26/02/2026
Book din behandling hos mig som osteopatstuderende i dag
Hos mig får du behandling med nærvær og nysgerrighed 🌱
Når du ligger på briksen hos mig, er du ikke “bare” en nakke, en ryg, et knæ eller en skulder. Du er et helt menneske – med en hverdag, et nervesystem og en historie, der påvirker din krop.
Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske, arbejder i dag som manuel behandler og er i gang med at videreuddanne mig til osteopat. Det betyder, at jeg både har den kliniske erfaring og den nørdede fascination af anatomi, bevægelse og sammenhænge i kroppen.
Jeg er oprigtigt optaget af at forstå hvorfor noget gør ondt – ikke kun hvor. Mine hænder arbejder roligt og præcist. Jeg lytter til vævet, tester bevægelse, mærker spændingsmønstre og tænker hele tiden i sammenhænge:
Hvordan påvirker din vejrtrækning din nakke? Hvordan spiller dit nervesystem ind? Hvad forsøger kroppen egentlig at kompensere for? Er der andre medicinske komponenter som spiller ind?
For mig er behandling et samarbejde. Jeg arbejder holistisk.
Jeg guider, forklarer og justerer undervejs – og du skal altid føle dig tryg og taget alvorligt.
Mit mål er ikke bare symptomlindring, men at hjælpe din krop til bedre balance, bedre bevægelse og større ro.
Og ja – jeg går lidt nørdet til værks 🤓
Men altid med respekt for dig og det, din krop fortæller.