17/06/2025
Eksamensangst fylder hos mange lige nu – og det handler sjældent kun om nervøsitet over ikke at kunne svare rigtigt. Det, jeg ofte hører, stikker dybere: Frygten for at blive afsløret som inkompetent. Eller i bund og grund som én, der ikke er god nok. Og måske allerværst – frygten for, at andre opdager det.
Som sociale væsener har vi et grundlæggende behov for at føle, at vi hører til, bliver respekteret og anerkendt. Når vi går til eksamen, træder vi ind i en situation, hvor vi bliver vurderet – og det er ofte ikke kun vores viden, der bedømmes, men også os selv som personer: Er vi velformulerede? Rolige? Præstationsdygtige?
Men måske er du genert. Måske kæmper du med lavt selvværd eller har svært ved at finde ordene, når du bliver presset. Så bliver eksamen hurtigt en personlig sag. Det er ikke underligt, at det vækker angst. For eksamenssituationen er som en scene, hvor du står i rampelyset og kan føle dig blottet. Ikke bare for din faglige kunnen – men for hele din værdi som menneske. Det er her, det begynder at gøre ondt.
Det, jeg oplever som vigtigt at forstå, er, at eksamensangst sjældent handler om intelligens eller faglig forberedelse. Den handler om selvbillede og sårbarhed. Mange af os har en indre kritiker, der dømmer hårdt og hurtigt – med stemmer som: “Du duer ikke. De vil se lige igennem dig.” Når vi begynder at tro på de stemmer, bliver vi lammede. Vi går i sort. Og bagefter skammer vi os også over dét.
For mig handler det ikke om at fjerne eksamensangsten helt – den er menneskelig. Det handler om at forstå den. At møde den med mildhed. At finde måder at være i den på, så den ikke får lov at styre det hele.
