Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 17:00 Tirsdag 09:00 - 17:00 Onsdag 09:00 - 17:00 Torsdag 09:00 - 17:00 Fredag 09:00 - 17:00 Lørdag 09:00 - 17:00 Søndag 09:00 - 17:00

Bo i Byen, Nørrebrogade 5, Copenhagen (2025)

06/12/2025

Hvad ønsker du dig i Julegave?
Jeg ønsker mig et gavekort til en byvandring med Bo i Byen!!!

Det kan godt være lidt svært at lave en ønskeseddel, for af materielle ting har vi jo næsten alt hvad vi behøver.

Så hvad med lidt kærlighed: En gåtur med familien eller vennerne, og hører på gode (gamle) historier om København ?

Den korte er 1½ time for 1000 kr.
Den midt i mellem er 2 timer for 1400 kr.
Den lange er 3 timer for 1800 kr.
Indre by, Nørrebro, Vesterbro, Østerbro Søerne, Havnen, Christianshavn.

Må gerne deles

11/10/2025

Så er det slt med Palads biografen. :-(
Torsdag aften besluttede Borgerrepræsentationen at bygningen delvist skal rives ned.
Den ikoniske facade mod Axeltorv, med farverne af Poul Gernes, skal bevares, men indholdet skal erstattes af en kontorbygning på 30 meter.
Det er sørgeligt at der er så lidt respekt for de gamle bygninger i København. Ydermere vil det skabe skygge og mere vind på Axeltorv. Det er et byrum som vi københavnere mister.
Men Nordisk film og deres investorer har presset det igennem.
Den oprindelige bygning er oprindeligt fra 1911, og blev bygget her da byens 2. banegård blev erstattet den nuværende Hovedbanegård.
Den startede som biograf i 1912, blev nedrevet da man skulle anlægge banegraven ved Vesterport Station.
Så den nuværende bygning er fra 1918, og blev overtaget af Nordisk film i 1929.

27/09/2025

Vandkunsten
Det er en lille plads i midten af det ældste København. Navnet stammer fra en lille opdæmmet dam som lå her. Dammen blev brugt som vandforsyning til Kongeslottet som lå på Slotsholmen på den anden side af kanalen. Der var et pumpeværk der pumpede vand gennem udhulede træstammer, som gik under Frederiksholms Kanal og over til Slottet. Hvordan pumpeværket egentligt har fungeret er jeg lidt usikker på. Jeg har ikke kunnet finde billeder eller beskrivelser. Måske er der ingen der ved.
Vandkunsten var et ret lille torv, og i 1684 nævnes at der må sælges høns, gæs, duer og ænder, og også fisk som indføres i byen med vogn. I starten af 1700 tallet gav kong Frederik IV tilladelse til at sælge tørv, kul og brænde.
I midten af 1800 tallet blev det tilladt at sælge Frugt og grønt, og sidst i det 19. århundrede blev der solgt marskandiser varer, så det har været en form for loppemarked. Omkring år 1900 er pladsen blevet brugt af kuske som opstillede deres drosker her, så hestene kunne stå og gumle.
Den nok mest berømte beboer er Støvlet Katrine, der var elsker for den ”gale” konge Christian VII. Hun var tilsyneladende ikke dum, for hun fik indflydelse på regeringsførelsen, men embedsværket fik nok af hende og sendte hende til Hamborg. Hun fik en livspension på 500 rigsdaler, mod ikke at tage ophold der hvor kongen rejste hen.
Det nuværende springvand er opstillet i 1910, som en form for minde om pumpen der stod her. Springvandet er udført af Arkitekt Johannes Magdahl Nielsen.
Springvandet er en søjle, som har en bronzekugle øverst. Indfatningen er udformet som flammer. Vandet kommer ud i fire stråler fra Det er 4 torskehoveder der spytter vandet ud, til minde om dengang der var fisketorv her. Flammerne og kuglen er minder om at det var her svenskerne prøvede at storme København i 1659.
På Vandkunsten ligger Sørens Værtshus, som er populært blandt bornholmere og Downtown Hostel, som har en god bar til turister.
Billeder og kort fra stadsarkivet

21/09/2025

Pustervig
Denne lille gade løber mellem Kultorvet og Hauser Plads. Det er et af de mere underlige navne, som første gang er nævnt i 1552. Der er to versioner: I Pommern er der noget der hedder Putziger Wiek, og der er en historie om at en lokal grundejer er kommet derfra. Det ligger i hvad der i dag er Polen i nærheden af Gdansk.
Den anden version går på at en smed oprindeligt blev kaldt en puster, og at der måske har været en form for vig eller vandløb her.
Kultorvet blev først dannet efter den store bybrand i 1728. Indtil da gik Sankt Gertruds stræde til hjørnet af Pustervig, og det var her at Sankt Gertrus Kloster lå. På de gamle kort virker det som om det har været en blindgyde efter branden, og at der først har været gennemkørsel efter at Hauser Plads blev anlagt efter det engelske bombardement i 1807, hvor hele kvarteret blev hårdt ramt.
I dag er det en af de korte gader. Og den er blevet lidt kedelig. Den nordlige side domineres af den store bygning kaldet Knus Højgårds Hus fra 1957. Den rummede oprindeligt hovedbiblioteket, siden Niels Brocks handelsskole, og i dag er det vist Danfoss´ københavnske kontor der ligger her. På den lidt mere levende gamle side ligger bl.a. Suhrs Højskole, der underviser i finere madlavning og kostkundskab. Det var oprindeligt en Husmoderskole. Fra dengang der var undervisning i at være en ordentlig husmoder.

Du kan bestille en tur med Bo i Byen, og lære meget mere om Københavns historie.
Billeder og kort fra stadsarkivet.

18/05/2025

Jeg glæder mig til at fortælle om en del af Nørrebros historie idag - søndag - kl 13. Det er gratis.
Husk paraply og/eller regntøj. Der kommer lidt byger ind fra øst.
Her ser du Hafnia Bryggeriet der lå på Stefansgade indtil 1939.
Vi ses På Jagtvej ved Den Grønne Cykelsti.

23/04/2025

Frederiksholms Kanal
Frederiksholm er den del af byen der ligger mellem Kanalen og Vestervoldgade. Det er alt sammen opfyldt af jord og affald og opstod for at forbedre byens forsvar og skaffe mere land. Efter at den svenske konge i 1658 – 60 belejrede København, var det åbenlyst at byen var svær at forsvare. Kong Frederik III hyrede den hollandske fæstnings ingeniør Henrik Rüse til at lede arbejdet. Det var ham der anlagde Kastellet og også Frederiksholm, som er en trekant der går ud i farvandet mellem Sjælland og Amager. Derved opstod der en kanal – Frederiksholm Kanal og et vejnet, med en vej der går langs kanalen. Vejen går fra Christians Brygge og til Magstræde / Vandkunsten, hvor den skifter navn til Rådhusstræde. Yderst på Frederiksholms halvøen anlagde man en bastion, som fik navn efter Henrik Rüse. Det er Rysensteen, som er et gymnasium i dag og som ligger på Rysensteensgade.
På selve vejen der hedder Frederiksholms Kanal lå hestegarden. Det var lidt ligesom den kongelige livgarder, bare til hest. Garderhusarerne regimentet blev nedlagt af Christian IX i 1866. De flotte gamle bygninger ligger der stadig og i dag er det bl.a. Miljøministeriet der har til huse her. En anden markant bygning i gaden Frederiksholms Kanal er Prinsens Palæ, som i dag er Nationalmuseum. Det er bygget af arkitekten Nicolai Eigtved og stod færdigt i 1744. Det blev bygget til kronprinsen, der senere blev til Frederik V og hans Dronning Louise. Næsten ved siden af ligger Brachmanns palæ, der i dag hedder Weddells Palæ, og huser Borups Højskole, som er den eneste danske højskole der ligger i byen.
Det er nok den gade i København med flest broer. Der er fem broer over kanalen: Stormbroen, Marmor Broen, Prinsens Bro, en cykel / gang bro uden navn, og så er der Bryghusbroen næsten nede ved havnen. Det er ret imponerende på kun 500 meter.
For enden af gaden mod havnen ligger Dansk arkitektur center DAC. Det er ikke helt til at forstå hvordan et arkitektur center kan ligge i sådan en visionsløs bygning, men sådan er det jo når storkapitalen – Realdania – kommer ind over. Men det er en helt anden snak.
Du kan bestille en tur med Bo i Byen, og lære meget mere om Københavns historie.
Billeder og kort fra stadsarkivet.

14/04/2025

Stormgade og Stormbroen
Hvad er det der ligger til grund for navnet: Vi skal tilbage til 1657, hvor Danmark var i krig med Sverige. Den danske kong Frederik III havde været så dum at udfordre den svenske kong Karl X Gustav, som var i Polen med sine tropper. I løbet af sommeren og efteråret brød den svenske konge op, og marcherede med sine tropper gennem det nuværende Tyskland, og erobrede hele Jylland, ventede til det blev vinter og gik over isen ved Lillebælt, fortsatte over Fyn og ned til Langeland, hvor de svenske tropper gik over isen til Lolland, og fortsatte til Sjælland, og stod uden for Københavns porte.
Her oprettede de svenske tropper en lejr ved Brønshøj Torv, så de kunne belejre og udmatte københavnerne. Kong Frederik fik hjælp af den hollandske flåde med hollandske tropper, som ikke kunne se nogen interesse i at Karl X Gustav blev alt for stærk.
Natten mellem den 10. og 11. februar 1659, prøvede de svenske tropper at indtage Købehavn. Først lavede de et skin angreb på Christianshavn. De københavnske forsvarere fik fat i en af deres stormstiger og målte den til 36 fod. Derfor vidste de at de skulle bryde hul i isen på voldgravene, så stigerne ikke kunne nå over. Hovedangrebet på den københavnske befæstning, fandt sted hvor voldene møder den nuværende Stormgade, dvs. lige bag det nuværende Rådhus. Hele natten blev der kæmpet, og Karl X Gustavs tropper prøvede også at indtage København ved Nyboder. Cirka 3000 svenske tropper mistede livet. Hvis det var lykkes havde vi sandsynligvis været svenskere i dag.
Dengang gik kystlinjen helt op til Stormgade, så der var kyst helt ind til Frederiksholms Kanal. Derefter blev kysten udvidet, så den gik længere øst på. Så blev der også plads til at bygge Prinsens Palæ, som oprindeligt blev bygget til Kronprins Frederik (V) i 1744. Det blev i 1849 overtaget af staten, og her blev der indrettet Nationalmuseum. En anden markant bygning er Københavns Museum, som tidligere var kommunens lejligheds henvisning. Efter voldenes fald blev Stormgade udvidet til at gå forbi Tivoli, og til Bernstoffsgade. Glyptoteket blev indviet i 1897.
Billeder og kort fra Københavns Stadsarkiv.
Bestil Bo i Byen til en spændende tur om historie og byudvikling i København.

07/04/2025

Bo i Byen blev bestilt til en tur om prostitution i København. Tak til Mette H. for at udfordre mig. :-)
Hvis du gerne vil bestille en lignende tur og høre mere om prostitution og Sexarbejde i gennem tiderne i København. Så skriv til mig
Vi går fra Nyhavn til Istedgade. Det tager cirka 2½ time.

31/03/2025

Nikolaj Plads
Det er navnet på det sted hvor Nikolaj kirke ligger. Vi er inde i noget af det aller ældste Købehavn. Pladsen er selvfølgelig opkaldt efter Nikolaj Kirke, som regnes for byens tredje ældste kirke, efter Sankt Clemens kirken, som er forsvundet og Vor Frue Kirke som i dag er domkirke. Sankt Nikolaj er helgen for Søens folk, så det giver meget god mening at den ligger her ved den gamle havn. Han betragtes også som pantelånernes helgen, og den der giver gaver til folk. Derfor blev han til Santa Claus – julemanden. Kirken kan dateres tilbage til 1261. I forbindelse med Reformationen i 1536 blev det den første kirke hvor man kunne høre at der blev prædiket på dansk, da Hans Tausen var præst her fra 1529.
Da store dele af København brændte i 1795, gik det også udover kirken, og det var kun tårnet der overlevede branden. I forbindelse med at byen blev genopbygget, blev pladsen lavet, så kirketårnet ikke stod helt klemt bland bygningerne. Her opstod der et slagter marked ”Maven”, og der blev bygget boder, som slagterne kunne sælge deres varer fra. Storm P.´s far var en af de slagtere der havde bod her, og han tilbragte sin barndom her.
Tårnet blev fra 1807 indrettet som brandstation, så brandmændene kunne sidde her og holde øje med om der var ildløs eller røgudvikling, og melde alarm. Hvis de så en brand fra tårnet, skulle de holde en lanterne ud i strakt arm i den retning, branden var.
Sidst i 1800-tallet fik Nikolaj Tårn en tidskugle. Kuglen var hejst op i en stang i toppen af tårnet, og hver dag kl. 13 faldt kuglen ned, så man kunne stille sit lommeur efter det.
Tårnspiret blev bygget i 1909 med økonomisk støtte fra brygger Carl Jacobsen, og i 1910 erne blev der bygget en ny bygning til tårnet. Den er aldrig blevet brugt til Kirke, men først som Hovedbibliotek, siden som, orlogsmuseum, som kunst bibliotek og siden 1981 som udstillingsbygning for Københavns Kommune. I dag er der også en restaurant her, som meget passende hedder Maven – opkaldt efter de gamle slagterboder.
Billeder og kort fra stadsarkivet.
Bestil en tur med Bo I Byen og bliv klogere på Københavns historie.

21/03/2025

Angrebet på Shellhuset. I dag for 80 år siden.

I marts 1945 spidsede modstandskampen til. Nazisterne var trængt på alle fronter i Europa. I Østeuropa rykkede Den Røde Hær frem.
I Danmark var modstandskampen på sit højeste. Gestapo havde hovedkvarter i København i ”Shellhuset” på hjørnet af Vester Farimagsgade og Kampmannsgade. Her havde de et arkiv om den danske modstandsbevægelse. Gestapo var klar til at gå i gang med den store aktion, med mange arrestationer af frihedskæmperne.

For at stoppe denne aktion besluttede Frihedsrådet i forening med det engelske luftvåben RAF at Shellhuset skulle bombes.
Den 21. marts fløj en formation af 18 Mosquito fra England mod København, med det formål at bombe Shellhuset. De fløj lavt over Nordsøen, så de ikke blev opdaget på radaren. Det gjorde at forruden på flyene blev stænket til af havvandet, så udsynet blev forringet. De fortsatte over Jylland og Fyn, og nåede Sjælland. Planen var at følge jernbanesporene fra syd ind i København. Shellhuset lå lige ved Vesterport. På den engelske base havde de bygget en model af København, så det var muligt at finde den rigtige bygning at bombe.
Gestapo havde placeret danske modstandsfolk i celler under taget på Shellhuset, som et civilt skjold mod bombninger. Derfor ville RAF kaste bomberne ind fra siden, så det blev muren og ikke taget der blev ramt. Angrebet skete i tre bølger, med 6 fly i hver bølge. Da de lavtflyvende Mosquito jagere kom ind over rangerterrænet ved Ingerslevsgade, var der et af flyene, der ramte en lysmast, og kom ud af kurs. Flyet tabte motorkraft, og piloten prøvede at genvinde højde. Han smed sine bomber, som ramte en beboelsesejendom på Sønder Boulevard 104. 11 beboere blev dræbt. Flyet fik ganske vist højde, men styrtede ned ved den Franske Skole på Frederiksberg alle. De efterfølgende jagere, så røgen fra det nedstyrtede fly, og troede at det var målet.
Så den franske skole blev bombet i flere omgange. Også de omkringliggende boliger på Maglekildevej og Amicisvej blev meget medtaget.
I alt døde 86 elever og 18 voksne i bombardementet af Den Franske Skole.
I Shellhuset omkom cirka 125 mennesker, hovedsagelig Gestapo ansatte. Af de 26 danske fanger omkom de 8, mens de resterende 18 undslap.
Det var på en gang den største succes for RAF i København, men også den enkelt begivenhed under krigen, der forårsagede flest ofre.
Aktionen blev filmet af RAF til undervisningsbrug.
https://www.facebook.com/watch/?v=1032025570881235

16/03/2025

Bibliotekshaven.
Det er af de små oaser midt i byen, som kun få kender. Den ligger mellem fine bygninger som nabo til Christiansborg. Haven opstod, da Christian IV ønskede at bygge en havn som en del af Københavns Slot, som er det nuværende Christiansborg. Det skulle være en krigshavn, hvor det var muligt at udruste skibene til kamp. Der blev anlagt tre moler ud fra Slotsholmen, hvor der blev opført bygninger, hvorfra skibene kunne blive udrustet. Så kunne de store sejlskibe blive trukket rundt fra kaj til kaj og få forsyninger. Ved Tøjhuset fik de våben. Det blev kaldt våbentøj dengang, og det gav navnet til bygningen og det senere Tøjhusmuseum, som i dag hedder krigsmuseet. Og så blev der provianteret ved Proviantgården. Det var også her skibene fik øl ombord, fra Det Kongelige Bryghus, der lå lige ved siden af. Der lå bygninger på alle fire sider af havnen, og der var en stor træport, så eventuelle spioner ikke kunne se hvad er foregik. Men skibene blev større, og kunne ikke være i havnen.
Havnen mistede efterhånden sin funktion, og i 1868 blev den tilkastet, og den lille park opstod i 1920. Rigsarkivet rykkede ind og i 1906 stod Det kongelige Bibliotek færdigt. I midten finder du et lille bassin, til minde om den gamle havn. Skulpturen kom først i 1999. I 2016 blev haven fuldstændigt overrendt da det blev et Pokemon Go Hotspot. Pludselig var her tusindvis af mennesker, der løb rundt og jagede Pokemons. Haven blev meget slidt af det, men heldigvis for haven døde Pokemon Go hurtigt igen. Bestil en spændende tur med Bo i Byen og lær mere om Københavns historie.
Fotos og kort fra Københavns Stadsarkiv

13/03/2025

Jarmers Plads
Det kan vel dårligt nok kaldes en plads, men nærmere et stort trafikkryds med parkeringsplads. Årsagen til navnet er den lille ruin, der ligger midt i krydset. Ruinen hedder Jarmers tårn, og man mener den er fra omkring år 1500. Det er en del af den gamle bymur der omkransede København, inden voldene kom. Den blev en del af Helmers bastion, som den del af bymuren hed. Navnet kommer fra Jaromar, som var en vendisk (nordtysk) fyrste der i 1259 angreb København på det her sted.
Bymuren blev stående indtil 1607, hvor man byggede jordvolde i stedet for. De kunne bedre modstå en kanonkugle, og skulle ikke vedligeholdes på samme måde. Jarmers tårn og andre dele af bymuren blev begravet under jorden til voldene, og med tiden glemte man alt om den. Da voldene blev overflødige i anden halvdel 1800 tallet, begyndte man at fjerne dem, og så dukkede Jarmers Tårn frem igen. Det er den eneste rest af den gamle bymur, som vi stadig har, så det er vigtigt at passe på den.
Billeder og kort fra Københavns Stadsarkiv.
Bestil Bo i Byen til en spændende tur om historie og byudvikling i København.

Bo i Byen