29/09/2025
Ekstase, forelskelse og kærlighed 🥳🥰💖
Siden min tur til Indien sidste år med meditations skolen Brahma Kumaris har jeg så let som ingenting kommet i kontakt med en skøn energi blot ved at tænke på den. Det er meget vidunderligt. Den bedste og eneste måde jeg kan beskrive det på, er at det føles som et download, et brusebad af kærlighed. Under den oplevelse har jeg ikke behov for andet, alt er perfekt, jeg er lykkelig ekstatisk og hvis jeg døde med det samme, ville det være helt ok.
Det er som om den oplevelse har slået rod i mig. Jeg klager absolut ikke. Jeg har nemt ved at føle glæde og grine, og det har ligesom fået et ekstra gear, så jeg føler mig ekstra glad.
Jeg er også begyndt til en dans, der hedder 5 rytmer, hvor målet er ekstase. Jeg genkendte følelsen ifm dansen, før jeg læste om baggrunden for dansen. Igen føles det magisk, jeg er lykkelig, ekstatisk og har ingen behov (ud over noget at drikke...💧🫧 ...og et bad🛀).
Jeg har også oplevet igen at blive forelsket. Igen denne her oplevelse af lykke, ekstase, enorm glæde.
Ofte tror vi, at forelskelsen kun handler om den anden, men det handler også om den følelse af ekstase, som vi så gerne vil opleve.
Jeg begyndte at læse om det og arbejde med det, og vil på det varmeste anbefale de bøger du kan se på fotoet.
Forelskelse handler også om projektioner. Om at se det i en anden, som vi så gerne selv vil mestre - og om vores dybeste sår, der gerne vil heales.
Og potentialet for at møde os selv og hinanden i begejstringen over at leve