 
                                                                                                    22/10/2025
                                            NÆRVÆR
Nærvær handler ikke om en præstation. 
Det er et møde! ❤️ 
Et stille “jeg er her” – uden masker, uden hurtige løsninger, uden at polere kanterne af det, der faktisk er. 
Nærvær er, når vi tør blive stående i det virkelige liv sammen, også når det er råt, uretoucheret og ikke lige passer ind i en pæn opdatering.
Det begynder ofte i det helt små, fx (næsten) konstant øjenkontakt. 
At telefonen vender skærmen nedad. 
At vi trækker vejret én ekstra gang mere, før vi svarer. 
Det er her, vi mærker, at opmærksomheden er vigtigere end råd, og at stilheden og det at lytte,  kan bære mere end ti velmente sætninger. 
Nærvær er at lade en anden have deres følelser – uden at tage dem fra dem eller gøre dem pænere.
Nærvær er at blive dér et øjeblik. Ikke for at forklare, men for at være vidne til hinanden. 
At give smerten et sprog og kroppen et sted at lande. For når noget bliver sagt højt, bærer vi det ikke alene, og lettelsen får et lille mellemrum at komme til.
Nærvær er også selvnærvær. 
At vi tør registrere vores egne rystelser, det stramme bryst, den tomhed der kan føles som et hul i maven. 
Ikke for at dømme det væk, men for at sige: “Det er sådan her lige nu.” 
Når vi møder os selv sådan, bliver skyld og skam ofte mindre højrøstede, og værdigheden lidt mere tydelig. Vi står mere fast – ikke fordi alt er i orden, men fordi vi ikke længere gemmer os for det, der er.
Nærværet en meget stærk, social kontrakt. 
Vi øver os i at være hele mennesker sammen. 
Vi ser hinanden i køkkenet, i venteværelset, ved sengen klokken 03.17 og på perronen, når toget er forsinket og tålmodigheden tynd. 
Vi reparerer relationer med små, ordentlige handlinger: - "jeg lægger mærke til dig, jeg afbryder mindre, jeg spørger om du ønsker stilhed eller svar". Vi behøver ikke kunne det hele – vi skal bare være her.
Der er ikke noget galt i at være trist, tom, bange eller træt af at kæmpe. 
Det er i den grad også menneskeligt. 
For de fleste af os.
Indimellem. 
For dig og mig – og naboen. 
Indimellem. 
Nærvær gør ikke livet lettere på kommando, men det gør det sandere. Og i det sande findes der ofte lige præcis nok styrke til det næste skridt.
Så lad os stå fast i den, vi ér, med de ar, vi bærer. 
Lade blikket blive, lade ordene være enkle, lade tavsheden få en naturlig plads. 
Indimellem.
Være ordentlige – over for hinanden, ja, men i særdeleshed over for os selv. 
Det er sådan nærvær begynder. 
Og sådan det bliver ved.
Kh
Niels                                        
 
                                                                                                     
                                                                                                     
                                                                                                     
                                                                                                     
                                                                                                     
                                                                                                     
                                                                                                     
                                                                                                     
                                                                                                     
                                                                                                     
                                                                                                     
                                         
   
   
   
   
     
   
   
  