02/05/2022
Vores kære Johan døde umiddelbart før hans fødselsdag til stor sorg for os.
Ved Johans smukke bisættelse sang vi først Guru Yoga på tibetansk, derefter sagde vi den i kor på dansk, så holdt jeg denne tale, og vi sluttede af med at synge dedikationen på tibetansk:
I dag skal vi sige farvel til en stor varm sjæl, et kærligt familiemedlem, partner og ven; vi skal sige farvel til vores kære Johan. Derfor er det nu en tid til at mindes.
Mange mennesker kender vores kære Johan gennem hans spirituelle interesser.
Selvom hans arbejde og uddannelse var i den diametrale modsatte retning i matematikken, kunne Johan rumme begge ekstremer. For sådan var Johan. En kæmpe rummelig person, der gav plads til det, der var. Han havde ved siden af sit arbejde uddannet sig som healer, som astrolog og skabte forskellige selvudviklingsgrupper. Bl.a. på Anholt, hvor han havde sommerhus. Han var altså et søgende menneske.
Samtidig med Johans spirituelle udvikling var der en ung mand ved navn Tenzin Wangyal Rinpoche, der var i gang med at tage den største uddannelse indenfor Bön religionen i Menriklostret i Dolanjii i Indien. Hans forældre var flygtede tibetanere, for at redde livet fra Maos brutale udrensning i Tibet i 50-erne. For ca. 30 år siden tog Tenzin Wangyal Rinpoche efter endt uddannelse, som svarer til vores doktorgrad, til vesten og begyndte at undervise og skrive bøger om Bön.
Synkront hermed fik Johan en drøm om Bön og tog senere en tur til London. Her gik han ind i en spirituel boghandel for at se hvad de havde. Pludselig falder der en bog af sig selv ud af en hylde ovenover Johan og rammer ham lige i hovedet. Johan kigger lidt på bogen og læser på bagsiden og finder det interessant. Det var Wonders of the Natural Mind af Tenzin Wangyal Rinpoche. Johan køber bogen og tager hjem. 14 dage efter kommer der en invitation ind af brevsprækken, en invitation til en week-end med Tenzin Wangyal Rinpoche.
Det ser Johan som et tegn på, at det nok var meningen, at han skulle melde sig til kurset. Dette møde med de to første så rigtig meget med sig. Johan tog i alle årene herefter flere og flere kurser og stod også selv for at få Tenzin Wangyal her til Danmark.
I Bön lærer vi at give det, vi opnår videre. Og Johan lavede en meditationsgruppe, hvor han gav det hele videre. Han sad altid og skrev ned, når vi var i Buchenau og blev undervist af Tenzin Wangyal, for at kunne lære det hele fra sig til vi andre og vedligeholde det hele for os, når vi kom hjem. På sin meget intelligente pædagogiske facon, formåede han, at få os andre til at slappe af i troen på, at det her skulle vi nok kunne lære. Til stor glæde for alle vi andre søgende, som ligesom Johan kunne mærke, at vi nu var kommet i mål, ikke behøvede at lede mere, men havde fundet vores vej, den vej vi nu går.
En stor tak skal også lyde til Anne Beth, der i alle årene troligt har stået med mad til os, når vi er kommet væltende ned fra loftet, hvor vi var samlet til praktisering af Bön. Uden hende havde vi ikke fået noget så dejlig mad, men nok bare måtte flække noget tilfældigt sammen. Her var I et godt makkerpar.
Men Johan, kære Johan. Du vil blive savnet. Du har i den grad udfyldt din plads, din mission og givet disse vigtige meditationer videre så vi sammen har kunnet vokse igennem alle årene. Tusind tak og farvel.
