
02/09/2025
Klar til Ski – på kun 8 uger⛷️
Vil du stå stærkere, holde længere og undgå skader på skituren?
Fra 17. september tilbyder vi et 8-ugers skiforberedelsesforløb med to erfarne fysioterapeuter.
Bliv klar til årets bedste ferie🤩
Ligesom en halv million andre danskere er du på vej til en aktiv uge i sneen.
Med forberedelse og omtanke kan din skiferie gøres endnu bedre. Ved at indstille skienes bindinger korrekt, følge de basale færdselsregler på pisten og være i god fysisk form kan du forebygge ømhed, skader og ulykker.
Skønsmæssigt kommer hver 10. danske skiturist til skade på skiferien.
Den hyppigste skiskade er skade på knæ, efterfulgt af skader på ankler, fingre, ryg og skuldre
Der opstår stadig flere hoved- og rygskader, fordi der i stigende grad eksperimenteres med hop og akrobatik.
Men et stort antal skiskader kan forebygges.
Mange af os rejser os fra sofaen og kaster os direkte ud i en fysisk belastning, der er en elitesportsudøver værdig. Skiløb stiller helt andre krav til kroppen end dagligdags aktiviteter, og hvis du ikke er forberedt, rammer du hurtigt muren: Lårene syrer til, knæene ryster, og du risikerer at ødelægge fornøjelsen – eller måske endda komme alvorligt til skade. En træt og øm krop reagerer langsommere på uforudsete hændelser.
Derfor er det en god idé at begynde træningen tre måneder før din ferie. Vores 8-ugers forløb er tilrettelagt, så du kommer sikkert i gang og kan nyde hele skiferien uden bekymringer. Der er løbende tilgang.
Forløbet indeholder:
Træning på klinikken med fokus på styrke, balance og udholdenhed.
Individuelt tilrettelagte hjemmeøvelser, så du kan træne effektivt mellem mødegangene.
Skadesforebyggende øvelser og vejledning, der giver en sikrere og sjovere skitur.
Praktisk information:
Opstart: Onsdag den 17. september
Tidspunkt: Hver onsdag kl. 16.00
Varighed: 8 uger
Pris: 2.500 kr.
Tilmelding og spørgsmål:
☎️: 43 43 73 00
📧: info@fysiodanmarkbrondby.dk