Monika Rubin

23/05/2026

Jeg vil gerne dele nogle tanker efter endnu en tur hos H.M. Kongen.

Lige nu flyver det med fortællinger om, at har fravalgt VLAK og en bestemt økonomisk politik. Men meget få nævner, at en blå mindretalsregering ville være afhængig af ultimative krav fra Dansk Folkeparti fra dag ét. Forleden var det “muslimsk nettoudvandring”. Eller af Inger Støjberg nåde. En kvinde, der netop har fejret sin årsdag fri for fodlænke. Og som “vil bestræbe sig på at overholde loven”.

Hvis nogen skulle være i tvivl: Moderaterne kommer aldrig til at støtte et regeringsgrundlag, hvor Dansk Folkeparti bruger muslimer som politisk afpresningsmiddel. Det er ikke derfor, jeg gik ind i politik.

Vi ønskede en midterregering igen, men der ser desværre ikke ud til at være flertal for den. Derfor arbejder vi nu for det næstbedste: en regering med deltagelse af midten. For reel indflydelse kræver, at man sidder med ved bordet.

Men jeg ville heller ikke kunne forsvare, at Danmark skulle være afhængig af et parti, der har stemt imod støtte til Ukraine, vil tilbagerulle grønne tiltag og konstant skubber dansk politik i en mere ekstrem retning.

Det borgerlige Danmark må derfor nu selv afgøre, hvem de vil binde sig sammen med. Og selvom der var gode takter i VLAKs papir, er en regering mere end fire siders politik. Derfor køber jeg ikke fortællingen om, at Moderaterne har sagt nej til egen politik. Vi har som jer der følger med her ved, mere end fire siders politik på hylderne. Men jeg er glad for de andre har flyttet sig hen mod midten. Jeg håber det varer ved, selvom de nu ikke har udsigt til, at sidde med ved bordet.

Nu fortsætter vi arbejdet for moderate løsninger og for den bedst mulige regering, vi kan stå inde for.

Rigtig god pinse til jer alle ☀️

21/05/2026

Jeg kan ikke få ordene ud af hovedet: “Muslimsk nettoudvandring.”
 
Det er det ultimative og ufravigelige krav fra Dansk Folkeparti for at støtte en borgerlig regering. Altså en form for excel-ark, hvor folk bliver opdelt efter tro, og så kan hvem som helst ryge ud?
 
Du kan betale skat, passe dit arbejde, have en pletfri straffeattest og elske Danmark, men fordi du tror på en anden gud end Morten Messerschmidt, så er det farvel og tak?
 
Jeg kan ikke se for mig, hvorfor det borgerlige Danmark ønsker at være i de her lænker fra Dansk Folkeparti? Det er vel og mærke det eneste ultimative krav.
 
Jeg forstår ikke engang, hvordan det skal fungere i praksis. Det er der ingen, der har en forklaring på, men det er vel også fordi, man godt ved, det er helt ude i hampen..
 
I Moderaterne går vi anderledes til det. Vi er trods alt et land med religionsfrihed (sikret gennem Grundloven). Derfor vurderer vi mennesker ud fra handlinger og ikke efter tro.
 
Jeg er ikke vildt overrasket over, at Dansk Folkeparti holder fast i det. Men jeg må da spørge Venstre, Konservative og Liberal Alliance: Er det virkelig dét, I vil læne jer op ad? Vil VLAK version 2.0. virkelig gentage version 1.0. hvor udlændingestramninger byttes for skattelettelser?
 
Jeg synes ærlig talt det er forstemmende. Den ”pæne og ordentlige” borgerlighed kommer simpelthen på Dansk Folkepartis nåde. Det er næppe betryggende at vide.

10/05/2026

Mor til de her tre varyler. Min absolut vigtigste titel på livets CV. Og den opgave der giver mig aller mest glæde og aller mest gråd. Overskud og underskud. At være mor er givende og udfordrende samtidigt - og den vildeste læringsproces.

Glædelig mors dag til alle slags mødre 💝

04/05/2026

4. maj 🕯️Vi tænder lys for friheden.

Denne gang midt i “Beredskabsugen”. Hvilket får mig til at tænke på, at “beredskab” også inkluderer vores sundhedsvæsen.

Som medlem af NATO skal Danmark nemlig kunne modtage patienter. Ikke “kun” sårede, men også syge.

Med akutplanen og sundhedsreformen har vi i sørget for, at vi har et sundhedsvæsen, der er stærkere og mere klar nu, end før vi kom i Folketinget og regering. Vi har været med til at styrke vores beredskab.

Det arbejde vil fortsætte.

02/05/2026

Det her er Mohammad Rona. Han og jeg sidder i Folketinget sammen for Moderaterne.

Det interessante, og ærligt talt ret nedslående er, at selvom vi begge har rødder i hvert vores mellemøstlige land, så modtager han markant mere hate end jeg gør.
Formentlig fordi han hedder Mohammad. Og har lidt mere melanin i huden end jeg.

Og nu, hvor debatten om danskhed igen fylder, må jeg indrømme, at frustrationen vokser. For helt ærligt: Det lyder som et ekko fra en fortid, vi burde have lagt bag os!

Jeg troede, vi var nået længere. At vi var ved at være færdige med at opdele danskere i “dem” og “os” baseret på navn og udseende. Men det er vi åbenbart ikke.
Jeg forstår godt, at nogen mister lysten til at deltage i den offentlige debat eller engagere sig politisk. Tonen er for grov, og niveauet for lavt.

Men det her er jo ikke “bare” et problem for de få. Det er et problem for os alle. For vi har brug for, at mennesker med forskellige baggrunde har lyst til at stille sig til rådighed for demokratiet. Vi har brug for et Folketing, der afspejler det samfund, det repræsenterer.

Vi skylder altså hinanden bedre end det her.

28/04/2026

I dag har jeg kommenteret på en af de mest rystende sager, jeg har mødt i min tid i Folketinget. Både som politiker og som mor til tre små drenge.

En pædagog, som vi i dag ved er pædofil, blev igen og igen anklaget i flere kommuner for overgreb og dybt grænseoverskridende adfærd. Alligevel gik der 24 år, før han blev stoppet og fik en forvaringsdom. 24 år!

Det tvinger et helt grundlæggende spørgsmål frem: Hvordan kunne det ske?!

Svaret er ubehageligt. Alt for mange voksne og myndigheder har været for berøringsangste. For tøvende. Resultatet er, at han har kunnet bevæge sig fra kommune til kommune uden at blive stoppet i tide. Det er svært at nå til anden konklusion, end at hensynet til børnene ikke har været tungt nok.

Samtidig er det kommet frem, at BUPL har håndteret flere af sagerne på en måde, der rejser alvorlige spørgsmål. Han har gentagne gange fået hjælp til at “komme godt videre”. Også efter anklager om overgreb. Der er indgået fratrædelsesaftaler, og bortvisninger er blevet ændret til frivillige opsigelser.

Jeg har respekt for fagforeningers rolle. Men i en sag som denne er det nødvendigt at spørge: Hvor var barnets tarv?

Forklaringen fra BUPL er blandt andet, at man ikke har haft det fulde overblik, og at informationer ikke er blevet delt på tværs. Fordi lovgivningen angiveligt står i vejen. Det er svært at forstå og ikke ok!

Det her er en dybt alvorlig sag. Ikke kun på grund af den enkelte gerningsmand, men fordi systemet omkring ham ikke greb ind i tide. Formentlig endda i situationer, hvor der for flere gælder skærpet underretningspligt.

Man må ikke kunne glide videre i systemet med så alvorlige anklager i bagagen!

Og én ting står særligt klart: Den berøringsangst, vi har set i denne sag, må ikke gentage sig. Som voksne omkring børn har man pligt til at handle ved mistanke. Ikke vende blikket væk. Børn er afhængige af, at vi voksne siger fra i tide!

19/04/2026

Det her bør (også) få alarmklokkerne til at ringe! 🚨

For kønsforskellen i folkeskolens afgangsprøver er næsten fordoblet siden 2008.
Og drengene sakker bagud.

Ifølge en analyse fra Rockwool Fonden handler det i høj grad om hvordan man tester.

Det er værd at stoppe op ved!

For så er spørgsmålet ikke bare: Hvem klarer sig bedst?
Men: Har man skabt et system, der skubber nogle børn bagud?

Som mor til tre drenge bekymrer det her mig dobbelt. Både politisk, men også personligt.
Jeg bliver oprigtigt bekymret, når ét køn begynder at sakke bagud.

Folkeskolen skal nemlig være fundamentet for lige muligheder.
Men hvis prøveformen ligefrem forstærker forskellene… så har vi et problem, vi ikke må ignorere.

Det her kalder på en ærlig debat:
Hvordan finder vi den rette balance?

15/04/2026