14/11/2024
En tiltrængt stille morgen. Himlen er blå og solens stråler rammer de gyldne blade, der stadig hænger på træet udenfor mit vindue. Dele-katten er faldet i søvn på mig, og jeg har opgivet at åbne computeren. I går var der afslutning på Jeg ville skrive min evaluering færdig. Men nu vil jeg i stedet lade oplevelsen lande i mig. Evalueringen eksisterer i alle de sider af ord, som er blevet skabt de sidste måneder. Og i fornemmelsen af at et nyt kapitel eller en ny udtryksform har åbnet sig i mig.
Jeg vil ære det nye ved at skabe en ramme om noget blivende for skriften. Både med de andre skribenter men også med mig selv.
I går læste jeg op fra en øvelse, vi havde lavet tidligere på året. En ekfrase af et billede, som min dagbogsmakker havde sendt mig. Jeg læste bl.a:
“Jeg nyder at høre alle læse op. Jeg kan også godt selv lide at læse op. Ikke fordi jeg vil vise mine ord frem og hyldes for min tekst, men fordi det for mig føles som en måde at stå frem, at vise mig selv til verden, og at vise mig selv, at jeg tør stå der. Foran verden. Som den jeg nu en gang er. Det at vise mig, holder mig vågen og på tæerne i modsætning til ikke at gøre det, som mere giver mig en følelse af at falde tilbage i sofaen eller måske mere en følelse af bare at sidde i sofaen”.
Nu har katten rejst sig, og jeg må i bad 💦
