07/01/2019
NYT ÅR - NYE HOLD
i Bramming 🧡
A F S P Æ N D I N G *** E F T E R F Ø D S E L *** F Ø D S E L S F O R B E R E D E L S E
Jeg bliver mødt med skepsis, når jeg fortæller at jeg i 2019 starter nye hold op i Bramming. Fordi Bramming ikke har oplandet til det. Men nu har jeg slået mig sammen med FOF og er helt overbevist om, at med hjælp fra jer, så når mit opslag ud til de rette og bliver til virkelighed.
Lad mig præsentere:
Afspænding - skuldre, nakke, ryg
http://www.fof.dk/vest/Kursusoversigt/motiontraenigbeveagelse/bevaegelse/afspaending-nakke-skuldre-og-ryg?id=91630
Et hold jeg virkelig glæder mig til. Jeg har en bachelor i Afspænding og psykomotorisk terapi og efterhånden en håndfuld år af erfaring, der bekræfter at det IKKE handler om hvad man gør, men hvordan man gør. Dvs at du nemt kan lave nogle øvelser og lægge dig på sofaen derhjemme, men på dette hold bliver du meget klogere på alle de signaler din krop sender dagligt (som ikke kun er smerte og ubehaq) og samtidig træner du evnen til koncentration og nærvær. Du bliver dus med din holdning, dit åndedræt og bevægelser som gavner gener i skuldre, nakke og ryg.
Hvad end du er sygemeldt med stress, arbejder nat, har små børn, gamle skader, stillesiddende arbejde eller et liv i fuld balance fysisk og psykisk, så er dette et hold for dig.
Jeg tager mig af dig, guider dig ud af tempo og tanker og får dig til at mærke dig selv - måske på en ny måde, måske på en savnet måde, måske på en tiltrængt måde.
Det er med kroppen vi mærker og erfarer livet. Jeg lover, at jeg vil skabe en ramme til at du føler dig tryg og i gode hænder.
Efterfødsel
http://www.fof.dk/vest/Kursusoversigt/foedselfoerogefter/Efterfoedsel%20-%20tag%20barnet%20med/efterfoedsel-med-barn?id=91631
Der findes mange efterfødselstilbud og her kommer endnu et. Jeg går ind for, at man mærker efter om det er noget for én at skulle ud af døren med baby. Men når det er sagt, så vil jeg virkelig gerne være den, der hjælper dig tilbage til en krop, der føles samlet (især mave og bækkenbund), stærk, funktionel og som ved hvordan man hviler og udøver omsorg for sig selv. For det er umuligt at opnå, det du drømmer om - hvad end det er vægttab,tørre trusser, flad mave, et godt sexliv ... - hvis du ikke evner at trække vejret ned i kroppen og koordinere dine bevægelser, sådan at også dagligdags bevægelser styrker og passer på din krop og din udvikling som glad kvinde og afbalanceret mor.
2 mødregrupper er nok til at starte et hold. Ses vi?
Fødselsforberedelse
http://www.fof.dk/vest/Kursusoversigt/foedselfoerogefter/Fodselsforberedelse/foedselsforberedelse-intensivt-forloeb?id=91632
Det her er et tilbud til alle gravide par, der kigger på hinanden kort før termin og tænker "s**t fødslen, hvordan gør man egentlig?!?!" (højest sandsynlig mest kvinden der tænker sådan ;))
For vi kan læse os til så meget, men i sidste ende er det kroppen der skal gøre arbejdet.
Den ene gang får du praktisk erfaring med dit åndedræt. Den anden gang medbringer du din fødselshjælper, så også han bliv klædt på til fødslen (fødestillinger, smertereducerende massage, succesfuld amning mm). Den sidste gang tager vi fat i bækkenet, for at du er bedst muligt forberedt til selve fødslen.
Vel mødt i 2019
Kærlig hilsen Trine Pelle
Et hold for dig med spændinger i kroppen. Holdet egner sig især til dig med hovedpine, søvnproblemer, stressproblematikker og uro...