Litehouse Consult Aps

28/11/2025

An Italian Supreme Court ruling shows that the concept of “parental alienation” is a “tater typology.”

The lawyer who defended the mother in the case, Antonio Voltaggio, stated that the Supreme Court was thus referring to a theory that was used in N**i criminal law.

To find out more, read this article, which has been translated to English:

Når voldsudsatte mødre og børn kæmper med beskyldninger om forældrefremmedgørelse og chikane, og derfor bliver forhindret i at opnå sikkerhed og uafhængighed, handler det om mere end bare lovgivning. En italiensk højesteretsdom viser, hvordan selve opfattelsen af mødres handlinger påvirke...

28/11/2025

Familierettens 'tatertype'
- den italienske højesterets karakteristik af teorien om "forældrefremmedgørelse"

Både voldsudsatte mænd og kvinder rammes hårdt af det manglende fokus på sikkerhed i familieretssager. Men beskyldningen om “forældrefremmedgørelse” hæfter kun på kvinder i vores sager. Kun kvinderne mistænkes for at manipulere børnene eller ubevidst at “overføre negative følelser” til barnet, som om kvinder har mindre styr på deres følelser end mænd.

Når voldsudsatte mødre og børn kæmper med beskyldninger om forældrefremmedgørelse og chikane, og derfor bliver forhindret i at opnå sikkerhed og uafhængighed, handler det altså om mere end bare lovgivning. En italiensk højesteretsdom viser, hvordan selve opfattelsen af mødres handlinger påvirker afgørelser om samvær og forældremyndighed.

Den italienske højesteret afsagde i 2021 en dom, nr. 13217, som forbyder brugen af teorien om “forældrefremmedgørelse”. Samtidig beskriver retten teorien med et begreb, der indfanger de udsattes oplevelse. Det begreb kan fungere som aksial struktur for en samlet analyse: Tatertypen.

Ordet 'tatertype' er den italienske version af det tyske ord tätertyp, som betyder gerningsmandstype.

Begrebet “forældrefremmedgørelse” er en tatertypologi, fremgår det af dommen. Og advokaten, der forsvarede moren i sagen, Antonio Voltaggio, udtalte, at højesteretten dermed henviste til en teori, som blev brugt i nazisternes strafferet.

I denne artikel kan du læse mere om, hvad en tatertype er, og hvorfor begrebet vækker genklang hos voldsudsatte mødre i familieretten.

Artiklen findes også på engelsk.

Når voldsudsatte mødre og børn kæmper med beskyldninger om forældrefremmedgørelse og chikane, og derfor bliver forhindret i at opnå sikkerhed og uafhængighed, handler det om mere end bare lovgivning. En italiensk højesteretsdom viser, hvordan selve opfattelsen af mødres handlinger påvirke...

25/11/2025

Indikatorerne på vold og overgreb fortolkes i dag som tegn på konfliktsøgende adfærd i familieretten. Derfor risikerer man at slå ned på den, der er voldsudsat.

Dommerne er nøglen for de voldsudsatte i familieretten. Om det skriver Presidenten for GREVIO, Dr. Maria-Andriani Kostopoulou*:

“Juridiske afgørelser anvender ikke bare loven; de former de voldsudsattes sikkerhed, værdighed og hele liv….

Frivillig og lejlighedsvis træning efterlader for meget til tilfældighederne. Det at sikre, at alle dommere har den nødvendige viden til at genkende dynamikken i kønsbaseret vold, undgå at bruge skadelige stereotyper, og prioritere sikkerhed er nøglen til en effektiv implementering af Istanbulkonventionen.”

Den 25. november er FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. I Danmark har vi gjort store fremskridt generelt. Redskaber, som tilhold, fodlænke, kriminalisering af stalking, af psykisk vold og en generel øget opmærksomhed, er vigtige elementer i at forebygge og håndtere kønsbaseret vold.

Men i familieretten falder disse værktøjer stadig til jorden, fordi retten arbejder med en samarbejdsbaseret tilgang i stedet for en sikkerhedsbaseret tilgang.

☛ Et tilhold gør ingen nytte, når retten fastsætter overlevering på bopælen.

☛ Kriminalisering af stalking gør ingen nytte, når systematisk rygtespredning om psykisk uligevægt fortolkes som legitime handlinger uden retsvirkning i familieretten.

☛ Anerkendelse af psykisk vold i strafferetten hjælper ikke den, der har barn med sin krænker, når voldelige handlinger ikke genkendes som et samlet adfærdsmønster.

Efter vedtagelsen af loven om forældrefremmedgørelse erfarer vi, at brugen af stereotyper i familieretten er eksploderet. Det medfører, at den voldsudsatte tolkes som en konfliktsøgende 'type'.

Der er et presserende behov for, at vi anerkender fortsættelsesvold i Danmark som den vold, man udøver mod en tidligere partner gennem brug af det familieretlige system.

*

It was a great pleasure and honour to participate today in the Third Meeting of the Representatives of National Co-ordinating Bodies established under the Istanbul Convention, held under the Presidency of Malta of the Council of Europe. I had the opportunity to deliver the keynote speech in my capac...

21/11/2025

“Det kan ikke betale sig. De lytter ikke alligevel”.

I Litehouse Consult modtager vi ofte sager, der allerede er tabt, inden de kommer til os. Vi får til opdrag at gøre det, vi kalder “at rydde sagen op”.

Vi har derfor haft lejlighed til at analysere et stort antal sager og identificere, hvorfor klienten ikke fik medhold, selv om der var tydelige tegn på vold og dokumentation, der understøttede, at der var vold.

📌 Især tre forhold går igen i disse sager:

☛ Der var ingen voldsfaglig beskrivelse i processkrifterne til retten eller i dialogen med Familieretshuset.

☛ Der var en udpræget samarbejdsdiskurs på trods af, at klienten frygtede for sin eller barnets sikkerhed.

☛ De juridiske argumenter fra Den Internationale Menneskerettighedsdomstol (EMD) blev ikke gjort gældende.

Vi har løbende spurgt klienterne, om de drøftede disse forhold med deres advokat. Det gjorde mange, men advokaten slog det hen. Det svar, der går mest igen, gælder brugen af retspraksis fra EMD. “Domstolene lytter ikke alligevel”, havde klienterne fået oplyst.

Den erfaring deler vi ikke. Domstolene har pligt til at tage stilling, når der er hovedanbringender fra EMD. Og det er de begyndt at gøre.

Det er under alle omstændigheder nødvendigt at fremlægge argumenterne fra EMD igen og igen, hvis man ønsker dem indarbejdet i den nationale ret. Her spiller de danske familieretsadvokater en hovedrolle.

Når der er påstande om vold i en familieretssag, fungerer det ikke at give op på forhånd. Det efterlader de voldsudsatte i en uholdbar situation, og sagen udvikler sig blot til at blive en af de kroniske gengangersager; de udgør ca. 30 % af Familieretshusets sager hvert år.*

Hvis man vil fri af den såkaldte “fortsættelsesvold” (post-separation abuse) er man nødt til at læne sig ud og kommunikere klart om volden, så retten har en chance for at forstå, hvad man siger.

I artiklen “GREVIO og gabet - om afstanden mellem dansk ret og kravene i Istanbulkonventionen” har vi kortlagt nogle af de krav, der er i Istanbulkonventionen og set på afstanden til dansk retspraksis.

Retspraksis fra Menneskerettighedsdomstolen (EMD) tilbyder bedre beskyttelse af voldsudsatte i familieretten end dansk retspraksis gør. Men det kræver, at du fremlægger en voldsfaglig beskrivelse. Og at du gør de juridiske argumenter fra EMD’s retspraksis gældende i din sag.

Du finder artiklen her - den er oversat til engelsk:
https://litehouseconsult.dk/viden/grevio-og-gabet.html

Kilder:
* Karen Margrethe Dahl, Mai Heide Ottosen, Sigrid Trier Grønfeldt, Misja Eiberg, Aksel Klint Bastegaard, Camilla Storgaard og Sylvester Grünberger Tønnesen (2025). Evaluering af den familieretlige reform fra 2019. VIVE.

10/11/2025

Risikovurderinger i familieretssager

I Litehouse Consult er vi certificerede i at risikovurdere fysisk og psykisk vold, trusler, drab og stalking, ved brug af anerkendte og strukturerede risikovurderingsværktøjer:

SARA-V3 og SAM om hhv. partnervold og stalking.

Vi skriver en rapport, der er egnet til at fremlægge i en familieretssag eller i kommunens familieafdeling. Den indeholder en voldsfaglig beskrivelse af historikken og grundlaget for vurderingen

Man har krav på, at der udarbejdes en risikovurdering, når der er oplysninger om vold. Det fremgår af retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Danmark har ikke fået implementeret den praksis, og i mangel herpå har du mulighed for at fremlægge din egen risikovurdering. Det gør det langt lettere at hjælpe myndighederne til at bevare fokus på voldshistorikken og dens betydning i en sag om samvær eller forældremyndighed.

Her kan du læse mere om, hvad det indebærer at få lavet en risikovurdering hos os:
https://litehouseconsult.dk/ydelser/risikovurderinger.html

04/11/2025

Så er der nyhedsbrev!
Læs om:

☛ Familierettens 'tatertype' - den italienske højesterets karakteristik af teorien om "forældrefremmedgørelse"

☛ GREVIO og gabet: Om afstanden mellem dansk ret og kravene i Istanbulkonventionen

☛ Meget mere

Hvis du gik glip af dagens nyhedsbrev, så send os en mail, så eftersender vi det til dig.

God læsefornøjelse!

31/10/2025

Nyhedsbrevet ‘Vold og familieret’ udkommer på tirsdag. Glæd dig til artiklen:

‘GREVIO og gabet - om afstanden mellem dansk ret og kravene i Istanbulkonventionen.’

Mens retspraksis i Strasbourg udvikler sig i retning af bedre beskyttelse af voldsudsatte i familieretten, bliver grøften til dansk retspraksis større.

Artiklen er oversat til engelsk.

Det og meget andet kan du læse om i det næste nyhedsbrev. Du kan lige nå at tilmelde dig:
https://litehouseconsult.dk/kontakt/nyhedsbrev.html
📆 4. november 2025

📌 ‘Vold og familieret’: Nyhedsbrevet for:
☛ dig, der er voldsramt part i en sag,
☛ dig, der fører sager,
☛ dig, der undersøger eller vurderer sager,
☛ dig, der afgør sager,
☛ dig, der lovgiver om sager.

Vi udgiver 2-4 gange om året et nyhedsbrev, der hedder 'Vold og familieret'. Her kombinerer vi voldsfaglig viden med specialiseret juridisk indsigt.

03/10/2025

Hvad så med mændene?

I Litehouse Consult holder vi fast ved begrebet “kønsbaseret vold”, når vi taler om vold mod kvinder i forbindelse med de familieretssager, vi fører.

Ikke sjældent møder vi da et modsvar, som vi kalder “Hvad så med mændene?”

Modsvaret kan antage form af myter om vold eller køn, misforståelser, pseudo-videnskab, diskrimination eller omfattende ‘verbale angreb’ på vores Facebook-side med opfølgninger på Trustpilot til forsvar for retten til at angribe hele det kvindelige køn.

Jeg vil gerne svare. Hvad mener jeg, og hvad mener vi i Litehouse Consult om køn og vold?

Jeg mener det samme, som Socialstyrelsen:

“Selvom der findes ligheder, er der også tydelige kønsforskelle i både voldens karakter, hyppighed og konsekvenser. At forstå disse nuancer er afgørende for at kunne forebygge vold, tilbyde relevant støtte og bekæmpe problemet effektivt.”*

Vi arbejder FOR øget voldsfaglig forståelse og forebyggelse i familieretssagerne. Vi repræsenterer alle voldsudsatte forældre. Hverken mødre, fædre eller børn skal tåle vold eller adfærd med voldelig karakter.

Men vold er ikke bare vold. Der er forskel på voldstyper, omfang og grovhed. Nationale og internationale undersøgelser viser, at kvinder er mere udsat:

“Kvinder er mere udsatte for grove og gentagne voldshandlinger end mænd.”**

De fleste af vores mandlige klienter har oplevet vold i kombination med andre risikofaktorer, såsom misbrug eller tegn på psykisk sygdom eller personlighedsforstyrrelse af svær grad, som myndighederne undlader at udrede. Nogle har oplevet det i form af stalking, som Familieretshuset fejlvurderede til at være legitime kontaktforsøg, hvilket blev fulgt op af en opfordring til den udsatte om at “samarbejde”, f.eks. ved at invitere stalkeren ind på kaffe.

De fleste af vores kvindelige klienter har oplevet ‘coercive control’ (tvangskontrol), altså psykisk vold og ofte i kombination med andre voldsformer. Ganske mange oplevede dødstrusler, trusler om at bortføre børnene, trusler om at ødelægge deres rygte og underminere deres troværdighed, eller at få slået hovedet ind i væggen, og mange har oplevet kvælertag, evt. i forbindelse med seksuelle overgreb. Gennemgående er, at det er undtagelsen, at bevisbyrden løftes i en straffesag.

Begge køn oplever “fortsættelsesvold” i familieretssagerne.*** Men også her ser vi kønsforskelle.

Uafhængigt af køn vil det gavne de komplekse sager, at vi forlader idéen om samarbejde som det primære hensyn, og overgår til “safety-based parenting” (Forslag til et godt dansk udtryk modtages gerne):

Udred med et voldsfagligt perspektiv. Udarbejd risikovurderinger. Og reagerer proportionalt med beskyttelse.

Kilder:

*
https://www.social.dk/voksne/vold-i-naere-relationer/viden-og-temaer/koen-og-vold

**
https://levudenvold.dk/viden-om-vold/publikationer/rapport-partnervoldens-karakter-en-undersogelse-af-forekomst-virkninger-og-afhaengighedsforhold/

***
https://www.scup.com/doi/10.18261/tfv.27.1.1

29/09/2025

Hybridseminar: Hvordan bevarer vi barnets perspektiv?

Når anklager om “forældrefremmedgørelse” kommer på bordet, er der stor risiko for, at det fjerner fokus fra barnets perspektiv.

Tilmeld dig Social Talks hybridseminar om komplekse samværssager og bliv klogere på begrebet.

Det er med indlæg af barndomsforsker og medlem af Børnerådet Sarah Alminde og undertegnede.

DATO & TID
20/10 2025 Kl. 09:00 - 11:45
eller
27/10 2025 Kl. 09:00 - 11:45

Læs mere her:
https://tinyurl.com/yekc8bmc

Når anklager om forældrefremmedgørelse kommer på bordet i højkonfliktsager, er der stor risiko for, at barnets perspektiv ikke bliver taget alvorligt.

Bliv klogere på begrebet med talks af:

👉Sarah Alminde
Barndomsforsker, Roskilde Universitet
Sarah har været involveret i flere forsknings- og udviklingsprojekter på det familieretlige felt. Sarah er særligt optaget af, hvordan børns perspektiver bliver til, bliver positioneret og inddraget i familieretlige sager.

👉Iben Elene Oksfeldt
Psykolog, Litehouse Consult
Iben har ageret partsrepræsentant siden 2013 i komplekse samværssager. Iben følger og støtter forældrene i forløb, som ofte kendetegnes ved et højt konfliktniveau og påstande om psykisk eller fysisk vold og overgreb.

Deltag i grupper, hvor I får mulighed for at forene viden og kræfter ift. hvordan I lokalt vil arbejde videre med denne udfordring.

Tilmeld jer Social Talks hybridseminar om højkonfliktsager: Hvordan bevarer vi barnets perspektiv?

Tilmelding og mere information: https://socialtalks.dk/vare/hoejkonfliktsager-hvordan-bevarer-vi-barnets-perspektiv-2/?attribute_dato-tidspunkt=20%2F10+2025+Kl.+09.00+-+11.45

26/09/2025

“Den mest skamfulde krænkelse af menneskerettighederne”

Hør talen om kønsbaseret vold fra præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), Mattias Guyomar; den bedste optakt til weekenden.

Retspræsidenten åbnede den 18.09.2025 konferencen om forholdet mellem Menneskerettighedskonventionen og Istanbulkonventionen, og hvordan de to konventioner “krydsbefrugter” hinanden.

“Fra chikane til femicide, fra symbolsk ydmygelse til fysiske overgreb: Vold mod kvinder eksisterer langs et kontinuum, som intet samfund har råd til at ignorere”, siger præsidenten, der udtrykker utvetydig opbakning til arbejdet mod vold mod kvinder. Jeg tror, at alle i salen var ligeså imponerede over engagementet og den store indsigt i kønsbaseret vold, som jeg var.

I den skelsættende sag fra 2009, Opuz mod Tyrkiet, anerkender EMD for første gang, at partnervold påvirker kvinder i et uproportionalt omfang. Derfor er det kønsbaseret diskrimination, jf. pr. 183-198.

Den anerkendelse var vigtig, fordi den medførte en udvidelse af statens positive forpligtelse til at forebygge vold, beskytte ofrene, efterforske og retsforfølge udøvere af kønsbaseret vold.

Istanbulkonventionen fra 2011 er i dag dybt forankret i EMD’s retspraksis.

Retspræsidenten omtaler GREVIO som en vigtig og vital monitoreringsmekanisme. EMD henviser første gang til Istanbulkonventionen i 2016 i sagen M.G. mod Tyrkiet. Siden da har EMD anvendt Istanbulkonventionen i rigt omfang, ligesom det nu er fast retspraksis, at EMD citerer GREVIO’s landerapporter i deres domme. Dermed opnår landerapporten status af ‘ret’.

Det er derfor vigtigt for din familieretssag, at din advokat kender og fremlægger argumenter fra EMD og fra GREVIO, herunder fra landerapporten om Danmark. (Og ellers bistår vi gerne med den del.)

Man skal ikke undervurdere betydningen af landerapporten. Man skal derimod anvende den og blive ved med at anvende den.

Ligeledes henviser GREVIO regelmæssigt til dommene fra EMD. Og på den måde fungerer de to konventioner interaktivt. De inspirerer hinanden og “krydsbefrugter” hinanden.

Retspræsidenten gennemgår en serie domme, hvor den kønsbaserede vold anerkendes, herunder EMD’s anerkendelse af “coercive control” som voldsform og kravet om, at retten skal forebygge sekundær traumatisering ved ikke at bruge skyldinducerende eller moraliserende sprog, som kan underminere de udsattes selvtillid i retsprocessen.

Han afslutter med at citere en af mine yndlingspassager fra EMD’s retspraksis, der stammer fra EMD-dommen Airey v. Ireland, 1979, pr. 24:

Formålet med Konventionen er ikke at garantere rettigheder, som er teoretiske eller illusoriske, men rettigheder, som er effektive og praktiske.

God weekend!

Se videoen her - et 'like' direkte på Youtube vil betyde meget:
https://www.youtube.com/watch?v=7PbDZrJL_gU&t=9s

Du finder GREVIOs landerapport over Danmark her (for familieret, se pr. 109-127 (side 33-39):
https://www.coe.int/en/web/istanbul-convention/denmark

22/09/2025

Et håbets princip i Strasbourg

Netop hjemkommet fra fantastiske møder i Strasbourg får jeg lyst til at dele det håb for voldsramte kvinder, der udspringer derfra. Og som er direkte anvendeligt i dansk ret.

Det første møde var en “videnskabelig dialog” mellem Menneskerettighedsdomstolen og GREVIO:
“The Converging Impact of the European Convention on Human Rights and the Istanbul Convention”

Mødet blev åbnet med et dedikeret og indsigtsfuldt indlæg af præsidenten for Menneskerettighedsdomstolen, Mattias Guyomar, som understregede den gensidighed og nære forbindelse, der er mellem Menneskerettighedskonventionen og Istanbulkonventionen. Det ser man bl.a. i de mange domme, der nu refererer direkte til GREVIO’s landerapporter og anbefalinger.

Også præsidenten for GREVIO, Maria-Andriani Kostopoulou, bød velkommen og understregede bl.a., at retfærdighed forudsætter forståelse for, at retlige principper kan finde anvendelse i praksis. Kønsbaseret vold er et offentligt anliggende, og det handler om menneskerettigheder.

Det andet møde var i GREVIO’s netværk, hvor årets tema var kvindelige migranter og asylansøgere, der er udsat for vold. Der var en hel stribe af dygtige indlæg og oplysende paneldebatter til stor inspiration og videre anvendelse i praksis.

Hvad der - igen og igen - står klart for mig, er, at al vurdering af påstande om vold hviler på den voldsfaglige viden. Og at vi har et stort arbejde foran os, når det gælder vurderingen af den udsattes troværdighed, overkomme stereotype for-forståelser og inddragelsen af kontekst.

Al partnervold sker på et bagtæppe, der ofte er vævet af skræk og asymmetriske magtforhold. Netop den voldsfaglige viden var righoldigt til stede i Strasbourg som et håbets princip, jeg bringer med mig retur til mit arbejde her i Danmark.

Du finder GREVIO’s landerapport om Danmark af 18. december 2024 her:
https://lnkd.in/dK_VHk8X