18/05/2026
BESKRIVELSE FRA MOR OM AT GÅ PÅ HOLD
Jeg har modtaget en skøn beskrivelse fra en mor om, hvordan hun har det med at gå på SpædbarnsMotorik-hold hos mig. Læs her:
“Jeg har gået på sansemotorikhold hos Lone med min datter Agnes, siden hun var lidt over 2 måneder gammel — og vi har været så glade for det.
Lone har givet os øvelser, der passer præcis til Agnes’ alder og udvikling, og vi bruger dem dagligt derhjemme. Det har gjort, at Agnes er rigtig godt med motorisk og er kommet trygt igennem de forskellige udviklingsfaser indtil nu, hvor hun er 7 måneder.
Agnes er vores tredje barn, og jeg har også gået hos Lone med vores to andre børn, fra de var omkring 3 måneder gamle. For os har det gjort en stor forskel at starte tidligt. Det har hjulpet børnene igennem de perioder, hvor de bliver frustrerede over, at kroppen endnu ikke kan det, de gerne vil — og vores to ældste børn kunne begge gå, da de startede i vuggestue.
Jeg har været utrolig glad for at gå hos Lone. Der er altid en tryg og hyggelig stemning, hele min mødregruppe har været med, og jeg har fået konkrete øvelser, som Agnes nyder at lave derhjemme. Det giver os nogle virkelig dejlige stunder sammen — og jeg føler, at vi bliver endnu mere forbundne.”
Mange tak til Julie for at dele hendes oplevelse💚
Hvis du har gået på hold hos mig, så giv et 👍🏻 på opslaget🙏🏻