04/07/2025
HVERDAGSLYSGLIMT - Om fibromyalgi og skam
Jeg sidder alene på et hotelværelse.
Jeg har overnattet her 1 nat.
Jeg skulle egentlig 2.
Men jeg har allerede her til morgen ringet efter min mand
med ønsket om, at han kommer og henter mig hurtigst muligt.
Det føltes helt forkert at sidde alene her, på dette hotelværelse.
Jeg mærker savnet til mine kære,
og jeg vil bare gerne hjem.
Dette er en svær skrivelse,
nok fordi jeg skammer mig utrolig meget over at sige det,
… men jeg har dage, efter jeg fik fibromyalgi,
hvor jeg er i tvivl, om jeg kan finde ud af at være en del af en familie.
Om jeg har mistet det, der skal til!
Og hvad betyder det så?
Med en krop der bl.a. smerter smerteligt, - der har en træthed, der har bidt sig fast og en koncentration, der har svært ved at koncentrere sig,
ja, så er overskuddet nogle dage minimal,
og det er svært at følge med dagens tempofyldte skema og de mange sanseindtryk.
F.EKS:
Jeg står midt i aftensmaden,
mandens yndlingsmusik kører højt i baggrunden,
telefonen ringer,
datteren ønsker hjælp,
og kroppens smerter og træthed har intenst stået på hele dagen.
Jeg føler dette øjeblik udmattelse, energiforladthed, utilstrækkelighed…
Ja, følelserne overmander mig.
Stressen, jeg i dette øjeblik føler, vælder ind over mig.
Jeg bliver bombarderet med for mange sansestimuli og opgaver på en gang,
og jeg mærker kroppen råbe: ”FARE”!
Smerterne kan dage være mere end rigeligt at bære rundt på, - og når så, så mange sansestimuli plus ekstra opgaver kommer flyvende på en gang,
ja så…
så får jeg til tider følelsen af, at jeg hurtigt skal løbe væk.
Og dermed, at jeg ikke kan finde ud af at være en del af en familie mere.
Jeg ved godt, at jeg inderst inde ikke ønsker,
at løbe væk,
at bo alene,
at…
eller at tage på hotel for at være alene,
for jeg kan ikke undvære min dejlige familie.
I disse minutter, hvor min fibromyalgikrop skriger ”fare”,
har jeg fundet ud af, at jeg finder stor trøst og ro i at bede om et kram,
der varer mere, end et almindeligt kram varer.
Dette som hjælp til at finde ro i en stresset situation.
Dette som hjælp til at mærke efter, hvad det er, jeg har brug for lige nu og her.
Med en følgesvend som ”fibromyalgi”, - kan jeg ikke det, jeg kunne en gang,
og slet ikke samtidigt.
Og mine forventninger til mig selv,
kontra til min reelle fysiske formåen,
skal jeg lære at tackle bedre.
Og når det lykkes, er jeg sikker på, at følelsen af, - at det til tider kan være svært at være en del af en familie bliver mindre, - og dermed også skammen.
Kender I til, efter I fik fibromyalgi, - at det til tider kan føles svært at være en del af en familie samt følelsen af skam pga. dette?
Rigtig god weekend ❤
Mange omsorgsfulde hilsener fra Heidi, Fibromyalgi- & Smerteforeningen 😊