen - men det ser jeg nu og forstår hvorfor.

Dette er ikke en ceremoni for dem, der søger noget nyt.
Det er for dem, der er færdige med at bære det gamle.
For kvinder, der ikke længere vil forklare, tilpasse sig eller forlade kroppen for at være elskelige ✨❤️

Nymånen trækker sløret væk.
Alt det, der ikke kan følge dig videre, får lov at blive her.
Alt det, der er din sandhed, folder sig ud.
Porten er portalen ❤️

Hvis du mærker et ja, der ikke råber – men står urokkeligt stille i dit indre, så er det ikke tilfældigt.

Porten åbner sig kun for dem, der allerede er trådt ind med sjælen.

🌑
Porten til Frihed · 20. december.

Et indviet ceremonielt rum, holdt i mørke, sandhed og kærlighed - for kvinder, der er klar til at vælge sig selv – helt.

Det handler ikke om du skal sige ja eller nej - det handler om, at du er udvalgt til dette nu - at du mærker kaldet ❤️✨🦋

Cirklen er næsten lukket - men jeg mærker stadig en kvinde derude.

Hvem er du?

❤️

11/12/2025

✨ Kald til de to kvinder, der står lige ved kanten ✨

Der er to kvinder, som jeg kan mærke tydeligt i feltet omkring “Porten til Frihed”.
To kvinder, der allerede er på vej - men som holder vejret.

Den første bærer en træthed helt ind i hjertet.
Hun har båret for meget alene, for længe.
Hun har været stærk så mange år, at hun næsten har glemt, hvordan det føles at blive holdt.
Hun længes ikke efter dramatik - hun længes efter ro, sandhed, og et sted hvor hun ikke skal præstere.
Hun længes efter at lægge sin byrde fra sig, bare for en stund, og mærke sig selv igen.
Er det dig?

Den anden står i et skifte.
Hun kan mærke et kald i kroppen, noget der rusker blidt men bestemt.
Hun ved, at der er et lag i hende, der vil forløse sig – men hun har ventet, udsat, tænkt.
Nu prikker livet hende på skulderen - Tiden er inde.
Hun er klar til at træde ind i et rum, hvor hun kan slippe det gamle og tage et nyt skridt hjem til sig selv.
Er det dig?

Hvis du læser dette og mærker genklang i en af dem - så er det dig, jeg kalder på.

Vi er 5 kvinder i cirklen ❤️
Der er plads til jer to, som allerede står i døråbningen.

Porten er åben.
Kom, når du er klar.

Mærker du forandringen kalde ❤️

Skriv til mig - i kærlighed Cathriine

Dit Enerum

09/01/2026

07/01/2026

31/12/2025

29/12/2025

26/12/2025

25/12/2025

23/12/2025

16/12/2025

15/12/2025

14/12/2025

14/12/2025

11/12/2025

Adresse

Internet side

Underretninger

Kontakt Praksis

Genveje

Del

Type