16/01/2022
SUPERVISION HOS RELATION OG RETNING
Jeg er ved at lægge sidste hånd på en spændende neuroaffektiv supervisionsuddannelse hos Peter Kofoed. Og i naturlig forlængelse, begynder jeg at tilbyde supervision til psykoterapeuter 1:1 og til grupper.
NEUROAFFEKTIV TEORI I SUPERVISIONEN
Har man sagt neuroaffektiv teori, så må man også sige Susan Hart og Marianne Bentzen. Begge arbejder med den neuroaffektive udviklingspsykologi som forståelsesramme for, hvordan vi udvikles og hvordan vores personlighed dannes. Til forståelsesrammen hører de neuroaffektive kompasser, der belyser vores sansninger, følelser og refleksioner ud fra den treenige hjerne, og vores tilhørende evne (eller mangel på samme) til regulering og mentalisering.
Med teorien kan vi blive klogere på menneskers udvikling og adfærd. Gøre det ubevidste bevidst, både hos os selv og hos vores klienter, og derved hjælpe mennesker på vej.
Med den neuroaffektive udviklingsteori, og et i øvrigt bredt teoretisk baggrundstapet, vil jeg gerne tilbyde kommende supervisander et hjerteligt rum, hvor der er plads til at lære af udfordringer, fejl, fortrydelse, utilstrækkelighed, styrke, sårbarhed, mod, ressourcer og venlig nysgerrighed.
OM MIG
Jeg har selv benyttet mig af supervision i alle de år, jeg har arbejdet med klienter, og ser det som en vigtig del af mit virke som psykoterapeut, for at kunne tage vare på mine klienter, mig selv, udvikle mig fagligt og personligt. Gennem årene har jeg modtaget supervision hos en lang række af dygtige supervisers; Tess Thestrup, Dorthe Rendtorff, Brian Rønnow, Ameyo Barfred-Dixon, Karen Bro, Ursula Fürstenwald, John Hjarsø og Liv Dhanyo Thommesen.
I de 10 år jeg har arbejdet klienter har jeg især beskæftiget mig med selvudvikling, opvæksttraumer, barn af alkoholiker, svære relationer, spiseforstyrrelser, mindfulness, åndedræt, hjernen og nervesystemer, terapi til børn og unge samt parterapi. Jeg driver min egen psykoterapeutiske virksomhed full-time og lever af det.
CURRICULUM VITAE
• Født 1970.
• Læreruddannet på Frederiksberg
Seminarium, 1999.
• Master i Professionel
Kommunikation, MPK på RUC, 2009.
• Startet arbejde med træningsklienter,
2012.
• Certificeret psykoterapeut på ID
Academy, 2014.
• Udbyder af mindfulness til børn,
2015.
• Certificeret mindfulnessinstruktør på
ID Academy, 2016.
• Mindfulnessassistent på ID Academy,
2016.
• HeartMath mentor, 2017.
• Undervisningsassistent på
psykoterapeutuddannelsen på ID
Academy 2016, 2017 og 2018.
• Mindfulnessfacilitator QuietZone og
Matrikel 1, 2019-2020.
• Imago parterapeut, 2019.
• Forfatter til bogen "RO - Mindfulness
for børn og unge" 2019.
• Start på neuroaffektiv
supervisionsuddannelse, 2021.
RAMMEN FOR SUPERVISIONEN, 1:1 ELLER GRUPPESUPERVISION
Supervision 1:1:
- Dine ønsker
- Egne processer og tematikker
- Fagpersonlig udvikling
- Personlige reflektioner
- Tømme containeren
- Kende område og komplekser som vi
deler eller ikke deler med vores
klienter
- Styrkelse af selvagens
- Bevidstgørelse af egenomsorg
1:1 supervison aftales fra gang til gang. Pris 800 kr. pr. 1 time.
Gruppesupervision:
- Jeres ønsker
- Reflekterende team
- In-tuning
- Episodeanalyse
- Temaarbejde
- Styrken i forskelligheder
- Spejling
- Styrkelse af selvagens
- Bevidstgørelse af egenomsorg
Gruppesupervison vil foregå med samme 4-5 gruppemedlemmer, hvor man mødes 3-4 timer, 6-8 gange om året. Pris 700 kr. pr. gang, forudsat at der er 4-5 supervisander.
Supervisionen vil foregå i Willemoesgade på Østerbro (1:1 og gruppe) eller i Tisvildeleje (1:1).
Du er hjerteligt velkommen til at kontakte mig på telefon 4081 1913 eller kontakt@relationogretning.dk
Mange hjertelige hilsner
Lea Brund Rasmussen, psykoterapeut MPF