15/11/2021
Weekenderne var tit et spørgsmål om “overlevelse”. Alt kunne vende 180 gr på et splitsekund. Især hvis vi skulle noget, hvilket var meget lidt. Han kunne ikke rigtig overskue, hvis vi skulle noget, om det så bare var en tur i zoo eller besøge et vennepar. Værst var det når vi skulle besøge hans familie. Han kunne bruge dage på at være i et humør som gjorde ondt i maven. Der skulle ikke meget til, for at han eksploderede og var ondskabsfuld med ord der skar igennem min krop. Det forsvandt aldrig helt. Selvom han fortrød og sagde undskyld. Det blev bare siddende i mig, som svampe og sugede al min glæde og lykke.