24/03/2024
𝐊𝐑𝐈𝐒𝐓𝐈 𝐅𝐔𝐋𝐃𝐌Å𝐍𝐄 𝐌𝐀𝐍𝐃𝐀𝐆 𝟐𝟓. 𝐌𝐀𝐑𝐓𝐒 𝟐𝟎𝟐𝟒 𝐊𝐋. 𝟎𝟖.𝟎𝟏
Så er det den tid igen….PÅSKEN 💔
En tid som jeg gennem de sidste mange år, har mødt med temmelig, blandede følelser. Nok mest med en angst for de dybe processer, som jeg vidste ville komme blæsende.
Jeg har skrevet om det før, hvordan påsken for mig har været forbundet med en dyb og sønderrivende følelse af tab. Tabet af kærligheden, tabet af Kristuslyset.
F**k hvor har jeg mange gange tudet mig gennem påsken. Det har været SÅ råt, på så mange måder, men bagefter også altid enormt frisættende.
Men i år er noget fuldstændig anderledes.
Et kæmpe skifte er sket. Og det er ikke fordi jeg tror, at jeg har grædt mine sidste tårer i påsken nogensinde, men fordi det føles som om det endelig er gået op for mig, at der ikke længere er noget at miste.
At mit væsen og mine celler endelig har forstået, at jeg ikke længere er adskilt fra kærligheden.
Jeg VED at Kristusilden er tilbage. Ikke at den nogensinde har været væk. Men der er ingen tvivl i mit væsen længere. Jeg mærker den fuldstændig klart og tydeligt.
Jeg mærker også hvor meget sorgen er blevet bevæget og healet, bl.a. gennem rejser tilbage til steder som Jerusalem, Montsegur og Sinai bjerget.
På Golgatha græd jeg i evigheder over tabet af Yeshua, på Montsegur græd jeg over tabet af min elskede, og i Egypten græd jeg over tabet af min egen kraft og mit eget lys.
Nu er jeg et sted, hvor jeg langt om længe er færdig med at græde over tab. Et sted hvor meget er blevet healet og sat ret.
Jeg har bedt, overgivet mig og hengivet mig, dybere end jeg troede var menneskeligt muligt og det føles endelig som at være brudt igennem.
Jeg føler ikke længere at jeg er adskilt fra kilden, fra ilden, fra den uendelige kærlighedskraft der strømmer ind i verden nu. Jeg er et med den kraft. Jeg er ét med det Guddommelige lys.
Jeg mærker hvordan ilden i disse dage æder sig ind gennem min krop og mine celler. Som flammer der smyger sig om mig, både i det indre og i det ydre.
Mit højre øje er fuldstændig blodskudt, huden på mine kinder og min pande brænder og er ildrøde. Min fordøjelse koger og min lever er på kæmpe overarbejde. Min fysiske krop, kan slet ikke følge med, nu hvor der skydes så massiv en ild ind gennem mit system. Alt sitrer, koger og brænder.
I morgen tidlig er det påskens store fuldmåne, Kristi fuldmåne. En fuldmåne der peger på muligheden for opstandelse. En mulighed for at korsfæste sig selv dybere ind i ilden, ind i det Guddommelige lys.
For første gang mærker jeg, hvordan jeg ikke længere forbinder korsfæstelsen med død, tab og dyb sorg, men meget med en mulighed for opstandelse. En mulighed for at overgive mig selv dybere ind i ilden. For at give mig selv Ind i det lys og den kraft som verden har kaldet på, og som nu rent faktisk viser sig igen.
Lad påsken være en påmindelse til os alle om lysets kraft og vilje gennem tiden. En påmindelse om at Kristusilden er her igen, at den er fuldstændig levende og virkelig - og at den er for alle.
𝕆𝕞 ℕ𝕒𝕞𝕒𝕙 𝕊𝕙𝕚𝕧𝕒𝕪𝕒
Med ønsket om sandhed, tilgivelse og frisat liv, for alle væsner på alle planer.
Kærligst
𝐈𝐬𝐚𝐛𝐞𝐥𝐥 ❤️
𝘓𝘺𝘴𝘦𝘵𝘴 𝘏𝘦𝘭𝘣𝘳𝘦𝘥𝘦𝘳
