13/10/2025
Hør engang. Selvfølgelig er Cheminova en del af landbruget. Det er ret simpelt 👇
Næsten siden Cheminova blev stiftet, har virksomheden været en velintegreret del af landbrugsindustrien – og spillet en væsentlig rolle i udviklingen af det sprøjtegiftbaserede, monokulturelle landbrug.
Man kan ikke fortælle historien om Cheminova uden også at fortælle historien om den kemiske landbrugsproduktion, som har forurenet grundvand og vandmiljø med gifte, evighedskemikalier og tungmetaller. Det er to alen af ét stykke.
Men når historierne bliver tilpas mørke, kan jeg da godt forstå, at dele af landbruget forsøger at udgrænse Cheminova fra landbrugets historie. Men det er altså en lidt for kreativ historiefortælling – og en ansvarsforflygtigelse.
Cheminova blev formelt overdraget til Aarhus Universitet efter anden verdenskrig, og udviklingen af en af Nordeuropas største sprøjtegiftvirksomheder blev et parløb mellem staten og landbruget.
Helt i takt med, at staten efter 2. verdenskrig førte en meget aktiv landbrugspolitik for at få introduceret kemikalier og kunstgødning og "moderniseret" landbruget, som det hed.
Et andet ord for, at staten har banet vejen for industrilandet med eksportstøtte, uddannelse, forskning og velvillige myndigheder - samtidig med at staten årligt har overført astronomiske beløb i støtte. Til maskiner. Stalde. Drænning. Opdæmning af søer. Og til gifte og kunstgødning.
Efter 2. verdenskrig blev dansk landbrug politisk anset som en strategisk nøglesektor for valutaindtjening, beskæftigelse og fødevareforsyning – hvor især skiftende Venstre-regeringer gav enorm indflydelse til landbrugets organisationer og Cheminova.
Landbrugsrådet (som i dag hedder Landbrug & Fødevarer) og Cheminova var spydspidsen i lobbyindsatsen for at få introduceret, udbredt, mærket og testet sprøjtegiftene i landbruget.
De kæmpede sammen mod miljøregulering. Mod miljøafgifter.
At Cheminova ovenikøbet var ejet af staten, gav det agrokemiske kompleks en politisk forlomme, som få virksomheder var forundt.
Helt op til i dag er forbindelsen mellem Cheminova og landbruget tæt. Fabrikken er – gennem pesticidproducenternes brancheforening – medlem af Landbrug & Fødevarer, som de også deler adresse med. Og sådan kan man blive ved. To alen af ét stykke.
Cheminova og det nye kemiske landbrug trækker en lang hale af død, forurening og ulykke efter sig – fra 2. verdenskrig og frem til i dag.
Fra insektgiften DDT, som stort set udryddede hele den danske bestand af store rovfugle, til Cheminovas forureningskatastrofer i Gladsaxe, Måløv og sidenhen på Harboøre Tange.
Til det faktum, at vi i dag finder pesticidrester i over halvdelen af de danske drikkevandsboringer. Og at en række af de PFAS-gifte, som netop nu forurener grundvandet, er ja - produceret af Cheminova.
Landbrugets politiske særstilling og ekstreme indflydelse gennem de sidste 100 år er en af hovedårsagerne til, at Danmark natur- og miljømæssigt i dag er et u-land, der ligger i bund på stort set alle parametre:
Mest opdyrkede land. Mest forurening. Mest intensiv dyreproduktion. Dårligst vandmiljø. Mindst natur – og en natur i fortsat forfald og armod.
Og når man ser, hvordan staten i dag undlader at gribe ind over for Cheminovas forurening af Vesterhavet – og undlader at beskytte vores drikkevand mod gifte fra det agro-kemiske kompleks – så skulle man tro, at ingen af regeringspartierne har lært af historien.
For når man sætter kemikalie- og landbrugsindustrien først, taber samfundet, naturen og miljøet – hver eneste gang.
Stop giftforureningen fra Cheminova.
Stop forureningen fra landbrugets sprøjtegifte.
