14/04/2026
Når smerter fylder – og roen stadig er der
Jeg ved godt, at kroniske smerter kan være meget forskellige, og det her er udelukkende skrevet ud fra min egen optik.
Men jeg har et håb om, at du – som måske føler dig mere fanget i smerter – vil læse det her med et åbent sind.
Måske kan det sætte gang i nogle nye tanker hos dig.
Kroniske smerter er noget, rigtig mange mennesker kender til. Det gør jeg også.
Samtidig er jeg blevet bevidst om, at mine tanker og følelser spiller en kæmpe rolle i, hvordan jeg håndterer mine smerter i hverdagen.
Jeg prøver at leve et så normalt liv som muligt.
Det gør jeg af to grunde.
Den første er, at mine smerter er kroppens måde at fortælle mig, at jeg lige skal tage en pause. Trække stikket. Give mig selv lidt omsorg.
Lidt ligesom når et lille barn slår sig.
Vi trøster, sætter et plaster på… og så klarer kroppens egen livskraft resten.
Det gør min også.
I mit tilfælde får den min nakke til at falde til ro igen.
Jeg har så meget tillid til min livskraft, at jeg ved, den kan.
Faktisk er det ret fantastisk, at vi har en indre visdom, som hele tiden guider os og fortæller os, hvad der er rigtigt for os – lige nu og her… hvis vi tør lytte.
Den anden ting handler om mine tanker omkring smerterne.
Jeg ved, at jeg ikke kan ødelægge min nakke mere med den træning, jeg laver.
Men jeg kan godt få smerter.
Og jeg ser ikke smerter som farlige.
Jeg ser dem som signaler.
En slags guide, der hjælper mig med at mærke, om det jeg gør lige nu, er godt eller mindre godt.
For eksempel sad jeg før og skrev det her opslag i sengen.
Ikke den bedste stilling.
Min krop sagde: “Det her er ikke så smart – måske du skulle sætte dig ved bordet.”
Og ja… det gjorde jeg.
Men jeg sad også lidt længere, for jeg ved, at når jeg rejser mig, så stopper det igen.
Smart, ikke?
Sådan er det ofte.
Jeg ved også, at når jeg har været ude at løbe, kan jeg få ondt i nakken, og mine arme kan snurre lidt.
Men når jeg slapper af, så falder det til ro igen.
Det gør det altid.
Jeg har fundet ro i mine tanker om smerterne.
For hvis jeg går i panik og tænker “åh nej”… så bliver det ikke bedre.
Men når jeg tager en dyb indånding og tænker:
“Det går over. Det gør det altid.”
Så er det meget nemmere at være i.
Jeg ved også, at når jeg retter min bevidsthed mod noget andet, så følger mine tanker med.
Og i det øjeblik oplever jeg faktisk ikke smerterne på samme måde.
For som jeg har skrevet før:
Du oplever ikke bare det, der sker.
Du oplever dine tanker og følelser om det, der sker.
Sådan er det også med smerter.