Anders Sørensen PhD

Hjem
Danmark
Copenhagen
Anders Sørensen PhD

Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Anders Sørensen PhD, Psykolog, Copenhagen.
(1)

Psykolog, PhD i psykiatri, forfatter, menneske

FOLKETINGSKANDIDAT i Københavns Storkreds for Alternativet 2026

Forfatter på Hans Reitzels Forlag: Noget I Bør Vide... Om Udtrapning af Psykofarmaka

16/03/2026

Politik er prioritering.
Valgkampen 2026 viser tydeligt, hvem der ikke prioriteres:

Mennesker i mistrivsel.
Mennesker i psykisk lidelse.
Mennesker i psykiatrien.
Mennesker med handicap.
Mennesker med traumer.
Mennesker med ADHD.
Mennesker med autisme.

Og

Pårørende til mennesker i mistrivsel.
Pårørende til mennesker i psykisk lidelse.
Pårørende til mennesker i psykiatrien.
Pårørende til mennesker med handicap.
Pårørende til mennesker med traumer.
Pårørende til mennesker med ADHD.
Pårørende til mennesker med autisme.

Det må vi gøre noget ved.

Men hvordan – når emnerne ikke diskuteres? Derfor stiller jeg op til Folketinget. Nu må der ske noget!

16/03/2026

Sarah: “Kære Anders. Hvis du vil have fokus på seksuelle overgreb og konsekvenserne af, at vi ikke hjælper tidligt og med rette hjælp i din podcast, vil jeg meget gerne tale ind i det.”

Anders: “Kære Sarah. Let’s do it!”

Dagen efter sad Sarah i studiet. I dag kan du høre afsnittet: "Fra overgreb til diagnose; historien psykiatrien ikke ville høre".

Link i kommentarfelt.

Og hvis man har den mindste tvivl om, hvorfor psykiatriske diagnoser er så udskældte, som de er - inklusive fra undertegnede - så lyt med her.

Sarahs historie rummer mange af svarene.

Om traumer, psykiatrien negligerede.
Om systemer, der ikke lyttede.
Om diagnoser, der kan komme til at skjule det, der faktisk er sket.
Om først at få hjælp, når man forlader systemet og selv betaler for den.

Og om hvor meget der kan ændre sig, når nogen endelig tør spørge: Hvad er der sket med dig?

Hvis jeg får lov til at bestemme bare en lille smule efter valget, så er det den tilgang, jeg vil kæmpe for at få ind i psykiatrien.

15/03/2026

Systemstress: Da jeg blev psykolog, vidste jeg godt, at jeg skulle arbejde med menneskelig lidelse.

Men jeg vidste ikke, at så meget af lidelsen ville komme fra det system, der skulle hjælpe mennesker.

Det har jeg skrevet en kronik om i Jyllands-Posten i dag.

Jeg møder det igen og igen hos familier til børn i mistrivsel, mennesker i psykiatrien, borgere med handicap og andre, som opdager, at vejen til hjælp bliver en kamp mod systemet.

I kronikken bruger jeg børn i mistrivsel som eksempel: Det starter ofte med et barn, der begynder at få det svært i skolen.

Så begynder ventetiden.
møderne.
underretningerne.
mistilliden.
forældrekompetenceundersøgelserne.
PPR-observationer.
udredningerne.
diagnosen som adgangsbillet.
matchningsudvalgene.
= kampen med kommunen.

Og pludselig er det ikke længere kun barnet, der er i krise.
Det er hele familien, som langsomt slides ned.

Som Karin B. Nissen har lært os, hedder det systemstress.

Stress, der ikke kommer fra livet – men fra systemet.

Og løsningerne?
• Hurtigere adgang til hjælp, før problemet vokser
• Færre (ingen?) kommunale rundgange før hjælpen kan gå i gang
• Stærkere retssikkerhed for familier – fx en forvaltningsdomstol
• Adskille vurdering og betaling, så kommuner ikke både er dommer og kasse

Og så skal vi begynde at lytte til dem, det handler om. Simpelthen.

Forældre kæmper allerede for deres børn. Det burde ikke også være nødvendigt at kæmpe mod velfærdsstaten.

Derfor stiller jeg op til Folketinget for Alternativet i Købnhavns Storkreds.

14/03/2026

Som kommende politiker må man kunne sige undskyld, når man har lavet en fejl.

Og det har jeg.

I et opslag kom jeg til at skrive,
at vi har et samfund, der først reagerer, når mennesker er knækket.

Det var jo helt forkert.

Jeg mente selvfølgelig,
at vi har et samfund, der først reagerer, når det har knækket mennesker.

Tak til dig, der gjorde mig opmærksom på fejlen
(screenshot i kommentarfelt).

Man skal jo blive klogere undervejs :)

Og så har jeg i øvrigt en kronik i Jyllands-Posten søndag om netop systemstress. "Systemstress er blevet en ny folkesygdom".

14/03/2026

Jeg stillede min Anders-chatbot et spørgsmål, jeg får ret ofte:
"Hvorfor siger nogle læger, at det ikke hedder abstinenser ved antidepressiv medicin?"

Her er noget af svaret. Og resten i kommentarfeltet.

Tænk, hvis den viden var almindelig i sundhedssystemet.
Så ville færre mennesker stå alene i udtrapningen.

Men indtil den viden bliver almen, har jeg altså trænet min egen AI-chatbot til at svare på de spørgsmål, mange mennesker ellers har svært ved at få klare svar på.

Du kan prøve den på
vv vv vv punktum andersalternativet punktum dk.

Jeg stiller op til Folketinget, blandt andet fordi jeg mener, at gabet mellem viden og praksis i psykiatrien er blevet alt for stort.

Det burde ikke kræve en chatbot at få adgang til den viden, der faktisk findes. Slet ikke på så vigtige områder som psykiatri, psykisk lidelse, diagnoser og medicin.

Det er et af de steder, hvor politiske beslutninger kan gøre en reel forskel – hvis viljen og fagligheden er der.

13/03/2026

Hvis du nogensinde har tænkt: “Hvorfor gør jeg egentlig sådan?”
Så er denne samtale med Frej Prahl et godt sted at starte.

Selvkritik.
Overarbejde.
Undgåelse.
Angst.
Dissociation.
Selvskade.
Misbrug.
Perfektionisme
Kontrol.

Jeg kan selv genkende nr. 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 8.

Uanset hvad du kæmper med, så prøv et øjeblik at erstatte kampen med nysgerrighed og spørg:
Hvad prøver den del af mig at beskytte?

Det er grundtanken i terapiformen Internal Family Systems (IFS), som i disse år vinder hastigt frem. Heldigvis.

IFS og klassisk psykiatrisk tænkning er fundamentalt uforenelige. De bygger nemlig på to helt forskellige forståelser af psyken.

IFS arbejder ikke med diagnoser eller med et sprog om “sygdom”, “symptomer”, “forstyrrelser” eller “patologi”. I stedet forsøger man radikalt og altid at forstå vores reaktioner som velmenende dele af os, der engang har forsøgt at beskytte noget sårbart – men nu står i vejen.

Frejs bog hedder ”Alt er godt” forstået på den måde, at alt i os i virkeligheden vil noget godt.

Præmissen i min podcast er, at gæsten må stille personlige spørgsmål tilbage til mig.
Det gjorde Frej.

Derfor endte samtalen et sted, jeg ikke havde forventet.

Jeg fortæller blandt andet om to oplevelser, der gjorde IFS meget konkret for mig.

Den ene var et møde med IFS-terapeut Signe Steenberger, hvor noget i mig pludselig blev set på en måde, jeg ikke havde oplevet før og jeg begyndte at græde midt i et kaffemøde.

Den anden var en psilocybin-oplevelse på en ødegård i Pennsylvania, hvor den samme idé blev tydelig på en dybt kropslig måde: At de dele, vi kæmper imod i os selv, ofte (altid?) bare forsøger at hjælpe.

Og at noget ændrer sig, når man begynder at møde dem med nysgerrighed i stedet for kamp.

Lyder det fluffy?
Det gjorde det også for mig i starten.

Men i dag giver det mening for mig – både fagligt og personligt.

Nu tier jeg stille.

Jeg håber, du vil lytte med. Måske er der en del af dig, der har brug for at høre den her samtale.

Link herunder. Nu også på Apple Podcasts (og snart YouTube).

13/03/2026

Da jeg blev psykolog, vidste jeg godt, at jeg skulle arbejde med menneskelig lidelse.

Men jeg vidste ikke, at så meget af lidelsen ville komme fra mødet med det system, der skulle hjælpe mennesker.

12/03/2026

“Har du aldrig mødt nogen, som ikke har fået det bedre af at komme ud af medicinen? - Bliver jeg ofte spurgt.
Jeg siger nej.
Jeg har aldrig mødt nogen endnu, som ikke har fået det bedre – når man gør det ordentligt.”

Sådan siger Karine Lindgaard, leder af MedicinRådgivningen i SIND, i dagens podcast. (Link i kommentarfelt).

For der findes et sted i Danmark, hvor man kan få hjælp til at trappe sikkert ud af psykofarmaka.
Ét sted.

Og stod det til mig, skulle de fast på finansloven og have tidoblet deres årlige finansiering.
Fordi behovet er så enormt.

MedicinRådgivningen rådgiver om udtrapning af alle typer psykofarmaka – antidepressiva, antipsykotika, benzodiazepiner, stemningsstabiliserende midler, ADHD-medicin – og også opioider.

Men mange mennesker opdager først, hvor svære de her præparater kan være at komme ud af igen, når de står midt i abstinenserne fra en for hurtig udtrapning – den type udtrapning, som de officielle retningslinjer stadig anbefaler. De abstinenser bliver ofte forvekslet med tilbagefald – og så starter medicinen igen.

Derfor taler vi om:
• hvorfor så mange får problemer, når de forsøger at stoppe medicin
• hvorfor de klassiske udtrapningsråd ofte ikke virker
• hvordan en mere skånsom og realistisk udtrapningsplan kan se ud
• hvorfor støtte og samtaler kan være afgørende i processen
• hvad man helt konkret kan gøre, hvis man ønsker hjælp – i et sundhedssystem hvor de fleste læger aldrig har fået undervisning i udtrapning.

Konklusionen er, at der i dag findes meget mere viden om udtrapning og abstinenshåndtering end den, man typisk møder i sundhedsvæsenet, hvor officielle vejledninger på området ikke er blevet opdateret i årtier.

Det er også derfor, MedicinRådgivningen eksisterer.
Den er vokset ud af et behov, som behandlingssystemet aldrig fik dækket.

Derfor mener jeg også, at vi politisk bør tage den viden langt mere alvorligt.

12/03/2026

30 år gamle retningslinjer.
500.000 danskere på antidepressiv medicin.
Og stadig den samme besked: “Abstinenser varer typisk 7–14 dage.”

Det passer bare ikke.

Forskningen de sidste 10 år viser noget helt andet:
For mange kan det være langt sværere at komme ud af medicinen, end man har fået at vide.
Mange det først, når de står midt i abstinenserne efter en for hurtig udtrapning.

Alligevel står de samme formuleringer stadig i retningslinjerne den dag i dag.

Det vil jeg gerne gøre noget ved.

Ikke for at være for eller imod medicin.
Men for at bringe ærlig, transparent information til patienterne.

Hvis mennesker skal tage et informeret valg om medicin,
skal de også vide, hvad der kan ske, når man en dag vil stoppe igen.

Det er egentlig en ret rimelig ting at bede om.

Men åbenbart er det blevet et politisk anliggende, for psykiatrien nægter igen og igen at opdatere sine retningslinjer.

Hvis du også mener, at patienter fortjener ærlig information og opdateret viden,
så overvej at give mig din stemme ved folketingsvalget 2026, så vi kan få ryddet op i det her.. og i så meget andet i den psykiatri.

Jo flere der ser det her, jo sværere bliver det at ignorere.

11/03/2026

En podcast om dagen. Hele valgkampen.
I dag talte jeg med Dorthe Birkmose.

En overraskende parallel mellem psykisk lidelse og det at arbejde i velfærdsstaten opstod få minutter inde i samtalen.

I psykologien taler vi om strategier, dér hvor psykiatrien taler om symptomer.

Altså de måder mennesker forsøger at håndtere smerte og overleve svære livsomstændigheder eller traumer. Det er derfor, vi spørger, hvad der er sket med folk – ikke hvad der er galt med folk.

Og her er pointen: Dorthe taler om forråelse på samme måde.

Som en strategi for at overleve at arbejde … i velfærdsstaten.

For hvad sker der med mennesker, når de arbejder i et system, hvor de ikke får lov til at gøre det, de fagligt og menneskeligt ved er rigtigt?

Dorthe kalder det moralsk stress. Den spænding og indre smerte, der opstår, når man kan se, hvad et menneske har brug for, men ikke får lov til at give det.

Over tid må mennesker finde måder at overleve den moralske stress på. En af dem er forråelse. En anden er quiet quitting. En tredje er skyggearbejde. En fjerde fawn. Vi kommer omkring dem alle og mere til, inklusive en dybdegående analyse af paradismeskifte i psykiatrien og tegnene på, at et sådant er på vej.

Dorthes bog hedder meget passende ”Når gode mennesker handler ondt.” Fordi systemer nogle gange presser mennesker til at lukke ned for deres egen medmenneskelighed.

Noget af det, jeg holder allermest af ved Dorthe, er hendes urokkelige tilgang til altid – altid – at søge at forstå selv den mest umoralske adfærd. Virkelig prøve at forstå, hvordan den kan opstå, i stedet for at fordømme den.

For hvis vi ikke forstår mekanismerne, kan vi heller ikke ændre dem.

Det blev en virkelig tankevækkende samtale.

Genkender du det fra dit eget arbejde?

I samtalen når vi frem til, at det er så normalt og udbredt, at man ikke behøver at skamme sig over det.

Lad os i stedet prøve at forstå det – og finde ud af, hvordan vi ændrer det.

11/03/2026

Alle er enige om, at psykiatrien skal forbedres.
Alligevel sker der næsten ingenting.

Hvorfor?

Det spørgsmål er nærmest forsvundet ud af den politiske debat.
Det kan vi ikke have.

Derfor holder jeg en onlineaften på Zoom, hvor jeg går et spadestik dybere og spørger:

Hvad er det egentlig, der står i vejen for udvikling i psykiatrien?

For selvom nye planer bliver lanceret og flere midler bliver afsat, ændrer de grundlæggende strukturer og forståelsen af psykisk lidelse sig ikke.

På aftenen vil jeg blandt andet komme ind på:

• hvorfor psykiatrien i Danmark er blevet så stærkt låst fast i bestemte forståelser af psykisk lidelse
• hvorfor mange af de mest lovende alternativer har svært ved at få fodfæste – og derfor findes i det private frem for det offentlige, hvilket giver en skævvridning i adgangen til hjælp
• hvorfor gode intentioner i politik og system ofte ender med mere af det samme
• og hvad der skal til, hvis vi vil skabe en mere menneskelig og virkningsfuld psykiatri

Der bliver både oplæg og mulighed for spørgsmål og samtale undervejs.

Tid: Tirsdag 17/3 kl. 19.30–21.00
Sted: Zoom (link i kommentarfeltet)

Arrangementet er åbent for alle – og du er meget velkommen til at invitere kolleger, venner, bekendte eller andre interesserede med.

11/03/2026

Jeg er Ugens Gæst på Klub kl. 16.30 i eftermiddag. Kom forbi Linnésgade 25 lige ved Nørreport til en spændende samtale om forandringer i psykiatrien, hvordan vi kommer trivselskrisen til livs, og mange andre spændende emner 🙂

Adresse

Copenhagen
2700

Internet side

http://www.psykologanders.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Anders Sørensen PhD sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Anders Sørensen PhD:

Genveje

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Copenhagen?

Del

Type

Psykolog