Camilla Ardal - Familierådgivning & Terapi

02/12/2025

30/11/2025

Som børn er vi dybt afhængige af vores forældre, vi er afhængige af deres accept og deres kærlighed. Som børn går vi langt for at gøre vores forældre tilfredse, og dette betyder at vi nogen gange har måtte opgive nogle sider af os selv, og derved opgive vores egen integritet. En del af os har nok fået at vide, at hvis vi var sure skulle vi gå på værelset, og vores forældre ville ikke se os igen før vi var glade igen. Eller måske har vi fået at vide, at sure Lise var ikke rar, men glade Lise vil vi meget hellere være sammen med. Har vi som barn måtte opgive mange sider af os selv, kommer vi til at leve med et stort eksistentielt hul.

29/11/2025

Som voksen kan vi være med til at give vores børn et sprog for deres følelser. Det kan vi hjælpe med ved at sætte ord på det vi fornemmer de føler, og også give ord til vores egen følelser.

27/11/2025

Kender du følelsen af at nogen bare har helt skarpe argumenter og faste holdninger til hvad de mener, og du selv kan skifte holdning som vinden blæser. Men hvis din virkelighed er blevet underkendt som barn, og hvis du ikke har fået lov til at have dine egne holdninger, fordi de måske var forskellige fra familiens, så kan du have svært ved at mærke din egen mening og holdning til ting, og derfor kan du komme til at gå med en ny holdning når der kommer en og argumenterer for det modsatte af hvad du troede du mente. Hvis vi ikke har fået lov at holde fast i os selv, kan det også være svært når du vokser ud af barndommen.

24/11/2025

Når vi fra barns ben ikke har fået anerkendt vores egen virkelighed og opfattelse af livet, og når vi har fået underkendt vores følelserne, kan vi have så svært ved at mærke os selv, og ikke mindst have svært ved at stole på det vi mærker. Hvis vi er vokset op med, at det vi mærker er forkert, og vi har fået fortalt hvordan det så er, når vi ikke skal lytte til os selv, har det måske lagret sig så dybt i dig at du faktisk ikke længere kan mærke hvordan du har det, og hvad du egentlig syntes. Det kan godt tage lang til at genlære at mærke dine egen reaktioner, og nogen gange kan det måske gå tre dage før du opdager at det hun sagde faktisk gjorde dig sur. Men når du begynder at give dig selv lov til at mærke efter, vil det langsomt blive nemmere med tiden, og du vil langsomt lære at stole på din egen sansning.

22/11/2025

Det kan godt virke som om, vi som forældre ikke længere er vigtige, når vores børn bliver teenagere, og vi for det meste bliver mødt af en lukket dør. Men det er stadig super vigtigt for din teenager at vide du er der, og at du er tilgængelig. Det kan godt være i kune lige snakker i 5 eller 10 minutter, men kontakten er stadig super vigtig, selv om dit barn ikke giver udtryk for det. En teenager vil hverken fikses, dømmes eller belæres, men det er stadig vigtigt vi anerkender deres følelser og hjælper med at mentalisere.

19/11/2025

Delt smerte er halv smerte. Hvis du aldrig fortæller om dit inderste, og holder dine følelser skjult for andre, kan du komme et kæmpe skridt med at øve dig i at dele om hvordan du har det. Der skal som regel mere til end at vi fortæller vores historie for at heale, men hvis du ikke har fortalt din historie eller delt nogen af dine inderste følelser med nogen før, er det et godt skridt på vejen🤍

18/11/2025

Når vi ikke har lært at regulere vores egne følelser, kan vi have det svært når andre viser kraftige følelser. Når det kommer til vores børn kan vi så komme til at lukke dem ned følelsesmæssigt, eller prøve at tale dem væk fra deres følelser for ikke at skulle stå i det. Her kommer vi så til ubevidst at sige til vores børn at deres følelser ikke er velkomne. Det er sandsynligvis også noget vi har lært selv da vi var børn, og sådan kan vi uden at vide det, komme til at gøre det samme som vores forældre gjorde.

17/11/2025

Kan du genkende det, at dit barn ofte begynder at græde når du kommer ind i rummet. Måske siger bedsteforældrene “Jamen det går meget bedre når du ikke er her”, eller moster siger “ej, der røg den gode stemning da du kom”. Som mor kan man komme til at føle at det har noget med dig at gøre, når dit barn græder, og det er hver gang du kommer, barnet bliver ked. Når barnet ofte græder når du kommer, er det fordi du er barnets primære tilknytningsperson, og fordi barnet føler sig mest tryg hos dig. Måske har barnet gået og holdt på sig selv, og det har opført sig ordentligt og været en pæn pige/dreng. Når du så kommer føler barnet sig tryg, og føler du er der til at gribe det,-også når barnet ikke er en pæn dreng/pige. Jeg oplevede selv da mine børn var små, at familiemedlemmer sagde at hver gang jeg kom var den gal. Dengang kunne jeg virkelig blive i tvivl når de alle sagde, at det er kun når du kommer de begynder at græde. Dengang kunne jeg godt have brugt at vide, at det er fordi det er her barnet har trygheden til at give los og tabe sig selv🤍

16/11/2025

Er du vokset op med forældre du frygtede og i et hjem hvor trygheden var utilregnelig, så kan det være svært for dig at tage imod tryghed og kærlighed når du møder den. Det utrygge og den betingede kærlighed er velkendt, og selv om det ikke er det du ønsker, så bliver det ofte det du søger ind i.

15/11/2025

Er du vokset op med en fraværende far og en følelsesmæssigt umoden mor, har du skulle lære at navigere i et uforudsigeligt følelsesmæssigt landskab. Din mor har påbudt dig at vise følelser, og når du så gjorde det vendte hun situationen om til at handle om sig, måske har hun udtalt at hun ikke var en god nok mor, når du nu var ked af det, og du endte med at så også at skulle bære hendes følelser. Din far trak sig, og undgik følelserne, og måske reagerede han med at blive gal hvis du viste store følelser. Du har skulle navigere i uforudsigelighed, og hele tiden prøve at balancere mellem det umulige. Du har lært trøste din mor når hun følte sig utilstrækkelig, og være stille og pæn så din far ikke blev gal. Du er blevet rost for at være en god pige/dreng, men inderst inde har du været efterladt alene, og ikke blevet mødt i dine følelser. Du har lært, at for at få kærlighed, har du måtte forlade dig selv, fordi de voksne kunne ikke være med dine følelser. Så hvis du følte og fyldte for meget blev du forladt. Det er sådan følelsesmæssig omsorgssvigt ser ud, og det er sådan vi lærer at for at få kærlighed skal vi lave om på os selv. Det er sådan vi tilegner os utrygge tilknytningsmønstre som vi tager med os ind i vores voksenliv og i vores kærlighedsrelationer.