Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination

Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination Netværk af psykologer som normkritisk sætter fokus på ulighed, diskrimination og kollektive traumer.

I Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination ser og hører vi om den enorme psykologiske og emotionelle belastning katas...
08/11/2023

I Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination ser og hører vi om den enorme psykologiske og emotionelle belastning katastrofen i Gaza er forbundet med for utallige minoriserede personer.
Her nogle ord om hvordan vi kan begynde at skabe plads til hinandens smerte.

Ny rapport: Det har store sundhedsmæssige konsekvenser for etniske minoriteter at blive udsat for diskrimination og raci...
06/11/2023

Ny rapport: Det har store sundhedsmæssige konsekvenser for etniske minoriteter at blive udsat for diskrimination og racisme på arbejdspladsen.

Hovedpine, manglende appetit, angst, vrede og tankemylder. Det er bare nogle af symptomerne, som mennesker med etnisk minoritetsbaggrund oplever, når de i længere tid har været udsat for diskrimination og racisme på arbejdspladsen. Belastningsreaktionen, som er en ekstra stressfaktor ud over den generelle stress, vi kender fra arbejdslivet, kaldes etnisk minoritetsstress.

Begrebet er nyt i Danmark, og det ser ikke godt ud for trivslen for minoritetsetniske ansatte. Rapporten viser bl.a., at:

👉🏾 74,7% siger, at det påvirker deres generelle trivsel på arbejdspladsen at blive udsat for diskrimination i form af fordomme, kommentarer og ”jokes”.

👉🏾 Og 90,1% oplever følelsesmæssige reaktioner som eksempelvis angst, vrede, tristhed, modløshed, tankemylder, frustration og/eller magtesløshed.

Belastningen går både ud over den fysiske og psykiske sundhed, og påvirker samtidig relationerne på arbejdspladsen, da mange ender med at trække sig fra både hverdagen og sociale arrangementer.

Stressen kan blive udløst af mange forskellige faktorer, men kan bl.a. opstå efter mange oplevelser med det, man kan kalde “hverdagsracisme”; små kommentarer eller “jokes”, der ofte har diskriminerende eller racistisk karakter.

Måden hvorpå politikere og medier omtaler etniske minoriteter har også en indvirkning på, hvordan etniske minoriteter trives på arbejdspladsen, og mange oplever, at de skal forsvare de valg, som andre etniske minoriteter tager. Lige fra hvad de spiser eller ikke spiser, til hvorfor nogle har begået et terrorangreb. Derudover oplever etniske minoriteter, at de skal overperforme på arbejdspladsen, så de på den måde ikke afspejler den ofte negative stereotyp af en minoritetsetnisk person. Det fører til, at kroppen er i konstant beredskab, en hyper årvågenhed og dermed en stresstilstand.

Tilmed oplever mange, at når de prøver at sige fra, bliver det ikke anerkendt af arbejdspladsens ledere eller kollegaer, hvilket yderligere kan føre til en følelse af at være alene om situationen.

Læs hele rapporten her: https://lnkd.in/e9pYuHip

Undersøgelsen er støttet af Velliv Foreningen og udarbejdet af Foreningen Lige Adgang i samarbejde med Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination

Det er svære kår for det forebyggende arbejde imod diskrimination i en tid som denne hvor hadet og volden flyder over- s...
01/11/2023

Det er svære kår for det forebyggende arbejde imod diskrimination i en tid som denne hvor hadet og volden flyder over- svært at finde de rette ord for intet kan måle sig med den smerte de direkte implicerede oplever, men her et forsøg på at pege på den enorme stressbelastning og traumatisering mange oplever og hvordan vi i fælleskab kan finde styrke i modstanden.

Institut for Psykologi på Københavns Universitet afholder i oktober Discrimination Awareness Month og har i den forbinde...
02/10/2023

Institut for Psykologi på Københavns Universitet afholder i oktober Discrimination Awareness Month og har i den forbindelse inviteret mig til at holde oplæg for interesserede studerende og ansatte. Oplægget bliver modereret af lektor ved KU, Milan Obaidi. Jeg vil i oplægget rette fokus på både de synlige og mere usynlige konsekvenser af diskrimination- herunder minoritetsstress.

Det er meget opløftende at se at Institut for Psykologi, som på mange måder repræsenterer psykologi som fagfelt og disciplin, prioriterer at sætte diskrimination på dagsordenen- og dermed mere aktivt får tænkt det ind som en del af den faglige viden psykologer skal rustes med.

Institut for Psykologi holder Discrimination Awareness Month i oktober.

Amnesty International Danmark sætter fokus på hadtale via ny kampagne og undersøgelse der skal munde ud i en rapport. Ps...
21/07/2023

Amnesty International Danmark sætter fokus på hadtale via ny kampagne og undersøgelse der skal munde ud i en rapport.
Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination er glade for at være en del af rapporten og dermed indsatsten for at skabe øget viden om hadtale og de negative psykologiske konsekvenser det er forbundet med.
Vær med til at skabe mere viden om hadtale og støtte om arbejdet med at skabe ændring i gældende lovpraksis ved at udfylde følgende spørgeskema

https://survey.zohopublic.eu/zs/PJDHYD?fbclid=PAAaasf7nNUcWWEDDrEwNUnBIXG-TQ2WFhaK6XUeypdVsV81bYdinl2DFc4WY_aem_AbqRG-5o3Il6GwpujWyZo_OS9bV_5K9YZsyeAowRxhNfL2sdSnhKWDLBBrJrP1Vpqhc

Har du eller nogen, du kender, været udsat for hadtale, og er du i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis du udsættes for det? Det er du ikke alene om. Derfor har vi samlet fem råd til, hvad du kan gøre, hvis du bliver udsat for hadtale 👇

1️⃣ DET BØR ALDRIG ACCEPTERES – og det er forbudt i dansk lov.
2️⃣ TAL MED EN, DU STOLER PÅ – gå ikke med det alene
3️⃣ ANMELD – se hvordan på anmeldhadet.nu/anmeld-nu
4️⃣ SØG HJÆLP – find hjælp her: anmeldhadet.nu/ressourcer
5️⃣ PAS PÅ DIG SELV – træk stikket og hold en pause

Vigtigt nyt initiativ af Institut for Menneskerettigheder der lancerer Diskriminationslinjen, hvor man som borger kan ri...
27/04/2023

Vigtigt nyt initiativ af Institut for Menneskerettigheder der lancerer Diskriminationslinjen, hvor man som borger kan ringe og få råd og vejledning hvis man har oplevet diskrimination.
Institut for Menneskerettigheder bistår ofre for diskrimination med rådgivning og hjælper med at føre sager ved Ligebehandlingsnævnet. Læs mere her: https://menneskeret.dk/nyheder/diskriminationslinjen-styrke-ligebehandling-danmark

Der er ikke tale om psykologisk efterværn/rådgivning. Hvis man ønsker rådgivning i den retning er det muligt at henvende sig den første onsdag i hver måned i PND’s lokaler i Center for Trivsel og Velvære.

Vi er enige i CEDA - Center for Muslimers Rettigheder i Danmark bekymring og problematisering af den racialisering, mist...
24/02/2023

Vi er enige i CEDA - Center for Muslimers Rettigheder i Danmark bekymring og problematisering af den racialisering, mistænkeliggørelse og uretfærdighed denne sag er udtryk for. Det peger på mere generelle og strukturelle tendenser i samfundet som det er vigtigt vi får sat kritisk fokus på.
PND har også kendskab til flere sager hvor etnisk og religiøst minoriserede forældre og børn bliver uretfærdigt behandlet og udsat for højere grad af mistænkeliggørelse. Det er et felt vi i den kommende tid vil rette fokus på.

Læs hele opslaget for at få indblik i sagen og de bredere tendenser den er udtryk for.

Vi, i CEDA, er dybt ærgret over, at Den Særlige Klageret endnu engang har afvist at genoptage en dansk-somalisk families sag. Vi ser på situationen med stor bekymring for muslimske familiers retssikkerhed.

Sagen vedrører et dansk-somalisk forældrepar, der er blevet dømt i byret, landsret og Højesteret for angiveligt at have omskåret deres døtre under en ferie i Kenya i 2015. I DR-podcasten, “Det Levende Bevis”, peger flere eksperter på, at døtrene ikke er omskåret, og at forældrene derfor er blevet dømt uskyldigt og dermed har været udsat for et justitsmord. Retslægerådet fik, i samme ombæring, kritik for ikke at bruge andre læger, da sagen skulle genvurderes.

Alligevel valgte Den Særlige Klageret i går at afvise begæringen om genoptagelse af sagen bl.a. fordi: “Det er den fjerde ’second opinion’, som de domfældte ensidigt har indhentet i sagen, og spørgsmålet om ’second opinions’ har allerede været behandlet under sagen”. De tilføjer i øvrigt, at de “lægelige oplysninger ikke er det eneste bevis i sagen, idet sagen også beror på vidneforklaringer afgivet af blandt andre den ene datters klasselærer”.

At det er den fjerde “second opinion” i sagen, viser om noget, at retslægerådets praksis bør genvurderes, og at der bør foretages en ny uafhængig vurdering af pigerne. At lærerens vidneforklaring, som, var divergerende fra den yngste datters forklaring, er med til at danne grundlag for afgørelsens resultat illustrerer, hvor nemt det er, at spekulationer og fordomme får fortrinsret - også i retssystemet.

I CEDA har vi længe kritiseret den øgede racialisering af muslimer, som politikere og folketingsmedlemmer har været med til at skubbe frem i bl.a. kampagner og politikker om “negativ social kontrol”. Her ser vi en øget tendens til, at bl.a. politikere i den offentlige og politiske debat, eksempelvis italesætter social kontrol som værende en særlig muslimsk tendens ved bl.a. at fremhæve hijab, bederum i det offentlige rum, afholdelse fra alkohol og s*x før ægteskab, som mulige rum for social kontrol.

Vi ser det også, i de pamfletter rettet mod skolelærere i diverse kommuner. I nuværende pamfletter finder man bl.a. eksempler på, hvordan lærere anbefales at være særlig opmærksomme på netop somaliske børn, der rejser på ferie til et afrikansk land. Således opfordres lærere til at være mistænksomme omkring disse børn og deres forældre. Samme pamfletter forelå også tilbage i 2015, ifølge DRs podcast.

Når myndigheder tegner et billede af muslimer (i særdeleshed somaliere) som en risikofaktor, samtidig med, at man har indført skærpet underretningspligt, øges risikoen for en større overvågning af muslimske børn, flere indberetninger uden hold i anklagerne, og en større kriminalisering af muslimske forældre og familier.

I CEDA, er vi bekymrede for, at den øgede racialisering af muslimske børn medfører tunnelsyn og bekræftelsesbias. Konsekvensen er, at lærere og andre myndighedspersoner ser det, politikerne siger, de skal lede efter. Der er samtidig risiko for, at lærere således fortolker situationer ud fra eksisterende holdninger og fordomme, der bekræftes af politiske kampagner rettet mod bestemte (muslimske) elevgrupper.

Retssagen har handlet om et formodet overgreb på pigerne, men det virkelige overgreb har været fra selve retssystemet. Familien har nu i otte år kæmpet for retfærdighed, og de fortsætter nu deres kamp i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Pigerne, som unægteligt har råbt højt, er blevet mødt af en mur i det danske retssystem.

Til de to unge kvinder og deres forældre, vil vi i CEDA understrege, at vi ser jer, og vi anerkender det overgreb, I har været udsat for af systemet. Vi står i solidaritet med jer og alle de andre familier, vi aldrig hører om, der har været udsat for lignende overgreb af systemet.



05/01/2023

Mange personer med minoritetsetnisk baggrund oplever en særlig form for stress grundet deres minoriserede position og den måde de mødes på bl.a. arbejdspladsen.
Derfor har Foreningen Lige Adgang i samarbejde med Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination og med støtte fra Velliv Foreningen igangsat den første danske undersøgelse af etnisk minoritetsstress på arbejdspladsen.

“For noget tid siden læste jeg en artikel om minoritetsstress, og der gik det op for mig, at noget af min stress kommer fra den offentlige debat og den måde, minoriteter bliver set på ude i samfundet,” fortæller Aisha Hussain i videoen, du kan se her, hvor også Iram Khawaja fra Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination medvirker.

Foreningen Lige Adgang vil meget høre fra dig, hvis du har oplevelser eller erfaringer med minoritetsstress, som du har lyst til at dele.
Du kan kontakte Anne på ad@ligeadgang.dk eller 25 94 82 92

20/12/2022

Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination er glade for at kunne bidrage med viden og sparring til denne vigtige nye undersøgelse af minoritetsstress foretaget af Foreningen Lige Adgang med støtte fra Velliv Foreningen.

Parwani og Iram Khawaja fra Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination bidrager med deres henholdvis kliniske og teoretiske viden om minoritetsstress.

Der mangler systematisk viden om minoritetsstress i Danmark og dets betydning for adgang til arbejdsmarkedet og andre vigtige samfundsmæssige arenaer. Der er behov for italesættelse og mere viden om det- for også at sikre bedre mentalt helbred for alle.
Derfor er denne undersøgelse meget vigtig. Hvis du har erfaringer du vil dele så meld dig gerne til.

Adresse

København, Hovedstaden, Danmark
Copenhagen
1620

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type