24/02/2023
Vi er enige i CEDA - Center for Muslimers Rettigheder i Danmark bekymring og problematisering af den racialisering, mistænkeliggørelse og uretfærdighed denne sag er udtryk for. Det peger på mere generelle og strukturelle tendenser i samfundet som det er vigtigt vi får sat kritisk fokus på.
PND har også kendskab til flere sager hvor etnisk og religiøst minoriserede forældre og børn bliver uretfærdigt behandlet og udsat for højere grad af mistænkeliggørelse. Det er et felt vi i den kommende tid vil rette fokus på.
Læs hele opslaget for at få indblik i sagen og de bredere tendenser den er udtryk for.
Vi, i CEDA, er dybt ærgret over, at Den Særlige Klageret endnu engang har afvist at genoptage en dansk-somalisk families sag. Vi ser på situationen med stor bekymring for muslimske familiers retssikkerhed.
Sagen vedrører et dansk-somalisk forældrepar, der er blevet dømt i byret, landsret og Højesteret for angiveligt at have omskåret deres døtre under en ferie i Kenya i 2015. I DR-podcasten, “Det Levende Bevis”, peger flere eksperter på, at døtrene ikke er omskåret, og at forældrene derfor er blevet dømt uskyldigt og dermed har været udsat for et justitsmord. Retslægerådet fik, i samme ombæring, kritik for ikke at bruge andre læger, da sagen skulle genvurderes.
Alligevel valgte Den Særlige Klageret i går at afvise begæringen om genoptagelse af sagen bl.a. fordi: “Det er den fjerde ’second opinion’, som de domfældte ensidigt har indhentet i sagen, og spørgsmålet om ’second opinions’ har allerede været behandlet under sagen”. De tilføjer i øvrigt, at de “lægelige oplysninger ikke er det eneste bevis i sagen, idet sagen også beror på vidneforklaringer afgivet af blandt andre den ene datters klasselærer”.
At det er den fjerde “second opinion” i sagen, viser om noget, at retslægerådets praksis bør genvurderes, og at der bør foretages en ny uafhængig vurdering af pigerne. At lærerens vidneforklaring, som, var divergerende fra den yngste datters forklaring, er med til at danne grundlag for afgørelsens resultat illustrerer, hvor nemt det er, at spekulationer og fordomme får fortrinsret - også i retssystemet.
I CEDA har vi længe kritiseret den øgede racialisering af muslimer, som politikere og folketingsmedlemmer har været med til at skubbe frem i bl.a. kampagner og politikker om “negativ social kontrol”. Her ser vi en øget tendens til, at bl.a. politikere i den offentlige og politiske debat, eksempelvis italesætter social kontrol som værende en særlig muslimsk tendens ved bl.a. at fremhæve hijab, bederum i det offentlige rum, afholdelse fra alkohol og s*x før ægteskab, som mulige rum for social kontrol.
Vi ser det også, i de pamfletter rettet mod skolelærere i diverse kommuner. I nuværende pamfletter finder man bl.a. eksempler på, hvordan lærere anbefales at være særlig opmærksomme på netop somaliske børn, der rejser på ferie til et afrikansk land. Således opfordres lærere til at være mistænksomme omkring disse børn og deres forældre. Samme pamfletter forelå også tilbage i 2015, ifølge DRs podcast.
Når myndigheder tegner et billede af muslimer (i særdeleshed somaliere) som en risikofaktor, samtidig med, at man har indført skærpet underretningspligt, øges risikoen for en større overvågning af muslimske børn, flere indberetninger uden hold i anklagerne, og en større kriminalisering af muslimske forældre og familier.
I CEDA, er vi bekymrede for, at den øgede racialisering af muslimske børn medfører tunnelsyn og bekræftelsesbias. Konsekvensen er, at lærere og andre myndighedspersoner ser det, politikerne siger, de skal lede efter. Der er samtidig risiko for, at lærere således fortolker situationer ud fra eksisterende holdninger og fordomme, der bekræftes af politiske kampagner rettet mod bestemte (muslimske) elevgrupper.
Retssagen har handlet om et formodet overgreb på pigerne, men det virkelige overgreb har været fra selve retssystemet. Familien har nu i otte år kæmpet for retfærdighed, og de fortsætter nu deres kamp i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Pigerne, som unægteligt har råbt højt, er blevet mødt af en mur i det danske retssystem.
Til de to unge kvinder og deres forældre, vil vi i CEDA understrege, at vi ser jer, og vi anerkender det overgreb, I har været udsat for af systemet. Vi står i solidaritet med jer og alle de andre familier, vi aldrig hører om, der har været udsat for lignende overgreb af systemet.
