25/03/2026
Ama Pachana-kursus, Ayurvedisk detox på en nem og naturlig måde - 10. til 18. april
Prøv vores Ayurvediske sæsonudrensning! Ama Pachana er en procedure, der er en del af Maharishi AyurVeda. Den kan du nu stifte bekendtskab med på et ottedages kursusophold på Højskolen for Bevidsthedsudvikling i Havnsø, der ligger idyllisk placeret i bunden af Sejrøbugten.
Ama Pachana er en vigtig del af Maharishi AyurVeda og består af en kombination af praktiske tilgange samt undervisning i de teoretiske principper, der giver dig mulighed for at bevare effekten, når du vender tilbage til din dagligdag.
Formålet er at forberede dig til den nye sæson, som vi er på vej ind i. Det sker ved, at
toksiner (skadelige fremmedelementer i fysiologien – også kaldet ’ama’) fjernes i et
blidt og effektivt forløb, der gør det muligt for kroppen at fungere mere forfinet og
nuanceret og dermed at opretholde mere stille niveauer af bevidstheden. Ama Pacha-
na er således god for både krop og sind og for udvikling af højere bevidsthedstil-
stande.
Ama Pachana er sanskrit-ordet for en nænsom fjernelse af toksiner fra kroppen, som
finder sted uden at belaste kroppens væv. Mange forbinder såkaldt ’afgiftning’ med
forskellige grader af ubehag. Men som altid med terapierne i Maharishi AyurVeda er
målet at lade kroppens naturlige mekanismer samarbejde uanstrengt om at rense dens
strukturer; og snart indfinder oplevelsen af øget velvære, glæde og lethed sig. At føle
på sin egen krop, hvordan alle de velkendte funktioner begynder at køre mere let og
afslappet, kan være lidt af en åbenbaring – især når man som TM-udøver også erfarer
effekten i det daglige meditationsprogram.
I løbet af kurset lærer man:
− at spise mad, der ikke skaber toksiner,
− hvad der gør mad virkelig sund, og hvordan man selv kan lave lækker og
nærende mad efter Ayurvediske principper,
− hvilke Ayurvediske urtepræparater, man kan anvende til at øge udrensningen
og understøtte sund og rettidig funktion af kroppens systemer,
− små terapiforløb til daglig anvendelse, f.eks. fordøjelsesafkog og varmtvands-
terapi,
− lette yogaøvelser, som kan indgå i éns dagsprogram,
− hvad daglig udøvelse af Transcendental Meditation gør for sundheden, og
hvordan meditationen forlænger livet,
− hvilken indflydelse Marma-terapi, essentielle aroma-olier og andre
Ayurvediske behandlinger har på sundheden.
− hvordan Maharishi Sthapatya Veda (Vedisk arkitektur), Maharishi Gandharva
Veda (Vedisk musik), og Vedisk recitation yderligere styrker den helsebring-
ende indvirkning.
Praktiske detaljer
Kursusleder: Akos Mester, certificeret klinisk aromaterapeut, Maharishi AyurVeda
konsulent og TM-lærer
Undervisningen foregår på engelsk.
Sted: Skolen i Havnsø. Adresse: Havnevej 3, 4591 Føllenslev, telefon: 5991 9293,
e-mail: info@hojskole.net
Tilmelding: https://hojskole.net/dk/skolens_kurser/tilmelding_til_kort_kursus
Tilmelder du dig via vores e-mail, bedes du oplyse: navn, adresse og telefonnummer.
Tilmeld dig gerne så tidligt som muligt og senest den 1. april, 2026!
Vi glæder os til at se dig til et helt særligt kursus
Havnsø-teamet