25/11/2024
en lille gris på chartertur ...
Så kom den grønne trepartsaftale i hus. Der er mange gode tiltag, men det ændrer ikke på, at dansk landbrug stadig er historiens bedste molbohistorie.
Vi – du og jeg – har nu i mange årtier betalt landmændene for at svine og forgifte vores jord, luft og vand. Nu skal de så kompenseres for at nedsætte svineriet. Det koster lige nu 43 milliarder kroner.
Til sammenligning afsættes godt 400 millioner til fremme af plantebaserede produkter. Suk!
Greenpeace kalder aftalen "aktiv dødshjælp til vores fjorde".
Men mon ikke politikerne sørger for, at oplysning og opmuntring til den grønne revolution, der også er nødvendig på vores allesammens tallerken, nu får maksimal fokus. Der er jo rent faktisk sådan, at det er planterne, der kan forvandle Danmark til et grønt land, hvor der er ren luft, rent vand og rene fødevarer til os alle. TV bør sende programmer, der handler om, hvordan man tryller en selleri, en rødbede eller et hvidkålshoved om til vidunderlig sanselig mad, der hylder både krop, klima og klode. Og regeringen bør husstandsomdele en lille kogebog med titlen "Grønt på gaflen". Engang i fortiden havde landbruget enorm succes med hæftet "Gris på gaflen". Lad os nu få den gris byttet ud med grønt.
Det eneste rigtige er at angribe svineriet ved dets rod: vores sygt store produktion af svin i Danmark skal skæres ned til det antal dyr, som naturen kan kapere. Det vil i sig selv løse rigtig mange problemer med forureningen.
Jeg har ikke læst aftalen, men jeg har ikke fantasi til at tro, at der ikke findes en masse tiltag til bedre dyrevelfærd. Jeg håber det, for jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg i Politiken den 17. november læste et citat af formanden for danske svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, i forbindelse med den nådesløse eksport af smågrise, som sendes ud på lange transporter i lastbiler med 600 små grise, lastet i fem etager.
Jeppe eksporterer selv mere end halvdelen af sin årlige produktion på 75.000 smågrise. Heldigvis for Jeppe kan han stadig, som han siger, se sig selv i spejlet om morgenen, for det må forstås, at turen ned gennem Europa er lidt som en lystig chartertur for de små væsener, og landmanden sammenligner en lille gris med en legoklods, som jo ikke lider skade af at blive transporteret verden rundt. Jeg ville gerne kigge med i Jeppes spejl. Måske dugger det? Eller måske skal han bare gå til Louis Nielsen?
Hvis det virkelig er en fremherskende holdning i landbruget, at levende, lærenemme og følende væsener som grise sammenlignes med et stykke plastic, må vi vente længe på en bedre dyrevelfærd og befrielsen af de tusindvis af fikserede søer, der stort set ikke kan bevæge sig i de 4-5 uger, hvor de små grise dier.
Hvad kalder man behandlingen af såvel små som store grise? Svineri!
