11/09/2024
ER DU I TVIVL OM KUNSTEN AT VÆRE MENNESKE ER FOR DIG?
Hvis du er i tvivl, står du et spændende sted, hvor du har mulighed for at lære nyt.
Tvivl er en naturlig følelse, og opstår tit i spændingsfeltet mellem det du længes allermest efter og dine beskyttelsesmekanismer.
I går modtog jeg en mail fra en interesseret, som måske var i tvivl om, hvorvidt retreatet er for vedkommende, og hvordan jeg arbejder med grupper.
"Hej Rudi.
kan du skrive lidt om hvordan man arbejde på workshoppen? Oplæg, fysiske øbvelser, meditationer, skriveøvelser, to og to samtale mm.?
På forhånd tak"
Måske kan mit svar retur også svare på nogle af dine spørgsmål.
Retreat kan oversættes til retræte. Retræte betyder tilbagetrækning. Og i denne sammenhæng tilbagetrækning fra praktiske gøremål for at fordybe sig.
Mit udgangspunktet for arbejdet på retreatet er det, der rør sig i dig og de andre deltagere. Hvordan det træder frem, når I indgår i relationer til hinanden som mennesker, jeres historier og de følelser/reaktioner, der opstår i det samspil.
Min måde at gribe det an på handler om at skabe kontakt til kroppen. Og det gør du nemmest ved at sætte tempoet ned i fysiske øvelser og bevægelser. At du lader dig bevæge inde fra og ud i dit møde med omgivelserne. Disse bevægelser vil typisk aktiverer forskellige overlevelsesstrategier.
Når kontakten til kroppen og dennes overlevelsesstrategier er etableret, har der de andre år været forskellige former for terapeutisk procesarbejde, hvor gruppen bliver inddraget som en ressource for at støtte den enkelte i dette. Fx. ved at gruppen repræsenterer noget den enkelte savner eller som en skygge for et ubevidst konfliktmønster etc.
Det er meget energetisk kropsarbejde, spejlinger og tunen ind på kroppens sprog og intelligens.
Og, ja der kan indgå meditationer, skrive- og tegneøvelser og samtale indbyrdes i gruppen med afsæt i forskellige temaer.
Der vil også være lidt oplæg undervejs for at underbygge øvelserne og give en mental forståelse af, hvad der kan være på spil, og hvorfor vi har de beskyttelsesmekanismer, som vi har.
Oplevelser af svigt og kontakttab, når du udtrykte dine behov, følelser og impulser som barn og brænder sig fast i din underbevidsthed som en beskyttelsesmekanisme. En forvrænget beskyttelse, der undertrykker eller har lært dig at opgive at mærke impulsen, der førte til smerten i barndommen, når du ikke blev mødt og anerkendt i dine behov, følelser og impulser.
Det manglende møde og anerkendelse, der hvis de ikke er blevet mødt menneskeligt, trækker spor ind i dit voksenlivs relationer og kan komme op til overfladen, når du oplever situationer eller stemninger, der vækker kropsliggjorte minder med tråde til barndommen og et svigtet barn.
** Essensen i Kunsten At Være Menneske
Essensen af, hvad du kommer til at arbejde med på retreatet, kan kort koges ned til A. A. Milnes citat fra en samtale mellem Grisling og Peter Plys i hans berømte børnebog:
"Hvordan staver man til kærlighed?" Spørger Grisling. "Man staver det ikke. Man mærker det." Svarer Peter Plys.
Det er nemlig her gruppen kan noget særligt frem for 1-1 terapi. Der er lige pludseligt flere du kan spejle dig i og der er flere øjne og mennesker, som kan møde dig med empati og medfølelse i det, som er svært inden i dig.
Og ja, det kan føles farligt, når længlsen og forsvaret bokser op i mod hinanden. Det kræver mod at stille sig der. Gøre noget andet og mærke, at det forsvar, der passede på dig i barndommen, når de voksne ikke formåede det, måske har udtjent sin værnepligt.
Det rum går du først ind i, når længslen er stærkere end forsvaret.
** Janniks oplevelse
Det var styrken i Janniks længsel, der fik ham til at deltage i både i 2022 og 2023.
Da Jannik var med på Kunsten At Være Menneske i 2022, fortalte han i afrundingen, at workshoppen for ham stod for noget helt exceptionelt, som han ville kunne kigge tilbage på år efter år. Der var sket et stort indre mentalt og følelsesmæssigt skifte i ham.
Da jeg slog retreatet op i 2023, sendte Jannik mig anbefalingen i billedet.
Håber mit svar og Janniks anbefaling kaster lidt lys over, hvordan jeg arbejder, og hvad du kan forvente, hvis du har lyst til at lege med de fire dage.
Jeg er ikke længere i tvivl. Jeg vil gerne med. Så kan du tilmelde dig på linket i kommentarfeltet.
Hvis du stadig er i tvivl, men kan mærke at noget trækker i dig, er du hjerteligt velkommen til at skrive tilbage eller ringe til mig.
P.s. Du kan opdele betalingen i to rater.
Jeg håber vi ses næste torsdag d. 19. september kl. 16.00.
Kærlig Hilsen
Rudi Sorgenfri