Autoriseret klinisk psykolog med femten års erfaring indenfor individuel- og gruppeterapi for unge og voksne.
Jeg tilbyder terapi, undervisning, kurser og supervision til faggrupper der arbejder med store børn, unge og familier.
12/09/2025
🌟 Foredrag: se tegnene – stop tavsheden 🌟
Alt for mange store børn, der udsættes for seksuelle overgreb, går alene med deres hemmelighed. For tavshed beskytter ikke – det gør handling.
👉 derfor har FOF København og Nordsjælland inviteret mig til at holde oplægget “se tegnene – stop tavsheden” – og du og dine kolleger kan komme med.
Denne aften handler om, hvordan vi opdager, forstår og tør tale om seksuelle overgreb mod børn og unge.
Vi ser bl.a. på:
🔹 hvorfor det er så svært for børn at fortælle om overgreb
🔹 hvordan drenge og piger kan reagere forskelligt
🔹 hvad grooming er – og hvordan vi opdager det
🔹 hvordan vi kan tale om skyld og skam på en tryg måde
Del gerne opslaget – sammen kan vi bryde tavsheden og skabe mere tryghed for børn og unge.
27/08/2025
Det sker ikke ved et uheld!
Når vi taler om seksuelle overgreb, handler samtalen ofte om ofrene – og det skal den. Men vi bliver også nødt til at turde se på dem, der opsøger overgrebsmateriale.
For at gøre det kræver en præference – og en indre drivkraft, som ofte hænger sammen med dybe sår, lavt selvværd og et behov for kontrol. Nogle har selv oplevet overgreb eller svigt. For andre er det et forsøg på at dæmpe indre uro. Men uanset årsagen gælder én ting: Forklaring er ikke undskyldning.
Hvis vi skal beskytte børn og unge, må vi turde tage samtalen – også med dem, der kæmper med krænkende tanker, før de handler på dem.
Der er steder, hvor man kan få anonym og professionel hjælp – uden fordømmelse.
Vi taler om unges personlige udvikling – men glemmer deres seksuelle udvikling.
Og det er et kæmpe problem.
For personlig og seksuel udvikling hænger uløseligt sammen. Når vi adskiller dem, mister vi forståelsen for, hvordan seksualitet påvirker unges identitet, relationer og mentale sundhed. Vi mister også vigtige muligheder for at opdage, når noget er galt.
I medierne hører vi ofte om overgrebsmateriale. Vi spørger: Hvem ser det? Hvordan kan det ske? Men sjældent spørger vi de unge selv. Mange af dem, der har set det, fortæller, at ingen nogensinde har spurgt.
Det er ikke kun skolernes eller psykologers ansvar. Det er et ansvar, vi deler – forældre, lærere, pædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejersker, trænere, plejeforældre, familiebehandlere, frivillige i ungdomsklubber – ja, alle voksne, der er tæt på unge.
👉 Vi må turde stille spørgsmålene, også når vi frygter svaret.
For hvert spørgsmål kan være en åbning til at hjælpe en ung ud af skam og tavshed.
Nogle gange er det for sårbart at tale om sig selv – så vi taler om “en anden”.
Jeg bruger psykologlegen som en måde at åbne svære samtaler på. Her får barnet, den unge eller voksne lov til at være “psykologen”, der hjælper én, der har oplevet noget svært. Det skaber afstand – men også adgang til egne følelser.
Det er et enkelt, men virkningsfuldt redskab, som gør det lettere at sætte ord på det, der ellers er for svært.
🔗 Læs blogindlægget om psykologlegen her.
Måske kender du også til kreative eller legende greb, der gør en forskel i samtaler? Del gerne dine tanker og erfaringer i kommentarfeltet.
Et traume er som stærk saft – for voldsomt til at tage ind.
Jeg bruger ofte saftevandsmetaforen til at forklare, hvordan bearbejdning virker: Hver gang vi taler om det svære i et trygt rum, hælder vi lidt vand i glasset. Og lidt efter lidt bliver det muligt at holde ud at drikke.
Det handler ikke om at fjerne det, der er sket – men om at gøre det håndterbart.
I mit blogindlæg skriver jeg om, hvordan jeg bruger metaforen i praksis, og hvordan den hjælper med at gøre noget svært lidt mere forståeligt.
Har du brugt lignende billeder eller forklaringer? Så del endelig i kommentarfeltet.
30/06/2025
Nogle oplevelser fylder alt for meget – og det kan være svært at finde ro, før vi får sat ord på det.
Jeg bruger ofte oplevelsesskabet som billede i mit arbejde med traumatiserede børn, unge og voksne. Det hjælper med at forstå, hvorfor noget bliver ved med at fylde – og hvordan vi kan flytte det væk fra midten af sindet og lægge det op på en mental hylde.
Det handler ikke om at glemme, men om at få overblik og ro.
I mit nyeste blogindlæg kan du læse, hvordan jeg bruger oplevelsesskabet i terapi – og hvorfor det kan gøre en forskel.
💬 Kender du nogen, der kunne bruge dette billede – eller har du selv erfaringer med det? Så del gerne dine tanker i en kommentar.
23/06/2025
Et plejebarn med seksuelt krænkende adfærd? Du står ikke alene.
Når et plejebarn viser seksuelt grænseoverskridende adfærd, rammer det hele familien. Det vækker uro, skyld, afmagt – og for mange en frygt for at tale højt om det.
Men du må ikke stå alene med det.
En tredjedel af alle seksuelle overgreb på børn begås af unge under 18 år, og det er netop i ungdommen, at vi bedst kan hjælpe dem til at komme væk fra den usunde seksualitet og over i en sund seksualitet.
Det kræver støtte, åbenhed og tydelige voksne. Som plejeforælder er du en nøgleperson – men du skal også have hjælp.
Jeg er blevet interviewet til en ny artikel fra Socialpædagogerne, hvor jeg deler fem konkrete råd til, hvordan man som fagperson eller plejeforælder kan forebygge krænkende adfærd – og håndtere det, når det allerede er sket.
✅ 1. Vær opmærksom på, at krænkende adfærd kan forekomme
Det er svært at tænke på – men det kan ske. Og det kan forebygges.
✅ 2. Husk, at seksualitet følger den biologiske alder
En teenager med kognitive udfordringer har stadig hormoner. De har brug for guidning.
✅ 3. Vær opmærksom på ulige relationer
Børn med sociale udfordringer kan søge yngre legekammerater – og lettere få dem med på noget, de ikke skal.
Det handler ikke om at pege fingre – men om at hjælpe i tide.
Hvad gør man, når den der krænker er én, man elsker?
Dahl er kendt som musiker, digter og kunstner. Men i podcasten "Overgrebets Stemmer" deler han en anden historie – en historie om overgreb begået af hans egen mor, og om hvordan det har præget ham livet igennem.
Overgreb begået af nære relationer skaber dybe og komplekse sår. I samtalen taler vi om:
🎨🖌️ Kreativitet som en vej til bearbejdning
🕰️💔 Hvordan et ubearbejdet overgreb ser ud senere i livet
🤫💬🧠 Hvad fagpersoner bør forstå, når et barn tier – men lider
Jeg kan varmt anbefale hans fantastiske digtsamling "Det krystallinske lys", der beskriver temaet.
Hvordan ser et trygt rum ud for et barn, der har oplevet overgreb?
Et besøg hos Børnehus Nord for nylig mindede mig om noget helt grundlæggende: Miljøet omkring barnet er ikke bare baggrund – det er aktivt med i behandlingen.
Når omgivelserne er rolige, forudsigelige og indrettet med barnet i centrum, kan det skabe en følelse af kontrol og tryghed. Små ting gør en stor forskel:
- Legetøj der inviterer til alderssvarende leg 🎲🧸
- Et lokale, hvor man kan se naturen 🌿🏡
- Rolige farver, dæmpet belysning, bløde overflader 🕯️🎨🛋️
- Tydelige rutiner og et fast narrativ: “Her ved du, hvad der sker – og hvorfor” 🧭
Vi kan ikke tage traumet væk – men vi kan skabe de bedst mulige vilkår for heling.
07/03/2025
Vrede er også et råb om hjælp.
Vi forventer, at unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, reagerer med sorg og stilhed. Men hvad nu, hvis de i stedet reagerer med vrede og aggression?
For mange fagpersoner kan det være svært at møde unge i voldsparathed, fordi vi instinktivt ser adfærden som et problem, der skal håndteres – ikke som en reaktion, der skal forstås.
Men unge, der har oplevet overgreb, kan opleve en uro, de ikke kan sætte ord på – men som de kan handle på. Nogle søger fællesskaber, hvor vrede bliver en accepteret overlevelsesstrategi.
47 mænd er nu dømt for voldtægt, 2 for forsøg på voldtægt. Men det virkelig banebrydende i Gisèle Pelicot-sagen er ikke kun omfanget – det er hendes valg om at stå frem og føre sin sag for åbne døre.
I årevis blev hun udsat for systematiske overgreb af sin mand, der arrangerede og filmede voldtægter begået af andre mænd. De dømtes baggrunde spænder bredt – politifolk, advokater, brandmænd, butiksansatte. En påmindelse om, at krænkere findes overalt.
Men Pelicot nægter at bære skammen. Den hører hjemme hos gerningspersonerne.
At lægge skammen fra sig er noget af det sværeste for mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb. Og det er her, vi som fagpersoner kan gøre en forskel.
Hvad tænker du? Er vi som samfund blevet bedre til at placere skammen, hvor den hører til?
07/02/2025
🔥 17.700 gange har nogen lyttet til "Overgrebets Stemmer" – det betyder, at vi bliver flere og flere, der taler om det, der er svært.
Når vi tier om seksuelle overgreb, får tavsheden lov at beskytte dem, der krænker. Derfor er jeg så glad for, at så mange har taget podcasten til sig. "Overgrebets Stemmer", som jeg har lavet i samarbejde med Trooper og med støtte fra Offerfonden, giver plads til både ofres og overgrebspersoners fortællinger – fordi vi kun kan forebygge og handle, når vi tør forstå.
Tak til alle jer, der lytter, lærer og deler viden. Sammen gør vi en forskel.
Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Anne Kaplan - Psykologisk Praksis sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.
Kontakt Praksis
Send en besked til Anne Kaplan - Psykologisk Praksis:
Mit navn er Anne Kaplan, og jeg er en autoriseret klinisk psykolog med femten års erfaring indenfor individuel- og gruppeterapi for unge og voksne. Jeg har Kaplan Praksis og er en del af klinikfællesskabet Psykologerne ved Sankt Hans Torv på indre Nørrebro. Jeg er opdraget inden for en psykodynamisk referenceramme, men jeg har igennem de sidste mange år været optaget af de narrative idéer og den narrative metode. Tidligere i min karriere har jeg arbejdet i JanusCentret og Psykiatrifondens UngdomsProjekt, og jeg har været medstifter samt leder hos CeNSE – Center for Narrativ Samtale og Edukation.
Jeg har en bred psykologisk erfaring med at arbejde med mennesker, der har været udsat for eller er udøvere af seksuelle overgreb. Her er jeg optaget af mine klienters egne fortællinger om, hvordan hændelsen påvirker dem, og hvad de føler er hjælpsomt og gavnligt. Således er jeg i mit arbejde optaget af at gøre folk til eksperter på dem selv. Mit fokus i narrativ terapi præger også min rolle som underviser, hvor det er betydningsfuldt for mig, at inddrage klienters fortællinger og viden om tematikker. Derfor afholder jeg undervisning, kurser og supervision til forskellige faggrupper der arbejder med store børn, unge og familier, for at få skærpe den faglige viden og identitet.
Historien om tigeren
For mange år siden kom en ung pige ind i min klinik. Hun fortalte, at Kaplan betyder tiger på tyrkisk – hendes modersmål. Siden har tigeren været ved min side, som inspiration og som guide i mit liv og arbejde. Tigerens balance er betydningsfuldt for mig, da den symboliserer ro, styrke, mod og handlekraft.
”Connecting the dots”
Tigeren er tegnet af prikker og forbundet med streger for at symbolisere ”connecting the dots”. Det er et begreb jeg stødte på i mit møde med den narrative terapeut Maggie Carey. At ”connecte the dots” er en ledetråd både i mine samtaler og i min undervisning. Mange oplever at dele eller hele deres liv er i kaos, når de starter i terapi. Det er kaotisk at forstå, hvad der sker i deres liv, og hvorfor de har det svært. Endvidere gør traumets manglende mening, at folk ikke kan placere det svære, men oplever at traumet opererer i deres liv på uhensigtsmæssige tidspunkter. De samtaler som jeg tilbyder, er en hjælp til at få en bedre selvindsigt samt danne sammenhænge og mønstre. Disse mønstre er med til at skabe mening, så det der tidligere oplevedes som kaotisk bliver en mere samlet forståelse – man kan sige, at alle de forvirrende prikker er blevet samlet til et mønster – en samlet fortælling de kan tage en position til. Hermed har de fået hjælp til at ”connect the dots”.
