03/06/2025
I dag talte jeg med en klient, der er blevet udsat for det, man kan kalde breadcrumbing – en relation, hvor den anden part giver små, sporadiske tegn på interesse, men uden egentlig at have intentioner om at føre relationen videre.
Det kan være en besked her og der, et like på en story, et ‘vi må snart ses’ - men intet sker. Det efterlader klienten forvirret, usikker og med følelsen af, at hun hele tiden lige mangler at gøre lidt mere, før det bliver til noget. Hun er ikke rigtig valgt til - men heller ikke valgt fra.
Vi kom også ind på nogle beslægtede begreber:
🔹 Ghosting – når den anden pludselig forsvinder uden forklaring.
🔹 Orbiting – når de holder øje med dig online, men aldrig tager kontakt.
🔹 Benching – når du holdes som en ‘backup’, men aldrig rigtig bliver prioriteret.
Fælles for dem alle er, at de kan være dybt desorienterende - og skabe en indre dialog præget af selvkritik, uro og tvivl: Var jeg for meget? For lidt? Gjorde jeg noget forkert?
Vi talte om, hvordan det ikke handler om hende – men om en kommunikationsform, der er uforpligtende, grænseløs og ofte egoistisk. Det er en relation, der aldrig rigtig er forankret, men hele tiden lover ‘måske’.
👉 Noget af det vigtigste hun (og vi) kan gøre i sådan en situation er:
✅ Genkende mønsteret.
✅ Give sig selv lov til at sige ‘det her føles ikke godt for mig’.
✅ Tage afstand – også selvom det kun er en lille del af hende, der tør.
✅ Og vigtigst: vælge sig selv til.
Mange mennesker bliver ramt af den her form for ‘næsten-relation’ - og den efterlader ofte ar, der ikke ses. Men de tæller. Og de må tages alvorligt.
💬 Har du oplevet noget lignende?
Du er ikke alene – og du behøver ikke blive stående i det alene.
Du er velkommen til at række ud og booke en samtale. Jeg tager det alvorligt.
