01/05/2026
Jeg har lært, at det siger en masse om folk, hvordan de reagerer..:
- fx når de ikke kan finde nøglerne til hjemmet, når de er lidt forsinket tidligt om morgen og på vej ud af døren
- når det regner og stormer, og de er dårligt klædt på
- hvis bagagen ikke dukker op efter flyveturen
Jeg har også lært, at det at leve, ikke er det samme som at leve livet og at være med livet.
Jeg har lært, at jeg ofte får endnu en chance - eller flere - hvis jeg ikke tager det så tungt - og især, når jeg kan tilgive et andet menneske.
Jeg har i den grad lært, at jeg slapper mere af, når jeg har lidt mere fokus på min fornuft, frem for, hvis jeg lytter alt for meget til mine følelser.
Så tager simpelthen bedre og sundere beslutninger for mig selv.
Jeg har lært, at jeg ikke skal være bange for at vise følelser og omsorg, og jeg heller ikke skal være bange for at blive såret.
Jo, det gør lige så ondt at blive såret og det er piv frustrerende, men gevinsterne og oplevelserne er så meget større, end hvis jeg lukker af.
Jeg har også lært, at alle har brug for en skulder, et kram eller kys i ny og næ.
Også jeg!
Og at jeg lytter og lader folk tale ud. Helt ud. Og giver dem (tale)pauser.
Jeg har lært, at folk nogle glemmer hvad jeg sagt, men at de meget sjældent har glemt, hvad jeg har fået dem til at føle.
Faktisk har jeg også lært, at jeg ikke skal undervurdere mig selv - på ingen måde.
Det skal andre nok gøre.
Og hvad så?
Og så har jeg lært, at det er ok at jeg nogle gange oplever mig fantastisk, når jeg har gjort noget godt for andre, når jeg er på arbejde, men jeg holder det for mig selv.
Det er ikke derfor jeg gør det, men jeg gør det, fordi jeg vil være blandt de allerbedste.
Så jeg øver mig hver evig eneste dag.
Dét giver mig en ubeskrivelig glæde, når jeg virkelig lykkes!
Jeg har lært, at det er smukt at give - bare for at give - og undgå at blive misbrugt, selvom det sker ind imellem.
En smule naivitet er min tro følgesvend. På godt og ondt.
Jeg har sørme også lært, at jeg meget sjældent behøver at bekymre mig, for det er jo virkelig gået godt, på trods af nogle gevaldige "lussinger".
Jeg har lært, at jeg stadig har så uendeligt meget at lære.
Jeg har især lært, at jeg aldrig skal give op, når det er vigtigt nok.
Jeg har ikke tal på, hvor ofte jeg har tænkt: "Hvor svært kan det dog være?" - og så fundet ud af, at det har det så alligevel været - og så nydt det alligevel. Big Time!
Lige fra at forstå Filosofi, at lære at spille saxofon ,"danse" ballet eller finde ud af, at jeg har en del højdeskræk - i 3.000 m højde, inkl højdesyge - og så alligevel fortsætte opad.
Dét vil jeg gerne indrømme.
Hvad har du lært og hvad vil du indrømme?
Kontakt:
📧 Niels@andtalk.dk
☎️ sms: 40409547
