23/07/2025
Jeg var "regnet inde" på biblioteket i går…og slog op i en bog, hvor der stod det her:
“Den læsende hjerne er en foranderlig hjerne”.
Det var i bogen “Det læsende menneske” af Lars Theil Münster, som iøvrigt bekræftede mange af de oplevelser, jeg selv har med at læse.
Ifølge bogen er skønlitteratur at sammenligne med en “simulator”, fordi den kan stimulere vores indlevelsesevne.
“De følelser, vi oplever, når vi læser litteratur, ligner til forveksling de følelser, vi oplever i virkelighedens verden”. Hjernen kan ikke kende forskel.
Hjernescanninger har ligefrem vist, ifølge Lars Theil Münster, at hvis vi gentagne gange lever os ind i fiktive universer i bogens verden, vil vi kunne styrke vores sociale evner (der er tæt forbundet med empati).
Som NLP Psykoterapeut arbejder jeg med nogle af de samme principper. At hjernen ikke kan kende forskel på fantasi og virkelighed, arbejder jeg bevidst med i terapirummet, når en klient ønsker at klare sociale situationer bedre (fx kontakten til en chef, kollega eller anden person).
Klienten vil mærke uro i terapirummet alene ved tanken om fx chefen, fordi deres hjerne og nervesystem ikke kan kende forskel. (Men jeg har samtidig NLP-teknikker, der bringer roen tilbage, så det ikke bliver overvældende).
Denne teknik er bare et par ud af mange forskellige teknikker til at hjælpe mennesker hen imod større selvværd, mod og glæde. Men det kræver øvelse. Akkurat ligesom hjernescanningerne af boglæserne viste.
At læse en skønlitterær bog kan helt sikkert give nye perspektiver på, hvad et menneske er og hvad livet består af - og skabe forandringer. Men står vi i en fastlåst svær situation med lavt selvværd, er en terapeut, der kan se os og guide os, sommetider det, der skal til.
Bedste hilsner
Elsebeth