Banen RKH

Banen RKH Banen er en aktivitet under Røde Kors Hovedstaden

Banen er et mødested for mennesker, der føler HVEM HENVENDER BANEN SIG TIL? HVAD ER ENSOMHED?

BANEN henvender sig til dig, der er mellem 25-50 år, og som oplever, at du over længere tid har følt dig ensom. Der kan være mange forskellige årsager til ensomhed, da det er en følelse, der bor i det enkelte menneske. For nogle af de mennesker, der kommer på BANEN, er ensomheden en følge af, at de har mistet deres sociale netværk. Andre oplever ensomhed som følelsen af ikke at passe ind nogen steder. For dig er det måske noget helt tredje. BANEN er et tilbud til dig, som ønsker at bryde med din ensomhedsfølelse. Du har lyst til at lære nye mennesker at kende, men har måske ikke det sociale overskud og den selvtillid, det kræver at skabe netværk gennem andre fritidstilbud. BANEN tilbyder dig rammerne til selv at opbygge et socialt netværk, skabe nye venskaber, samt dele dine oplevelser og tanker i trygge og fordomsfrie omgivelser. Der er altid plads og hjerterum til at tale om det, der glæder og det, der gør ondt. De mennesker, du møder på BANEN, har en tilværelse, der er præget af ensomhed. Det er hovedsageligt mennesker, som har en varig oplevelse af at føle sig fremmedgjort overfor, misforstået eller afvist af andre. En følelse, der kan hænge sammen med fx arbejdsløshed, dødsfald eller skilsmisse. For nogen er det en følelse, der har rodfæstet sig tidligt i livet. For andre har den først ramt senere i tilværelsen. På BANEN kommer mennesker, som ofte har – eller har haft - en følelse af at falde udenfor i sociale sammenhænge, være anderledes og have svært ved at begå sig i sociale sammenhænge på fx arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Fælles for de mennesker, der kommer på BANEN, er, de søger nogen at udfolde sig med socialt. De søger følelsesmæssig nærhed, samt at være en del af det sociale liv med andre mennesker. BANEN er styret af en lille gruppe frivillige. Vi tilbyder støtte, varme og fællesskab, men er ikke kompetente til at yde decideret behandling. BANEN er således ikke et tilbud til dig, der er aktivt misbrugende eller har alvorlige, sindslidelser. Har du – efter at have læst det ovenstående – lyst til at komme på BANEN, så send os en mail på: banen.rkh@rodekors.dk eller en sms på 22 91 59 92. Vi holder åbent hver torsdag fra kl. 18.00 til kl. 22.00. Telefonen er åben fra kl. 17.30 hver torsdag. Vi spiser sammen - og afhængig af vejr, vind og humør, finder vi ud af, hvad vi ellers har lyst til at bruge timerne i hinandens selskab på. De fleste aftener holder vi til i Netværkshuset på Nordre Fasanvej 228 på Nørrebro i København, men fra tid til anden tager vi på mindre udflugter ud af huset. Hvis du har lyst til at blive klogere på ensomhed, kan du læse videre nedenfor. Mange mennesker oplever i dag at føle sig ensomme. Det er en tilstand, der i høj grad forringer det enkelte menneskes livskvalitet. I et samfund, hvor personlig succes i høj grad defineres som evnen til at være udadvendt og have en stor omgangskreds, kan følelsen af ensomhed lede til skam- og skyldfølelse. Skammen og skylden er en kæp i hjulet for at bryde med ensomheden og bane sig vej ud af isolationen. Som nævnt ovenfor kan der være mange forskellige årsager til, at mennesker føler sig ensomme. Og ensomhed kan langt fra altid tilskrives manglen på sociale relationer. Hvor det er objektivt muligt at definere, om et menneske er alene, kan ensomhed ikke bedømmes eller beskrives ud fra objektive kriterier, såsom fx antallet af sociale relationer. Ensomhed er en subjektiv følelse, der dækker over, hvordan det enkelte menneske oplever sin egen situation. At være alene er således en fysisk -og social afsondring fra andre mennesker, mens det at være ensom foregår på et følelses- og erkendelsesmæssigt plan: Hvis ikke du føler sig ensom, så er du det ikke, uanset hvor meget du er alene. Føler du dig omvendt ensom, så er du ensom, uanset hvor mange sociale relationer, du har. I litteraturen bliver ensomhed ofte beskrevet som en følge af at have følelsesmæssigt utilstrækkelige sociale relationer. Et eksempel herpå følger her:

»Ensomhed er den ubehagelige følelse som opstår, når en persons netværk af sociale relationer er utilstrækkeligt på en væsentlig måde, enten kvantitativt eller kvalitativt« (Ekmann m.fl. 2002:11). De fleste mennesker oplever i løbet af deres liv kortvarig og forbigående at føle sig ensomme. Fx i forbindelse med tabet af en nær ven, en fyring, et udlandsophold eller lignende. I litteraturen skelnes der mellem kortvarige ensomhedsfølelser, og den varige følelse af at være ensom. Et eksempel herpå følger her:

»Ensomhed kan karakteriseres som en varig tilstand af emotionel art, som opstår, når en person føler sig fremmedgjort over for, misforstået eller afvist af andre og/eller mangler sociale medspillere for ønskede aktiviteter, især aktiviteter som bidrager til følelsen af social integration og følelsesmæssig nærhed« (Rook 1984:1391).

06/03/2018

Kære Alle Banen Brugere

På torsdag d. 8. marts er det sidste dag Banen har åbent.

I den anledning, vil vi gerne invitere Banen brugere ud og spise et sted på Nørrebro.

Vi mødes som sædvanlig på Banen kl 18. Der efter følges vi over på restauranten og får noget god mad. Når vi er færdige tager vi tilbage på Banen og får lidt afskedskage ca. ved en 20-tiden. Vi slutter som sædvane af kl 22.

*********************************************************************

!!! OBS !!!
Denne invitation er gældende for de brugere som har været aktive indenfor de sidste 6 måneder.

*********************************************************************

Denne aften kræver tilmelding og det er nu muligt at tilmelde sig ved at sende Banen en mail. Der er også åbnet op for beskeder her på facebook, så du kan skrive en besked her fra Banens side.

Der er tilmeldingsfrist i morgen onsdag d. 7. marts inden kl 16.

Vi håber at se så mange af jer som muligt :)

Venlig hilsen Banen

01/03/2018

Kære alle Banens brugere og facebook følgere

Det er med sørgmodighed at skulle meddele at Banen desværre meget snart er ved at nå slutningen på en æra.

Der har de sidste par år været en meget ustabil og lav brugerdeltagelse. Og vi har måtte gentænke hvad Banen er og hvordan vi udnytter vores dejlige lokaler på bedste vis.

Vi har et rigtig dejlig hus på Nordre Fasanvej, som så mange som muligt skal kunne have glæde af og derfor er det besluttet, at Banen skal nedlægges og torsdag aften skal nu bruges til at skabe noget værdi for en større gruppe af mennesker.

Banen vil have sidste Åbningsdag Torsdag d.8. marts. Hvor vi vil holde en en hyggelig afslutning i Banens ånd. Der vil komme yderligere info ang d. 8. marts.

I morgen har Banen åben som vanligt, men selvfølgelig vil det være en anderledes og sørgmodig dag.
Det er også en dag, hvor vi håber at så mange som muligt vil komme forbi og få noget mere information. Ikke kun om lukningen, men også hvilke muligheder der findes uden for Banen.

Vi har I lang tid talt om hvad der skulle ske på Banen - og nu er det altså blevet den tid.

Vi frivillige vil gøre vores allerbedste for at informere så godt som muligt og besvare de spørgsmål der måtte være.

Vi håber at se så mange som muligt i morgen og selvfølgelig også næste torsdag.

Vi siger tak for alle de mange gode år på Banen og ønsker jer det allerbedste.

De aller bedste hilsner
Banen

01/02/2018

Kære alle brugere

Banen er i dag aflyst pga. sygdom. Vi ses næste torsdag.
Go aften til alle.

Venlig hilsen Banen

Kære alle Banen brugereBanen havde åbent for sidste gang i år denne torsdag. Og med det vil vi gerne sige tak for i år o...
14/12/2017

Kære alle Banen brugere

Banen havde åbent for sidste gang i år denne torsdag. Og med det vil vi gerne sige tak for i år og vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!!

Vi ses igen den 4. januar.

Julehilsner fra Banen

Kære alle,D. 7. december holder Banen og Værket et fælles jule-arrangement. Se invitationen nedenfor. Husk at melde jer ...
24/11/2017

Kære alle,
D. 7. december holder Banen og Værket et fælles jule-arrangement. Se invitationen nedenfor. Husk at melde jer til, hvis I har lyst til at deltage :) ..

16/11/2017

Kære alle
Vi er desværre nødt til at aflyse Banen i dag torsdag d. 16. november! Det er smadder ærgerligt!
Men vi ses næste torsdag til mad og hygge!

Hej alleJulen nærmer sig med hastige skridt – der er i hvert fald allerede gløgg og julegodter i butikkerne :) .. I år h...
03/11/2017

Hej alle
Julen nærmer sig med hastige skridt – der er i hvert fald allerede gløgg og julegodter i butikkerne :) ..

I år holder Røde Kors juleaften. Det er et 'først-til-mølle' arrangement, så skynd jer at melde jer til, hvis I har lyst til at deltage.

17/10/2017

Hej Alle
Banen holder lukket på torsdag d. 19. Oktober pga af efterårsferie.

Tilgengæld er der et hyggeligt fodbold arrangement på fredag i huset. Se tidligere opslag.

Go efterårs ferie til alle!

Vh
Banen

Hej allePå fredag d. 20 oktober er der fodbold i Netværkshuset! Kig forbi og se det Danske kvindelandshold møde Sverige ...
15/10/2017

Hej alle

På fredag d. 20 oktober er der fodbold i Netværkshuset!

Kig forbi og se det Danske kvindelandshold møde Sverige i EM-kvartfinalen.

Der vil være chips, sodavand, kaffe og masser af hygge!

Kampen starter kl 18.15, men kom gerne kl. 18.00 allerede.

Hej alle,På torsdag skal I komme på Banen! Vi får besøg af Lars, som efter aftensmaden vil undervise dem, der har lyst, ...
22/09/2017

Hej alle,

På torsdag skal I komme på Banen! Vi får besøg af Lars, som efter aftensmaden vil undervise dem, der har lyst, i yoga! I behøver ikke have prøvet det før, være smidige eller i god form - alle kan være med :) .. Det er en god ide at have lidt løstsiddende tøj på, siger Lars.

Vi ses!

Og her er endnu et arrangement, som I kan deltage I, hvis I har lyst.
06/09/2017

Og her er endnu et arrangement, som I kan deltage I, hvis I har lyst.

06/09/2017

Kære alle

Her kommer lidt information om nye arrangementer og aktiviteter i Netværkshuset i den kommende tid.
..

På fredag d. 8 september starter 'Cykelværkstedet' op i Netværkshuset.

Tag jeres cykler med ned i gården og få hjælp til at reparere eller servicere den. Der er værktøj og tilbehør, og der vil være én frivillig, der kan hjælpe jer med cyklerne.

Fremover vil der være cykelværksted hver fredag kl. 16.00 til 18.00 i Netværkshuset.
..

Onsdag d. 20 september er I inviteret til følgende kursus i Netværkshuset: 'Håndtering af hverdagsøkonomi og gæld – fra uoverskuelighed til overblik'.
Det er rådgivningsvirksomheden 'Settlementet', der afholder kurset.

På kurset vil I få hjælp og værktøjer til at få styr på og overblik over jeres økonomi, så den ikke er en stressfaktor, der blokerer for jeres energi og overskud til andre ting. I vil bl.a. få rådgivning om, hvordan I stabilisere jeres daglige økonomi og reducerer jeres gældsposter.

Indholdet på kurset er følgende:

· Kort om Settlementet
· Rådgivningens tilbud og værdier
· Hvad kan vi hjælpe med?
· Hvad gør du for at få en tid? Og hvad gør vi?
· Beskrivelse af et gældsforløb
· Udfordringer for personer med gæld

Efter oplægget er der mulighed for at stille spørgsmål og bestille en tid til gældsrådgivning.

Kl. 17-18 velkomst og oplæg

Kl. 18-18.30 pause med anretning

kl. 18.30-19 bookning af tid til gældsrådgivning

Der er begrænsede pladser, så tilmeldingen er først til mølle princippet. I kan senest tilmelde jer mandag d. 11 september på tlf.nr.: 38336400 eller www.hovedstaden@rodekors.dk" rel="ugc" target="_blank">www.hovedstaden@rodekors.dk

Kurset er gratis.

18/08/2017

Hej alle

Lige lidt information om et kommende event, som I er meget velkomne til at deltage i, hvis I har lyst.

Onsdag d. 23 august får vi besøg af Marie Louise, som vil tage jer med ud på en lille løbe tur. Niveauet lægges så alle kan følge med.
Marie Louise har løbet langdistance-løb og triatlon, og har stor erfaring med løb.

Der er mulighed for et bad efter løbet i huset.

Du er velkommen til at blive i huset og spise med efter løbet sammen med Terminal 1.

Løbeturen starter kl. 15.30 og slutter kl. 16.30.

31/07/2017

Kære alle

Banen holder alligevel åben nu på torsdag d. 3. august! Jubii!

Det bliver en lidt anderledes aften, end vi normalt har. Vi skal nemlig se fodbold (Danmark - Østrig) sammen med Værket og Terminal 1.

Vi spiser lidt mad sammen inden kampen. Hvis I har lyst til at spise med, skal I være i huset senest kl. 16.30, da vi alle hjælpes ad med at gøren maden klar til kampstart. Kampen starter kl 18.00.

I skal regne med, at vi slutter lidt tidligere end normalt, da vi smutter, når Værket og Terminal 1 går fra netværkshuset.

Vi håber, at I har lyst til at komme og hygge, spise chips, drikke sodavand, kaffe og heppe på de danske damer!

28/06/2017

Kære alle deltagere på Banen

Banen holder lukket i morgen torsdag d. 29. Juni.

Vi ses igen næste torsdag.

OBS : Banen har også lukket d. 3. Og 10. August grundet sommerferie.

Go' aften

Vh Banen

24/05/2017

Kære alle
Banen holde lukket i morgen Kristi Himmelfart.
Vi ønsker en dejlig dag til alle.

17/05/2017

Kære Allesammen! ❤ Hjertelig velkommen til NADA-øreakupunktur i Røde Kors, Banen/Værket.

Mit navn er Mette og er uddannet sygeplejerske og NADA-akupunktør. I morgen torsdag d. 18. maj kl. 20, vil jeg holde et lille oplæg om, hvad NADA-øreakupunktur er og hvordan det virker, samt om hvordan akupunktur kan lindre fysiske og psykiske ubalancer i menneskekroppen.

Efter introduktionen er alle velkomne til at prøve øreakupunktur. Jeg sætter 5 nåle i hvert øre og lader nålene virke i ca. 45 min. Det gør ikke ondt at få akupunktur, men man kan opleve en varme og snurren i ørene, som er helt ufarlig.
Under de 45 min. som sessionen varer, sidder vi og slapper af i rolige og hyggelige omgivelser blandt puder, tæpper, levende lys og lytter til stille, behagelig musik. Undervejs serverer jeg en lækker detox-urtete, som er udrensende og beroligende.

Til slt vil jeg sige, at alle er hjertelig velkommen, og at alle kan få udbytte og gavn af øreakupunktur-behandlingen. Er man nervøs for nåle eller berøring af sine øre, er man stadig meget velkommen til bare at sidde med og således nyde 45 minutters ro, fred og behagelig musik - uden at have akupunkturnåle i ørene.

Jeg glæder mig meget til at se Jer! ❤ KH Mette

11/05/2017

Banen har selvfølgelig åben i dag... go' bededags ferie til alle!

Adresse

Nordre Fasanvej 228
Copenhagen
2200

Åbningstider

18:00 - 22:00

Telefon

22 91 59 92

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Banen RKH sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Banen RKH:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram