Speciale områder: Traumebehandling, angst, depression, stress, kriser, voksne børn af alkoholikere og barndomstraumer. Samt terapi på engelsk.
Cand. Psych. Københavns Universitet, 2004
MA Psychology, Lesley University, Boston, USA, 2001
Eksamineret hypnotisør/psykoterapeut, Alchemical Hypnotherapy Institute, USA, 1995
Krops- og psykoterapeut, Osho International Commune, Pune, Indien, 1992
Jeg har arbejdet fuld tid som psykoterapeut/psykolog siden 1992 og har haft klinik både i København, Colorado (USA) og i Indien. Udover private klienter, har jeg også undervist i psykoterapi i flere sammenhænge.
Se mere på www.hypnosepsykoterapi.dk
Hvad kan du forvente i terapien?
Når du kontakter mig som psykolog/psykoterapeut, er det fordi noget i dit liv, ikke fungerer. Du har det skidt, er utilfreds, håbløs, er deprimeret, trist eller bekymret for noget. Det kan være svært at vide, hvad dit problem er eller hvor, det stammer fra. Jeg kan hjælpe dig med, at få et overblik over dine udfordringer og sammen lægger vi en plan for dit terapiforløb. Jeg vil give dig en ide om, hvor mange terapitimer, du har brug for. Du skal regne med, at de fleste problemer har været mange år undervejs og kan være lidt mere komplekse, end du tror. Kemien betyder meget når du vælger en psykolog/psykoterapeut. Du skal kunne føle dig tryg allerede fra vores første møde eller snak i telefonen. Du er velkommen til at ringe og få en snak i telefonen, inden du bestiller
Den første samtale
Til den første samtale, er det normalt at være lidt nervøs. Du skal møde en ny terapeut/psykolog for første gang og du skal mærke om 'kemien' imellem os er i orden. Under samtalen fortæller du om, hvad du gerne vil arbejde på, samt lidt om din baggrund og historie. Hvis terapien skal virke, er det vigtigt, at du føler dig tryg ved mig og det mærker du som regel allerede i den første samtale. Hvis du beslutter dig for, at starte i terapi hos mig, lægger vi en behandlingsplan og snakker om hvilke metoder, jeg tænker vil passe bedst til dig. Jeg tilrettelægger terapien efter dine behov og problemstillinger.
Helhedsorienteret psykoterapi
Helhedsorienteret psykoterapi bygger og integrerer mange forskellige teorier, metoder og terapiretninger i terapien. Der arbejdes med alle dele af mennesket og psyken: tanker, overbevisninger, følelser, indre oplevelser, kroppen og det spirituelle.
Når der arbejdes med helheden og en integrering af mange elementer i terapien, vil ændringer ske hurtigere og være mere varige.
I helhedsorienteret psykoterapi er klienten i centrum og klientens har nøglen til de ændringer, som skal finde sted. Psykologen eller psykoterapeuten er ikke ekspert, men en person, som kan hjælpe klienten finde svaret i sig selv.
Helhedsorienteret psykoterapi har ikke kun fokus på dine problemer og symptomer, men også på løsninger, og dine ressourcer og styrker. Terapien har til formål at skabe dybe indre forandringer, så du kan lære dig selv bedre at kende, blive mere bevidst og samtidig opnå lindring af symptomer og problemer i dit liv.
Hvordan foregår terapi timen og terapiforløbet?
I terapitimen er det klienten, som er i fokus. Dette er som regel en lettelse, da det ofte er rart at blive lyttet til og få mulighed for, at snakke om det du går og tænker på og føler. Men det kan også være lidt ubehageligt at være i centrum og tale om det, som gør ondt. Derfor kan du regne med min fulde opmærksomhed og støtte uanset hvad, du bringer op.
I begyndelsen af terapien (de første 1-3 gange) vil vi sammen forsøge, at få et overblik over, hvilke problemer du har.
Jeg har en aktiv rolle i terapien og bruger de metoder, som jeg vurderer passer bedst til dig. Jeg har arbejdet som psykolog og psykoterapeut siden 1992 og har erfaring med mange forskellige metoder og teknikker. Der er ikke en metode, som passer på alle, så jeg vil vurdere hvilken terapiform, vil være mest effektiv for dig.
En del forskning peger på, at samspillet mellem psykoterapeut/psykolog og klient er meget vigtigt og en forudsætning for effektiv terapi. Dette samspil lægger jeg meget vægt på under terapien, så du altid føler dig tryg, lyttet til, ’mødt’ og respekteret som menneske.
For mig er psykoterapi mere end ’bare’ at lytte eller give ’gode råd’, selvom dette kan være relevant i visse tilfælde. Jeg forsøger i terapien, at hjælpe og støtte dig i, at få bearbejdet og forløst dybe problemstillinger. Målet er, at du finder frem til og transformerer roden til de problemer du har, så du kan give slip på det, der begrænser dig og få en bedre indre balance. Min tilgang har fokus på selvudvikling og dyb forvandling, og ikke symptombehandling. Jeg håber du gennem terapien vil opleve at komme mere i kontakt med dig selv, dine følelser og dine behov på en ny og bedre måde.
Da dine problemer nok har været undervejs i mange år, skal du regne med at gå hos mig mindst 6 gange, men mange klienter går hos mig længere. Du burde mærke en forbedring indenfor de første par gange. De fleste klienter er i terapien 2-4 gange om måneden.
Som led i din terapi er det muligt, at du får hjemmeopgaver, som du laver mellem terapitimerne.
Gennem årene har jeg været i berøring med mange forskellige klienter og mange problemstillinger, fra den lette til den tunge ende. Jeg lærer til stadighed utrolig meget om psykologi, terapi og selvudvikling gennem mit arbejde. Jeg er taknemmelig for alle de mennesker, som har åbnet sig overfor mig og betroet svære ting til mig. Det er mig en glæde at kunne hjælpe og støtte et stykke af den vej et menneske går mod et bedre og rigere liv.
For mig er det yderst vigtigt at en terapeut har oplevet klient rollen og har arbejdet gennem mange af sine egne problemstillinger. Dette mener jeg, gør mig mere i stand til at være effektiv, til stede, rummelig og bevidst i rollen som psykoterapeut/psykolog. Det kendskab jeg har til terapi og psykologi, har jeg derfor både fra mine egne oplevelser og fra mine studier. Viden og teori samt direkte kendskab til den menneskelige psyke kan gå hånd i hånd. Når jeg sidder overfor en klient, har jeg den opfattelse, at vi som mennesker har mange af de samme problemstillinger at arbejde med. Jeg ser ikke mig selv som en ekspert eller en person, som er bedre end min klient. Den rejse mine klienter tager gennem deres indre, er også min egen rejse.
Da jeg boede i USA havde jeg egen praksis som psykoterapeut og uddannede mig samtidig til psykolog på Lesley University. Uddannelsen lagde meget vægt på ’self as instrument’ princippet, som betyder, at en god psykolog er i stand til at reflektere over og arbejde på sine egne problemstillinger. Den teoretiske ramme for psykolog uddannelsen på Lesley University er humanistisk og multikulturel, dvs. at klienten er i centrum og psykologen er opmærksom på kulturelle forskelle hos klienterne.