Sarah Liv - Hel Barndomstraumer

Sarah Liv - Hel Barndomstraumer Et rum til os der voksede op med overgreb og andre traumer. Lyt til podcasten “Forbandet barndom”

Ifølge Rigsadvokaten er antallet af domme for s€ksualforbrydelser mod børn er steget fra 265 domme i 2015 til 377 domme ...
04/05/2026

Ifølge Rigsadvokaten er antallet af domme for s€ksualforbrydelser mod børn er steget fra 265 domme i 2015 til 377 domme i 2025.

Det er en stigning på 42,3 % på 10 år.

Hertil er det vigtigt at huske alle de retssager, hvor der ikke faldt dom, samt de 0vergreb mod børn, der enten ikke er anmeldt eller ført videre til retssag.

En rapport fra Børns Vilkår for 2024 viser også, at anmeldte seksu€lle 0vergreb mod børn og unge er på det højeste i ti år – i gennemsnit syv om dagen.

Og ifølge rapporten var 1.814 børn ofre i anmeldte s€ksualforbrydelser. (Husk her på at kun 377 domme fra 2025)

Selve rapporten fra burde have fået langt mere medieopmærksomhed og fokus hos politikerne, især fordi direktøren slog alarm over de høje tal og understregede et akut behov for indsatser mod forebyggelse. Det lavede jeg et debatinlæg om i POV, som du kan læse her i et af mine tidligere opslag.

Igennem kan man også danne sig et overblik over mediernes dækning af sigtelser og domme. Her er der ca 4 nyheder om ugen.

Det er et samfundssvigt at så mange børn og unge i Danmark oplever 0vergreb - det er også et samfundssvigt at vi ikke hjælper børnene - også selvom de først taler om 0vergrebene som voksne hvilket størstedelen gør.

For senfølgeramte venter over 1.000 dage for at komme i terapi. Over 3 år mens traumerne kan plage livet, forældreskabet, relationerne, tilknytningen til arbejdsmarkedet og trivslen generelt.

Det er ikke godt nok!

Jeg håber den nye kommende regering vil tage samfundsproblematiken alvorligt for det har alt for længe været underprioriteret og direkte negligeret.

Sagen om pædagogen Jesper Witte, der i 2024 blev idømt forvaring, afslører strukturelle svigt over for børn og unge. Nar...
30/04/2026

Sagen om pædagogen Jesper Witte, der i 2024 blev idømt forvaring, afslører strukturelle svigt over for børn og unge.

Narrativet om, at hvis overgreb€bene var blevet kendt tidligere, havde hjælpen været anderledes bliver i disse dage i dén grad punkteret og den tragiske sag kalder på akutte ændringer i måden, vi håndterer mistanke om seksu€lle overgr€b mod børn.

For hvordan kan en pædagog være i et pæd0filt slaraffenland uforstyrret i over 20 år med fri adgang til ofre?

Især når der HAR været både mistanke, underretninger OG politianmeldelser?

Det er et kæmpe svigt af børn og unge, og virkelig nedslående som overlever af seksu€lle barndomstraumer at følge med i denne forfærdelige sag - for hvor mange overgr€b kunne være stoppet, hvis systemerne havde reageret, som de burde? Hvis voksne omkring sagen, der havde mulighed for at få stoppet manden, gjort deres arbejde?

Mistanker skal ikke strande i opsigelsessamtaler, så voksne med pæd0file tendenser kan jobhoppe til nye ofre. I personalesager med mistanke om overgr€b bør det følge med.

Og så skal BUPL havde en KÆMPE løftet pegefinger og mere end det, i deres rolle for at hjælpe Witte videre til at overgribe flere børn.

RadioIIII har lavet en vigtig podcastserie om en tidligere pædagog, der i 24 år blev anklaget for s€ksuelle 0vergreb mod...
28/04/2026

RadioIIII har lavet en vigtig podcastserie om en tidligere pædagog, der i 24 år blev anklaget for s€ksuelle 0vergreb mod børn i fem forskellige kommuner. På trods af anklagerne, der allerede startede under hans praktik i 1999, var det først i 2023 han blev varetægtsfængslet og senere idømt forvaring.

Det er intet mindre end skandaløst, at det har kunnet stå på i så mange år. I denne sag er der faktisk voksne omkring børnene, der har talt højt om deres bekymringer og lavet anmeldelser, men alligevel er ingenting ført til sigtelser og pædagogen har kunnet finde et nyt job igen og igen. Manden fagforening, BUPL, har bidraget til det og kritiserede kommune for at skabe “negativ omtale” om manden.

Det er jo enormt problematisk når systemerne omkring børn, de burde passe på, er med til at skabe lukrative forhold for voksne med pæd0file tendenser og skandaløst at SÅ mange kollegaer og ledere netop har sagt deres bekymring højt, og børn alligevel bliver udsat for 0vergreb.

Hvem passer så på børnene?

Hvordan skal de fem drenge, pædagogen udsatte for 0vergreb komme videre, når de ved, de ikke passet på?

Manden har haft syv forskellige ansættelser fordelt på fem kommuner hvor der var kommet adskillige bekymringer og en del politianmeldelser også, men mandens fagforening hjalp til at tidligere arbejdspladser ikke måtte tale om bekymringer og at i stedet for bortvisning og trussel om fyring at der blev lavet en “aftale om frivillig opsigelse”

Jeg mener, at når der er tale om voksne, der skal passe på vores børn i det kommunal system at der bør være et rødt flag klistret til profilen, der kan ses på tværs af kommuner og ansættelsessteder så der sættes ekstra ind på at tjekke tidligere arbejdspladser.

Jeg mener også der bør være repressalier for fagforeningens involvering i at overgr€bene kunne fortsætte og også hos politiet, da bekymringer og anmelder ikke har ført til sigtelse før 2023.

Og så bør vi kigge godt og grundigt på den måde, politiet kan arbejde videre med bekymringer, når det handler om overgr€b mod børn.

Denne sag er en skamplet for Danmark og jeg tør godt sige, at det ikke er en enkeltstående sag.

13/04/2026

Der er kommet en del nye til på det sidste så jeg tænkte jeg ville lave en lille video af, hvad du kan møde her på profilen ❤️

Påsken er svær af en helt særlig årsag for mig. Jeg har været lidt stille på det sidste, og det her er grunden ❤️ Jeg ve...
28/03/2026

Påsken er svær af en helt særlig årsag for mig. Jeg har været lidt stille på det sidste, og det her er grunden ❤️ Jeg vender tilbage, når jeg har mere rum, men lige nu passer jeg ekstra på mig selv. Kram

26/03/2026

Valget er overstået og jeg håber, den nye regering vil sætte fokus på et mangeårigt svigtet område: børn og unge, der har været udsat for s€ksuelle overgr€b, som sætter langvarige spor ind i voksenlivet.

PTSD, stemmehøring, hjemløshed, spiseforstyrrelse, depression - det er bare nogle af de skadevirkninger, s€ksuelle 0vergreb i barndommen kan give senere i livet.

Alligevel er der ikke fokus på det i psykiatrien. Og der er mere end tre års ventetid på specialiseret behandling hos CSM for voksne med senfølger.

Ventetiden er et politisk valg - eller måske nærmere fravalg? Og dermed svigter vi en gruppe af borgere, vi ikke beskyttede som børn.

Og det er ikke godt nok.

For den lange ventetid kan forøge skadevirkningerne, forværre arbejdsevnen og føre til mistrivsel hos ofrenes børn.

Prioriter kortere ventetid. Indfør behandlingsgaranti nu!

Jeg har samlet lidt tanker efter at have set Louis Theroux’ dokumentar om manosfæren. Håber du vil læse med og dine tank...
23/03/2026

Jeg har samlet lidt tanker efter at have set Louis Theroux’ dokumentar om manosfæren. Håber du vil læse med og dine tanker er så velkomne i kommentarsporet eller i dm, hvis du gør ❤️

Jeg tog forbi studie til en vigtig snak om konsekvenserne af s€ksuelle overgr€b mod børn og unge. Vi kom ind på manglen...
16/03/2026

Jeg tog forbi studie til en vigtig snak om konsekvenserne af s€ksuelle overgr€b mod børn og unge. Vi kom ind på manglende viden i samfundet og blandt dem omkring børn og ikke mindst psykiatrien der kan påføre ekstra skader ved at fokusere på diagnoser og defekter i stedet for det, man har været udsat for.

Jeg deler min egen oplevelse med svigt i psykiatrien og om hvordan jeg er sikker på, jeg kun er her, fordi jeg ikke har været indlagt. For de ambulante forløb, jeg var i var skadelige i sig selv og jeg var ik sikker på jeg kunne håndtere en indlæggelse i samme invaliderende miljø.

Vi taler om vigtigheden af at kende traumereaktioner og at give plads til det svære for på den måde kan helingen begynde.

Det er ikke omkostningsfrit at give diagnoser. Og det er alt alt for dyrt den måde, vi håndterer psykisk lidelse nu. Jeg har brugt en kvart million i privat terapi men det, samfundet har brugt på forkert behandling overstiger det beløb ti fold med behandlingsforløb, sygemeldinger fra studie og job, jobcenterforløb og generel lidelse.

Det er en ond cirkel og det kan og skal vi gøre bedre!

Jeg håber, du vil lytte med. Podcasten hedder “Noget I bør vide - Med Anders Sørensen”

Lad os udskifte neurodivergent med neurostærk!Ordet opstod i neurodiversitetsbevægelsen i 1990’erne, hvor sociologen Jud...
13/03/2026

Lad os udskifte neurodivergent med neurostærk!

Ordet opstod i neurodiversitetsbevægelsen i 1990’erne, hvor sociologen Judy Singer introducerede begrebet neurodiversitet for at understrege, at hjerners forskellighed er en naturlig variation i menneskeheden og ikke nødvendigvis en fejl eller sygdom

Men divergent betyder at afvige eller bevæge sig væk fra normen. Når vi siger, at en hjerne er neurodivergent, siger vi i praksis: “Denne hjerne er anderledes – og altså udenfor det normale.” Selvom intentionen var god, rummer ordet stadig en implicit værdi: der findes en “rigtig” måde at tænke på, og andet er afvigende.

Men - historisk har vi ikke håndteret anderledeshed særlig godt. Mennesker, der har tænkt, følt eller lært anderledes, er ofte blevet marginaliseret. I det 20. århundrede blev børn med udviklingsforskelle institutionaliseret, tvangssteriliseret eller mødt med ensartede skolesystemer designet til “normale” hjerner. Og det har været som om at en forskel set som afvigelse og derfor bliver forskellen et problem, der skal løses.

Derfor vil jeg foreslå vi i stedet bruger ordet neurostærk. Ordet fremhæver ikke hvad der er “afvigende”, men hvad der er særligt ressourcestærkt.

Hjernescaninger og fMRI-studier viser nemlig, at mennesker med fx ADHD eller autisme ofte har andre og også flere forbindelser mellem hjernens netværk.

Man mener det er årsagen til øget kreativitet, mønstergenkendelse, dyb specialisering og anderledes problemløsning. Mange kan fokusere intensivt på komplekse opgaver, tænke innovativt og finde løsninger, som andre overser.

Hvis vi virkelig vil anerkende disse forskelle, bør sproget ændres.

Det betyder ikke, at der ikke er udfordringer hos os, der er neurostærke – men det ændrer perspektivet: fra problem til potentiale, fra afvigelse til variation.

Ordene vi bruger, former vores opfattelse. Hvis vi kalder nogen afvigende, vil vi ubevidst forsøge at få dem til at passe ind. Hvis vi kalder dem stærke, begynder vi at spørge: Hvordan kan vi støtte og udnytte deres styrker? Og hvad vil der evt være behov for hjælp til?

Hvad tænker du om “neurostærk” i stedet for neurodivergent?

Lad os stoppe med at kalde mennesker neurodivergente.Ordet divergent betyder nemlig at afvige eller bevæge sig væk fra n...
13/03/2026

Lad os stoppe med at kalde mennesker neurodivergente.

Ordet divergent betyder nemlig at afvige eller bevæge sig væk fra normen. Når vi siger, at en hjerne er neurodivergent, siger vi i praksis: “Denne hjerne er anderledes – og altså udenfor det normale.” Selvom intentionen var god, rummer ordet stadig en implicit værdi: der findes en “rigtig” måde at tænke på, og alt der afviger, er afvigende.

Historien viser, at vi mennesker ikke håndterer anderledeshed særlig godt. Mennesker, der har tænkt, følt eller lært anderledes, er ofte blevet marginaliseret og stigmatiseret.

I det 20. århundrede blev børn med udviklingsforskelle institutionaliseret, tvangssteriliseret eller mødt med ensartede skolesystemer designet til “normale” hjerner. Når forskel ses som afvigelse, bliver forskellen hurtigt et problem, der skal løses og man misser derfor de fordele, der er

Men moderne forskning fortæller en anden historie. Hjernescaninger og fMRI-studier viser, at mennesker med fx ADHD eller autisme ofte har andre forbindelser mellem hjernens netværk, hvilket giver styrker som kreativitet, mønstergenkendelse, dyb specialisering og anderledes problemløsning. Mange kan fokusere intensivt på komplekse opgaver, tænke innovativt og finde løsninger, som andre overser.

Hvis vi virkelig vil anerkende disse forskelle, bør sproget ændres. I stedet for neurodivergent kan vi bruge neurostærk. Ordet fremhæver ikke hvad der er “afvigende”, men forklarer de stærke forbindelser, der findes i hjernen, og også de ressourcer, som såkaldte “neurodivergente” har.

Det betyder ikke, at udfordringerne forsvinder – men det ændrer perspektivet: fra problem → til potentiale, fra afvigelse → til variation.

Jeg er ikke stødt på ordet “neurostærk” hverken i forskning eller bevægelsen, men det ord kan være med til at ændre, hvordan vi ser hjerner og styrker.

Og ord er vigtige! For de former vores opfattelse.

Hvis vi kalder nogen afvigende, vil vi ubevidst forsøge at få dem til at passe ind. Hvis vi kalder dem stærke, begynder vi at spørge: Hvordan kan vi støtte og udnytte deres styrker?

Hvad tænker du om neurostærk i stedet for neurodivergent?

Her har du hele indlægget - det andet blev begrænset af Meta fordi jeg bruge “The E-Word” 🫠 Lad os tro på vidnesbyrd og ...
11/03/2026

Her har du hele indlægget - det andet blev begrænset af Meta fordi jeg bruge “The E-Word” 🫠

Lad os tro på vidnesbyrd og tage ved lære af afsløringerne der ruller nu!

09/03/2026

E-filerne bør være et wake up call herhjemme! Det må gøre op med den mistroskultur, der hersker, når nogen fortæller om s€ksuelle overgr€b. Og så må vi kigge på vores praksis herhjemme hjælp til ofrene og reel forebyggelse for der halter vi gevaldigt efter!

For Epst€in-sagen er ikke kun magtfulde mennesker der gør forfærdelige ting men også om systemer, der ikke lytter, handler eller hjælper.

Jeg håber du vil lytte med. Skriv, hvis du vil læse hele indlægget, så sender jeg det til dig :)

Adresse

Copenhagen

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sarah Liv - Hel Barndomstraumer sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Sarah Liv - Hel Barndomstraumer:

Genveje

Del

Type