22/01/2026
Driftscoaches er Dagrofas medarbejdere, som på bedste ”ambassadørvis” formidler virksomhedens stærke initiativer inden for sund ergonomi, træning, sunde konkurrencer, arbejdsteknik, mikropauser og sikkerhed til kollegaerne i alle afdelinger.
I over 10 år har vi hos CityFys haft fornøjelsen af at uddanne medarbejdere netop til dette formål. Gennem tre intensive uddannelsesdage styrker vi deres faglige kompetencer, så de er godt rustet til opgaven.
Konceptet er effektivt, fordi fagligheden bringes direkte ind i hverdagen, hvor den virkelig gør en forskel. Budskaberne leveres i øjenhøjde – af kollegaen, kammeraten, driftscoachen – og derfor bliver de nemt modtaget og omsat i praksis.
En stor ros til Dagrofa for den vedholdenhed, de viser i denne indsats!