Psykoterapi , meditation m.m.

09/04/2026

09/04/2026

Narcissisme, borderline – og den sårbare narcissist: hvad er forskellen egentlig? 🧠

I disse år bliver begreber som narcissisme og borderline brugt flittigt – især på sociale medier.
Nogle taler endda om, at “narcissisme er den nye borderline”.

Men virkeligheden er mere nuanceret.

🔍 To forskellige – men beslægtede – måder at være i verden på

Både borderline og narcissisme hører til det, man kalder cluster B personlighedsstrukturer.
De kan ligne hinanden, fordi de begge handler om udfordringer med selvfølelse og relationer.

Men deres indre drivkraft er forskellig:

🔹 Borderline
Er ofte præget af en dyb frygt for at blive forladt.
Følelserne kan være intense og skiftende, og relationer opleves som meget tætte – og nogle gange konfliktfyldte.

👉 “Forlad mig ikke”

🔹 Narcissisme
Handler i højere grad om selvværdi og behovet for at blive set og anerkendt.
Der kan være en stærk facade – men også en sårbarhed bagved, som ikke tåler kritik særlig godt.

👉 “Se mig – og anerkend mig”

🌿 Den oversete nuance: den sårbare narcissist

Når vi taler om narcissisme, tænker mange på den udadvendte og selvsikre type.
Men der findes også en mere stille og sårbar variant.

Den sårbare narcissist kan:
– føle sig let overset eller misforstået
– være meget følsom overfor kritik
– trække sig eller blive indadvendt
– bære på skam og utilstrækkelighed

👉 “Ser du mig overhovedet – og er jeg god nok?”

🔗 Her opstår forvirringen

Det er især den sårbare narcissisme og borderline, der kan ligne hinanden mest.

Fælles træk kan være:
– skrøbelig selvfølelse
– stærk følsomhed overfor afvisning
– oplevelse af tomhed
– udfordringer i relationer
– behov for bekræftelse

👉 Udefra kan begge derfor virke usikre, følsomme og let sårede.

⚠️ Men forskellen er vigtig

Selvom de ligner hinanden, er det ikke det samme:

– Borderline: Frygten handler om at miste relationen
– Sårbar narcissisme: Frygten handler om ikke at være værdifuld

🧠 kort sagt

– Narcissisme er ikke “den nye borderline”
– Men de kan overlappe og have fælles rødder
– Og narcissisme findes i flere former – både tydelige og mere skjulte

🌱 I terapi arbejder jeg ikke med at putte mennesker i kasser
Men med at forstå det, der ligger bag:
sårbarhed, strategier og behov.

For bag både borderline og narcissisme finder vi ofte det samme:
et menneske, der forsøger at beskytte en skrøbelig selvfølelse.

Psykoterapuet
Hannah Dall Lyhne
House of mind
Www. House-of-mind.dk

24/03/2026

Et virkelig spændende og meget lærerig kursus i narcissisme ved Carsten René Jørgensen ,cand. psych., ph. d. og professor i klinisk psykologi 🙏❤️

18/03/2026

En fantastisk kursusdag i selvskade og spiseforstyrrelser.
Dejligt med mere viden og flere redskaber til “værktøjskassen “

16/03/2026

Hvorfor bliver vi ofte tiltrukket af bestemte typer mennesker?

Mange oplever på et tidspunkt i livet, at de igen og igen bliver forelskede i den samme type person – selvom relationerne måske ikke altid ender, som man håbede.

Det kan være både forvirrende og sårbart.

Nogle oplever for eksempel:

• at længes efter nærhed, men samtidig blive urolige, når relationen bliver vigtig
• at blive meget påvirket, hvis der opstår afstand eller tavshed
• at trække sig, når følelser bliver intense
• eller at føle sig tiltrukket af mennesker, der er lidt svære at komme helt tæt på

En del af forklaringen kan ligge i vores tilknytningsmønstre.

Langt før vi fik sprog, lærte vores nervesystem noget helt grundlæggende i relationer:
Er det trygt at række ud?
Bliver mine følelser mødt?
Eller er det bedst at klare tingene selv?

Disse erfaringer bliver til indre mønstre, som ofte følger os ind i voksenlivet – især i nære relationer.

Når vi møder et nyt menneske, reagerer vores nervesystem lynhurtigt på små signaler: tonefald, blik, nærhed og energi. På få sekunder kan der opstå en følelse af kemi eller stærk tiltrækning.

Det interessante er, at vi ofte bliver tiltrukket af det, der føles genkendeligt for vores nervesystem – ikke nødvendigvis det, der er mest trygt.

Derfor kan nogle relationer føles meget intense fra starten, mens mere stabile relationer i begyndelsen kan føles roligere.

Det betyder ikke, at der er noget galt med dig.
Det er blot dit system, der reagerer ud fra de erfaringer, du har med dig.

Den gode nyhed er, at tilknytningsmønstre ikke er fastlåste.

Når vi begynder at forstå vores egne reaktioner og mønstre i relationer, kan vi også begynde at skabe nye erfaringer – hvor relationer i højere grad kan føles trygge, stabile og balancerede.

Det er netop noget af det, vi arbejder med i psykoterapi.

Hvis du kan genkende nogle af disse mønstre hos dig selv, er du langt fra alene 🌿

Og hvis du er nysgerrig på at arbejde mere med dine relationelle mønstre, er du meget velkommen til at række ud.

📩 Du kan læse mere eller booke en samtale via link i bio / på hjemmesiden. -of-mind.dk

16/03/2026

Hvorfor bliver vi ofte tiltrukket af bestemte typer mennesker?

Mange oplever på et tidspunkt i livet, at de igen og igen bliver forelskede i den samme type person – selvom relationerne måske ikke altid ender, som man håbede.

Det kan være både forvirrende og sårbart.

Nogle oplever for eksempel:

• at længes efter nærhed, men samtidig blive urolige, når relationen bliver vigtig
• at blive meget påvirket, hvis der opstår afstand eller tavshed
• at trække sig, når følelser bliver intense
• eller at føle sig tiltrukket af mennesker, der er lidt svære at komme helt tæt på

En del af forklaringen kan ligge i vores tilknytningsmønstre.

Langt før vi fik sprog, lærte vores nervesystem noget helt grundlæggende i relationer:
Er det trygt at række ud?
Bliver mine følelser mødt?
Eller er det bedst at klare tingene selv?

Disse erfaringer bliver til indre mønstre, som ofte følger os ind i voksenlivet – især i nære relationer.

Når vi møder et nyt menneske, reagerer vores nervesystem lynhurtigt på små signaler: tonefald, blik, nærhed og energi. På få sekunder kan der opstå en følelse af kemi eller stærk tiltrækning.

Det interessante er, at vi ofte bliver tiltrukket af det, der føles genkendeligt for vores nervesystem – ikke nødvendigvis det, der er mest trygt.

Derfor kan nogle relationer føles meget intense fra starten, mens mere stabile relationer i begyndelsen kan føles roligere.

Det betyder ikke, at der er noget galt med dig.
Det er blot dit system, der reagerer ud fra de erfaringer, du har med dig.

Den gode nyhed er, at tilknytningsmønstre ikke er fastlåste.

Når vi begynder at forstå vores egne reaktioner og mønstre i relationer, kan vi også begynde at skabe nye erfaringer – hvor relationer i højere grad kan føles trygge, stabile og balancerede.

Det er netop noget af det, vi arbejder med i psykoterapi.

Hvis du kan genkende nogle af disse mønstre hos dig selv, er du langt fra alene 🌿

Og hvis du er nysgerrig på at arbejde mere med dine relationelle mønstre, er du meget velkommen til at række ud.

📩 Du kan læse mere eller booke en samtale på min hjemmeside www. House-of-mind.dk

12/03/2026

Mange af de mennesker, der kommer i terapi, siger på et tidspunkt noget i stil med:

“Jeg forstår ikke helt, hvorfor relationer bliver så svære for mig.”

Måske genkender du noget af dette:

• du længes efter nærhed, men bliver samtidig urolig, når relationen bliver vigtig
• du bliver meget påvirket, hvis du mærker afstand eller tavshed
• du trækker dig, når følelser bliver intense
• du har svært ved at bede om hjælp eller vise sårbarhed

For mange handler det ikke om svaghed eller vilje.

Det handler ofte om **tilknytningsmønstre** – altså de relationelle strategier, vores nervesystem har lært tidligt i livet for at beskytte os.

Langt før vi fik sprog, lærte vi noget helt grundlæggende i vores relationer:
Er det trygt at række ud?
Bliver mine følelser mødt?
Eller er det bedst at klare tingene selv?

Disse erfaringer kan følge os ind i voksenlivet og påvirke, hvordan vi reagerer i nære relationer.

Og det kan være både forvirrende, sårbart og til tider meget udfordrende.

Men der er også noget vigtigt og håbefuldt i det:

Tilknytningsmønstre er ikke fastlåste.

Når vi oplever trygge relationer – hvor vi bliver mødt med nærvær, forståelse og ro – kan vores nervesystem langsomt begynde at lære noget nyt.

Det er netop noget af det, vi arbejder med i terapi.

Hvis du kan genkende nogle af disse mønstre hos dig selv, er du langt fra alene. 🌿

Og nogle gange kan det første skridt være blot at begynde at blive nysgerrig på sine egne reaktioner.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er nysgerrig på, hvordan et terapiforløb kunne se ud.
Gå ind på min hjemmeside www. House-of-mind.dk her finder du mere information

20/02/2026

Ønsker du hjælp
Se mere information på min hjemmeside
www. House-of-mind.dk

20/02/2026

I min kliniske praksis møder jeg desværre en stigende gruppe klienter, som lever i eller har levet i psykisk belastende og grænseoverskridende parforhold.

Psykisk vold kan komme til udtryk gennem blandt andet mobning, tyrannisering, trusler, nedværdigende eller ydmygende kommunikation og adfærd, vedvarende skyldpåføring og kritik, offentlig udhængning, latterliggørelse samt følelsesmæssig afpresning.

Der kan også være tale om seksuelle krænkelser, urimelig og vedvarende mistænkeliggørelse, magtmisbrug, eksklusion fra fællesskaber, social udstødelse, isolation fra netværk, afvisning, tavshed som sanktion, chikane, kontrol og dominerende adfærd.

Psykisk vold forekommer sjældent isoleret. Ofte ses samtidig fysisk, seksuel, digital og/eller økonomisk vold.

Konsekvenserne kan være omfattende og vise sig som blandt andet lavt selvværd, øget selvkritik, skyld og skamfølelse, angst, stresssymptomer, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og oplevelse af konstant alarmberedskab. Mange oplever også følelsesmæssig udmattelse, identitetsusikkerhed, nedsat livskvalitet og svækket tillid til både sig selv og andre. Over tid kan belastningen påvirke både psykisk og fysisk trivsel betydeligt.

Et gennemgående træk hos mange er tvivl på egen oplevelse og en tendens til at bagatellisere belastningen. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at gentagne oplevelser af at blive nedbrudt, kontrolleret, gjort forkert eller utryg i en relation er alvorlige belastningsfaktorer.

Sunde relationer er kendetegnet ved respekt, tryghed og ligeværd.

Hvis du kan genkende disse mønstre hos dig selv eller en nær relation, er det muligt at søge professionel støtte. Ingen bør stå alene med disse oplevelser.

du kan se mere information på min hjemmeside

Jeg kan hjælpe dig professionelt med ✅ Lavt selvværd ✅ Personlige kriser ✅ Eksamensangst ✅ Fobier ✅ Rygestop og meget mere. ✅ Book tid online.

20/12/2025

Så har jeg haft den sidste arbejdsdag i min klinik, for i år.
Og er gået på juleferie.

I ønskes alle en glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.

Er tilbage igen den 5 januar 2026

Men du kan altid book tid eller finde mere information på min hjemmeside www.House-of-Mind.dk