07/06/2025
Måske du har set dokumentaren “Hvem griber Sarah?”, som sætter lys på, hvor galt det kan gå, når systemet ikke rummer, lytter eller handler i tide. Det er ubærligt at se, hvordan et menneske i dyb smerte bliver mødt med ventetid, afvisninger og manglende nærvær i systemet.
Dybt tragisk og barsk dokumentar, hvor man mærker familiens smerte og frustrationer. Jeg kan personligt nikke genkendende til flere af problematikkerne med psykiatrien …
Kan ikke lade være med at spekulere… hvad nu hvis vi begyndte at tænke mere fleksibelt?
Hvad hvis vi — i stedet for at lade unge mennesker sidde alene i ventetid — henviste dem til alternative og supplerende behandlingsformer?
Psykoterapeuter, kropsterapeuter, hypnoterapeuter, akupunktører m.fl.
Behandlere med kompetencer der kan møde dem her og nu.
Mennesker, som kan skabe tryghed og regulere et overbelastet nervesystem, mens de venter på den specialiserede hjælp.
Det handler måske ikke om enten eller. Men når psykiatrien nu er så belastet er det måske tid til at tænke alternativt - om både og.
Om at turde tænke helhedsorienteret og menneskeligt.
Varme tanker til hendes familie og alle de der kæmper med børn med psykiske udfordringer 🤍
Har du set DR’s dokumentar HVEM GRIBER SARAH?
Dokumentaren følger familie og venner til Sarah, som mistede livet til selvmord i februar 2023 – en konsekvens af et hårdt forløb med svær depression, som hun ikke fik tilstrækkelig hjælp til at håndtere – faktisk langt fra.
Sarah vidste hun skulle have hjælp, hun havde prøvet at være svært depressiv et år forinden, og hun vidste godt, hvor langt hun kunne komme ned. Sarah var god til at sige hendes behov og problemer højt. Til sin familie og til sine venner. Også til sin læge. Og til alle de læger, hun kom i kontakt med i løbet af de sidste tre og en halv måned af sit liv. Men selvom hun bad om det igen og igen, fik Sarah ikke den rette hjælp. I stedet blev hun kastet rundt mellem diagnoser og psykiatriske specialer.
Den dag Sarahs sygdom vandt over livet, kom en mail i Sarahs e-boks, som hun aldrig nåede at åbne: Det psykiatriske team, hun tidligere havde fået hjælp af, og som hun så inderligt gerne ville hjælpes af igen, tilbød hende behandling 1 ½ måned senere.
‘Det værste er jo at der kunne have været et andet udfald’, siger Sarahs tidligere roommate i dokumentaren og fortsætter:
‘For hun skulle jo have haft fred i livet, men hun kunne kun finde fred i døden. Det er det hårdeste at bære.’
Det rammer. Ikke bare i hjertet, men også hovedet på sømmet i, at der mangler at blive taget ansvar for Sarah. For når man er så syg, som Sarah var, skal man gribes.
❌ Fordi selvmord 8 ud af 10 gange er den værst-tænkelige konsekvens af psykisk sygdom.
❌ Fordi ingen forældre skal opleve, at deres datter bliver så syg af en ubehandlet depression, at de en dag med hjælp fra en låsesmed skal læse ordene: Gå ikke ind. Ring til politiet.
Se dokumentaren Hvem griber Sarah? på DR TV (https://www.dr.dk/drtv/program/hvem-griber-sarah_525858)
