11/02/2019
Den psykisk sårbare unge
Først må det slås fast, at alle unge har rod i hovedet. Det er et grundlæggende vilkår for mennesker, at vi indtil midten af 20érne har en hjerne, der ikke er færdigudviklet.
Hvis et ungt menneske også er udfordret psykisk, har det svært fagligt og personligt og ikke har et socialt netværk, der kan støtte, så giver det den unge meget svære vilkår for at begå sig i et almindeligt uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet og ofte vil den unge føle sig ensom, ked af det og forkert. Det betyder at omgivelserne ser en ung der er usikker, ukoncentreret, umotiveret og i dårlig trivsel.
Den umodne hjerne
Det er nogle svære år, også fordi at hjernen ikke er modnet i tilstrækkeligt omfang endnu. Det betyder at de unge har svært ved at fokusere deres opmærksomhed (de bruger hele hjernen til at udføre selv meget små opgaver, som voksne bruger vi hjernen meget mere fokuseret, og tænker kun på en ting ad gangen) Det betyder at de unge oplever tankemylder og koncentrationsbesvær.
Unges hjerner higer også i højere grad efter at få stimuleret deres belønningscenter, som voksne er vi bedre til at udskyde vores behov. Som konsekvens af dette træffer unge oftere dårligere valg, at pjække eller at hoppe over lektierne.
Da hjernen ikke har færdigudviklet præfrontal cortex (den del af hjernen der ligger lige under panden), er de også virkelig elendige til at planlægge, huske aftaler og komme til tiden. Dette område i hjernen er først færdigudviklet i midten af 20érne
Udfordringer
De unge er ekstra udfordret, hvis de også kæmper med problemer i familien (konflikter, skilsmisser, misbrug, forældre med psykiske problemer), det sociale liv med andre unge (konflikter, gruppepres, kærester) eller har faglige udfordringer. Alt dette kan give bekymringer hos den unge, tanker som kører rundt i hovedet og fylder rigtigt meget.
Hvis ovenstående kombineres med psykiske udfordringer i form af eksempelvis angst, må den unge kæmpe på så mange fronter at det bliver meget opslidende. Angst kommer i mange former og har den betydning at den unge bliver begrænset i at deltage i et normalt unge liv.
Social angst kan medføre at den unge ikke kan håndtere at komme på skoler med mange mennesker, eller at de er overdrevet bekymret for hvad andre tænker om dem. Panikangst kan gøre at den unge er bange for at være ude blandt andre mennesker når der pludselig kommer et anfald, og derfor trækker sig fra andre mennesker. Generaliseret angst giver sig udslag i en tendens til at overbekymre sig og frygte sygdom, ulykker og død – både for dem selv og andre omkring dem. Dette giver søvnbesvær, koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær.
Hvad kan vi gøre?
Hvis den unge er hårdt ramt på et eller flere af fronterne (den umodne hjerne, sociale og faglige udfordringer eller er psykisk udfordret) er der behov for et godt socialt netværk. Dette netværk består af forældre eller andre voksne omkring den unge. Andre voksne kan være lærer, ledere i fritidsklubber, andre pårørende (tanter, onkler, naboer) som tager hånd om den unge.
Da konfliktniveauet imellem den unge og eksempelvis forældrene kan være rigtigt højt, er det vigtigt at andre i den unges omgangskreds giver en hjælpende hånd. Som forældre kan det være rigtigt svært ikke at kunne nå sit barn, men nogle gange kan det være hensigtsmæssigt at træde et skridt tilbage og lade en anden voksen få plads i den unges liv. Hvis det er de psykiske udfordringer der fylder meget, er det vigtigt at den unge får relevant hjælp fra psykolog eller psykiatrien. For pårørende og andre voksne er det vigtigste at kunne lytte fordomsfrit (uden at dømme) til den unges udfordringer.
Tillid og tryghed får den unge til at åbne sig og alene det at kunne dele sine problemer kan hjælpe meget. En voksen der støtter kan med tiden blive det kompas som den unge har behov for, for at kunne navigere i en verden der til tider kan føles meget kaotisk.
