Psykolog Otilia Henriksen

08/01/2026

✨ Har du nytårsfortsæt for 2026 – som du gerne vil holde? ✨

Hvert år møder jeg mange i min klinik, som starter året med gode intentioner, og som kort tid efter føler sig frustrerede eller opgivende.

Ikke fordi de mangler viljestyrke.
Men fordi viljestyrke sjældent er nok, hvis forandringen skal holde i længden.

Varige forandringer kræver noget andet:
🔹 Forståelse for dine uvaner
🔹 Refleksion over dit hvorfor
🔹 Og et værktøj, der støtter dig - trin for trin

På baggrund af mit arbejde som psykolog har jeg udviklet min trivselsplanlægningsmetode, en metode med 5 enkle trin, der hjælper dig med at skabe forandringer indefra,
på en måde der føles mere naturlig og meningsfuld.

I mit nye blogindlæg deler jeg:
✔ Hvorfor nytårsforsæt ofte ikke holder
✔ Hvad der ofte skal til for varig adfærdsændring
✔ Og hvordan du kan arbejde med dine mål, med min 5 trins trivselsplanlægningsmetode

👉 Læs blogindlægget på min hjemmeside - se link i kommentarsporet.

Varme hilsner,
Otilia Henriksen
Autoriseret Psykolog 🌿

19/12/2025

Da det nu meget snart er tid til familiens julesammenkomster, så vil jeg gerne igen dele denne post med dig ♥️🎄

Hvordan får du en god jul i familiens frygtindgydende dynamikker? Af Otilia Henriksen, December, 2023 Julen nærmer sig. Hvad sker der i dig, når du tænker

12/12/2025

❤️🎄🎁 En kærlig gaveidé: Et digitalt psykologforløb mod angst ❤️🎄🎁

Hvad giver man egentlig et menneske, der kæmper med angst eller anden unødvendig frygt?

Mange drømmer i virkeligheden ikke om flere ting under træet, men om noget langt mere værdifuldt: At være angstfri, nærværende, rolig og glad. Det er - i hjertet - ofte det største ønske. Alligevel er det de færreste, der sætter angstfrihed på ønskesedlen, og som nærmeste kan det føles svært at give et terapeutisk forløb i gave. Vil det virke sårbart? Forkert timing? Eller måske endda som en lyseslukker juleaften?

Derfor vil jeg gerne tilbyde en mulighed, som mange andre nærmeste/pårørende har haft god erfaring med.

🎁 En terapeutisk gave - uden at tage magien ud af juleaften

Du kan nu give mit digitale psykologforløb ”Overkom din angst” i gave til dine nærmeste.

Og for at gøre det nemt har jeg lavet en digital gaveseddel, som kan printes, pakkes ind eller sendes digitalt, når tidspunktet føles rigtigt.

Hvis du vurderer, at selve juleaften ikke er det rette tidspunkt, kan du måske give gaven før eller efter gaveuddelingen, og lade en mindre, fysisk gave ligge under træet.

♥️ Giv adgang til årsagsbehandling og klinisk hypnose som julegave

Mit digitale psykologforløb ”Overkom din angst”, som bl.a. kombinerer klinisk hypnose med målrettet årsagsbehandling, kan som sagt gives i gave. De fleste opnår angstfriheden inden for 3-6 måneder, og du bestemmer selv, hvor mange måneders adgang du ønsker at give.

Du kan vælge at give:
- 1 måneds adgang: 475,-
- 3 måneders adgang (10% rabat): 1275,-
- 6 måneders adgang (20% rabat): 2250,-

Det vigtigste er dog:
Personen skal selv sige ja. Ellers får de ikke den fulde effekt af behandlingen. Hvis personen ikke er helt sikker på, om det er noget for en, så kan man endda prøve forløbet gratis i 10 dage. Vær opmærksom på, at forløbet tager mindst 12 uger, så hvis du giver én måneds adgang, så skal modtageren efterfølgende selv købe adgang. Tilbuddet gælder kun til og med 31/12-2025.

♥️ En gave, der skaber forandringer

Mange bliver overraskede over, hvor hurtigt klinisk hypnose og årsagsbehandling kan skabe dybe, neurologiske mærkbare forandringer. Det er ikke et kursus eller en samling redskaber til at håndtere symptomer om og om igen. Det er terapi, der arbejder med årsagerne bag angsten, så nervesystemet reguleres og sindet finder ro og balance.

Forestil dig at kunne give et menneske, du holder af, en gave som denne:

“Angstfri. Nærværende. Rolig. Glad.”

Det er en gave, der kan forandre et helt liv.
(Og ja, man må også gerne give gaven til sig selv!)

Det praktiske:
Du kan enten købe forløbet som gave og bestemme hvornår gaven skal gives (elektronisk) via mit website - (se link i kommentarerne).

Alternativt kan du også skrive til mig på sms eller mail og købe en voucher/kampagnekode (via mobilepay), som så først starter forløbet, når den bliver aktiveret af gavemodtageren.

Modtageren kan selvfølgelig selv fortsætte forløbet på egen hånd, hvis der skulle blive behov for længere tid end det der er givet. Så skriver vedkommende bare til mig.

Jeg ønsker dig og dine nærmeste en varm og kærlig juletid. 🎄🎁❤️

De varmeste hilsner,
Otilia Henriksen
Autoriseret psykolog

05/12/2025

Spydigheder ved festlige lejligheder

Mange af mine klienter begynder at frygte de kommende festlige lejligheder, fordi der altid er nogen i familien, som kommer med spydige kommentarer. Det kan være sådan en stemnings dræber.

Det første vi afdækker i terapien, når jeg har fået situationen beskrevet af klienten, er de mulige forklaringer til de spydige (nedladende, upassende, fordømmende, diskriminerende) kommentarer. Vi folder det hele ud sammen, så det bliver mere klart, hvad der er ens eget og hvad der kan lægge hos den, der kommer med spydigheder. Dette plejer at give vigtige data i forhold til, hvad der kan ligge hos hver enkel og hvordan dynamikken i familien tillader denne adfærd.

Her er der nogle af overvejelserne, hvis du kunne tænke dig at få et lille udsnit, som måske kan hjælpe dig til at være mere mentalt forberedt.
Er der indgroede roller eller vaner?

Autopiloten kan komme i gang ret hurtigt, når man genser hinanden, så de gamle mønstre overtager. Det kan være ren vane, at nogle tror, at det forventes af dem at være “de sjove”. Mange i selskabet griner af deres spydigheder for at lette stemningen, og så finder de aldrig ud af, at de sårer nogen. I disse tilfælde har det hjulpet, at klienten spørger dem direkte, om de tror, at man forventer af dem at være de underholdende med spydigheder. Og selvom dem selv eller andre familiemedlemmer er kommet dem til undsætning ved at sige noget a la “nej, nej, det er bare for sjovt”, så har det alligevel haft en god effekt helt eller delvist. Nogle gange udvælger de dog andre ofre. Her ses det ofte, at dynamikken har fået en drejning i familien, efter at du har været modig med det resultat, at du og andre siger andre ting, end før. Hermed har klienten fået en ny rolle, hvilket begynder at ændre familie dynamikken. Når man kigger på mobningsdynamikker, så svarer det til, at nogen peger på mobningsproblemet og aktiverer det tavse flertal, som plejede at grine eller ignorere.

Kan der være tale om jalousi eller usikkerhed?

Det er meget udbredt, at der kan være uudtalte konkurrencer i familien, der kan komme helt fra barndommen af. Men det kan også være en tilkommer i familien, som blot ved at være sig selv kan prikke til nogles usikkerhed. De spydige bemærkninger kan i så fald være en måde at føle sig “over” andre på. Når man bruger sarkasme, så kan det være en måde at løfte sig selv, hvis man føler sig usikker, overset eller misundelig.

Blot bevidstheden om dette kan hjælpe, men det kan også hjælpe at rose vedkommende på de områder, som e ønsker eller at tage en snak med vedkommende om årsagerne til spydighederne. Det er en vurderings sag, om vedkommende er til at snakke med.

Ikke veludviklede sociale færdigheder

Selvom man er voksen, så kan det være, at de sociale færdigheder halter. Nogle tror fejlagtigt, at ironi eller drilleri er sjovt eller kærligt, selv om det rammer hårdt. De lægger måske ikke mærke til, hvordan det påvirker andre.

Man kan spørge vedkommende om de ved, hvordan det påvirker andre eller om de ville synes det var sjovt selv. I disse tilfælde om manglende sociale færdigheder plejer det at virke bedst at stille dem spørgsmål end at give dem opskrifter på, hvordan man bør gøre, medmindre de selv spørger. Det skyldes, at man bliver nødt til at reflektere og aktivere frontallapperne, og det kan med højere sandsynlighed føre til udvikling af færdighederne.

Konflikter under gulvtæppet

I mange grupper tager man desværre ikke en åben dialog om det, og så begynder det at bulle på gulvtæppet, hvorfor nogle falder en gang i mellem på det efterhånden meget ujævne tæppe. De skjulte spydigheder kan være en passiv-aggressiv måde at udtrykke irritation eller uløste konflikter på.

Man kan spørge ud i rummet, gerne med ægte nysgerrighed og omsorg i stemmen: Gad vide, hvad det handler om. Er du okay? Man kan også vælge at gøre det bag kulisserne på et tidspunkt og med samme spørgsmål.

Alkohol og filteret

Ved alkoholindtag smider nogle den hensynstagende sociale filter, hvilket kan føre til sårene kommentarer. De føler sig mindre hæmmede, og det vælter ud med spydighed i større eller mindre grad.

Her hjælper det at huske sig selv på, at alkoholen snakker og man kan bede den anden om at holde kammertonen med et tilhørende grin. At pege på alkoholen og sige det højt kan have en begrænsende effekt på spydighederne. Om ikke andet så har man sagt stop/nej tak i stedet for bare at tage imod angrebene. Det er sjældent, at nogen er ligeglad med at få at vide, at nu har du vist fået for meget at drikke.

Jeg håber, at du kunne bruge noget af det og at din december bliver fredelig og afslappende, hvilket de fleste egentlig ønsker sig, men ikke altid få oplevet. Måske giver det mening for dig at dele, så disse forståelser og handlemuligheder kan nå ud til mange 🫶

God december ♥️

27/11/2025

🛍🛍🛍 Shoppemani hos børn og unge – og 7 tips til at undgå det! 🛍🛍🛍

Black Friday kan være en kickstarter til shoppemani, også kaldt kompulsive køb. Og de unge menneskers hjerner er særligt udsatte for afhængigheden til at shoppe, da de ikke har så meget erfaring med shopping, og da deres frontallapper endnu ikke er helt færdigudviklet.

Men de samme problemer, mekanismer og råd kan også være relevante for voksne.

Så måske vil du holde lidt øje med og støtte dit barn. Men hvad skal man forstå og hvordan kan man støtte uden at problematisere og skabe konflikter derhjemme? Det kan være lidt svært uden lidt dybere viden og konkrete redskaber.

Derfor har jeg skrevet et blogindlæg omkring lige præcis dette.

Læs det her:
https://www.otiliahenriksen.dk/blog/shoppemani_hos_born_og_unge_og_7_tips_til_at_undga_det/

Varme hilsner,
Otilia Henriksen
Autoriseret Psykolog

06/11/2025

Kritik og konflikter

Har du prøvet at hjælpe, hvor det bliver opfattet som kritik fx af en kollega eller dine teenage børn?

Eller har du prøvet at få tilbudt hjælp, hvor du føler dig kritiseret?

Det kan være et opslidende mønster at være i sådanne kommunikationssituationer om og om igen.

Mange spørger mig: “Hvorfor lander vi altid her?”

Det handler ofte om nogle programmer i hjernen med centrale overbevisninger og tilhørende følelsesmæssige mønstre, som bliver aktive og kommer til at styre, før man når at tænke. Det skyldes, at de programmer er gemt i den instinktive del af hjernen # og at hjernen vælger for én, hvilket program, der skal åbnes 1/3 del af et sekund, før man er bevidst om disse følelser og tanker.

Resultatet kan være gentagede konflikter og mistrivsel i familien eller i andre relationer. Det kan også være stille indadvendt sår, ked-af-det-hed eller vrede, hvor man holder alt inde.

Men uanset om det bliver sagt højt eller holdes inde og uanset om det er dig eller den anden, der føler sig kritiseret, så er det ofte sådan, at begge partere er utilfredse med, hvordan kommunikationen foregår. Man føler sig ikke grebet, forstået, rummet osv.

Tit kan man ikke lande den helt, på egen hånd, fordi meget få er vokset op med mønster eksempler, dvs. med nogle forældre og andre signifikante voksne, som meget sjældent var presset og som enten intuitivt eller tillært gjorde det helt rigtige kommunikationsmæssigt.

Mange har i dag i voksenalderen fundet gode redskaber på nettet, men har det svært ved at anvende dem, når de er mest pressede. Og så bliver man fortvivlet…

I min klinik lærer jeg mennesker at regulere følelser meget lavpraktisk med de rette tanker, den rette vejrtrækning osv. Men vigtigst af alt, jeg laver først årsagsbehandlinger, sådan så hjernen bliver omprogrammeret både ift. gamle oplevelser og ift. deres centrale overbevisninger fremad. Jeg ilægger også redskaberne under klinisk hypnose terapien, så hjernen helt automatisk reagerer, som man ønsker det.

Derefter bliver det overraskende nemt at skabe kontakt i stedet for konflikt, at blive i konflikten tryg, forbundet og rummende og at skabe ro med fuld overlæg. Man har fået de rette hjælpsomme hjerne-programmer/apps til at blive aktiveret ved konflikter, så man anvender den rette spørgeteknik, mimik, tankesæt osv. Som mine klienter siger: Nu forstår jeg, hvad du mener, når du siger, at jeg kommer til at nyde konfliktsituationer, fordi de giver mig en mulighed for at vise (typisk ens nærmeste), hvor meget jeg elsker dem.

Det føles nærmest magisk både at omprogrammere ens hjerne bagud og fremad samt at se resultatet af den nye reaktion med de nye typer af spørgsmål, som man nu også tør stille… Det er en gave at være med til at skabe denne forvandling i folks liv! Fantastisk 🫶♥️

24/10/2025

Leder du efter de naturlige (bivirkningsfrie) løsninger mod angst, tankemylder og uro?

Du er ikke alene om det. Rigtig mange søger sådanne løsninger mod deres angst og uro, hvor kroppen aldrig helt slapper af...

Jeg er fortaler af de naturlige løsninger til at slippe angsten, når det er muligt, sådan så man kan skabe balance i krop og sind uden en masse bivirkninger...

Mit digitalforløb “Overkom din angst” og/eller mine én-til-én forløb hjælper dig med at (gen)finde din indre ro i kroppen og i tankerne…

Rigtig mange af mine klienter har allerede fundet den naturlige bivirkningsfrie vej ud af et angstpræget liv med mine forløb, forløb som skånsomt omprogrammerer hjernen sådan så krop og sind samarbejder rolig og afbalanceret...

Prøv mit digitalforløb med fuld tilfredshedsgaranti i 14 dage. Tilfredshedsgarantien betyder, at du kan prøve det i 14 dage, og hvis det ikke er noget for dig, så får du pengene tilbage...

Klik nedenfor og find ud af, om digitalforløbet kan hjælpe dig med at (gen)finde roen i krop og sind... ♥️

https://youtu.be/lkJEE-a7kro Overkom angsten på dine egne præmisser For at fejre World Mental Health Day giver jeg 7 dages gratis prøveperiode i resten af

20/10/2025

Vil du forebygge, at dine børn bliver fysisk og psykisk mishandlet? Der er enkelte handlinger, som er meget forebyggende:

De fleste har nok hørt, at når nogen driller én, så er det nok et tegn på, at vedkommende er lidt interesseret i én. Eller at den man elsker, tågter man osv. Det virker umiddelbart uskyldigt og sødt, men det kan være starten på en central overbevisning, som kan føre til psykisk og fysisk mishandling. Med sådanne udtalelser lærer børn, at mishandling er et tegn på kærlighed.

Men hvad skal man så sige og gøre i stedet, når man nu ikke skal fortælle ens børn, at hvis nogen generer dem, så er det, fordi vedkommende godt kan lide dem? Her er der nogle enkelte tips.

Lytning, spørgeteknik og udvidelse af løsningsspektret:

Børnene skal opleve, at vi tager deres følelser alvorligt, og derfor skal vi lytte og stille uddybende spørgsmål med ægte nysgerrighed. Man kan tage nogle af deres ord og gentage dem eftertænksomt, hvilket får dem til at gå dybere. Mange forældre ved ikke, at det tit hjælper børnene gevaldigt at få taletid og mærke forældrenes nysgerrige omsorgsfulde opmærksomhed. Det føles beroligende for dem, ikke mindst fordi deres følelser er tydeligvist vigtige for forældrene. Ingen minimering, feje under gulvtæppet eller kom hurtigt videre samtale vil hjælpe dem med at bearbejde og løse, at nogen behandler dem dårligt.

Forældrene kan også efter de mange nysgerrige spørgsmål spørge ind til, hvad børnene tror løsningen kan en god være. Det kan være, at spørgsmålet får dem på det helt rette spor. Man kan desuden herefter give børnene andre gode ideer til løsninger, - fx at aktivere de voksne omkring børnene, så de ved, hvad der foregår osv. Husk at bidrage med det som endnu et muligt løsningsforslag.

Børn og teenagere kan sagtens lære at sætte grænser og at række ud, når deres grænser ikke overholdes på trods af forsøg på grænsesætning.

Alt dette kan trænes derhjemme i hverdagen. Så man stiller sig til rådighed for øvelses skyld, og dét selvom det kan være hårdt at være den væg, hvorpå bolden kastes op af. Det giver nemlig en mulighed for at vise, hvordan man som forældre kan sætte grænser. Med sådanne praktiske eksempler lærer børnene det langt hurtigere. Så se det som en øvelsesmulighed og ikke som et nederlag, når børnene overskrider dine grænser.

Og på et tidspunkt sker magien, når de efterligner én ♥️🫶 Det er det hele værd!

Jeg har efterhånden hjulpet mange voksne og børn med dette og mere til. Det åbner op for en meget mere tryg dagligdag og relationer… Ringene spreder sig så skønt i vandet. Det kommer ofte til at påvirke rigtig mange, når vi vælger at hjælpe børnene med at reflektere, regulere og håndtere, - også børnenes senere parforhold og vores børnebørn. Det er en kæmpe gave til alle, der kommer til at være i dine børns liv 💝

10/10/2025

I dag den 10. oktober markeres World Mental Health Day😊 Dette er en dag, hvor hele verden sætter fokus på vigtigheden af mental sundhed. Det er en mærkedag, der betyder meget for mig, og som jeg gerne vil bidrage til, ikke kun én dag, men hele oktober måned🙏🌹

Mental sundhed bør være noget, vi alle har adgang til, uanset økonomisk baggrund.

Derfor tilbyder jeg nu en uges gratis adgang til mit 12 ugers digitale psykologforløb "Overkom din angst", i resten af oktober måned🎁

Forløbet bygger bl.a. på klinisk hypnoseterapi og er skabt til at hjælpe dig med at slippe angst og anden unødvendig frygt. Dermed kan du genvinde ro og tryghed i din hverdag😊

Det er mit håb, at flere får mulighed for at opleve, hvad terapi og klinisk hypnose kan gøre, og at vi sammen kan være med til at nedbryde de barrierer, der stadig findes omkring mental trivsel👌

Læs mere om det digitale psykologforløb "Overkom din angst" på min hjemmeside eller se min video om forløbet på youtube (se links i kommentarsporet).

Del gerne opslaget, hvis du kender én, der kunne have glæde af det💜

Med de bedste ønsker for din og dine nærmestes mentale sundhed – i dag og alle dage.

Varme hilsner,
Otilia Henriksen
Autoriseret Psykolog

22/09/2025

Fortolkninger præger opdragelsen

Mange tror fejlagtigt, at deres børn er egoistiske. Det er skamfuldt for mange, så de gør alt for at få “egoismen” tvunget ud af dem via “opdragelsen”.

Men børn er skabt til at se livet gennem nogle "mig-centreret" briller. Og det gælder alt, ikke kun det gode ting i livet: Er forældrene stressede, oplever børn oftest, at det er deres skyld. Hvis planerne ændrer sig, kan de føle, at verden styrter sammen, fordi den så ikke stemmer overens med deres indre billeder af, hvad der skal ske, - mange gange endda selvom planerne bliver ændret til det bedre.

Dette er ikke egoisme - det er blot måden børn udvikler sig på, mens de gradvis integrere, hvordan verdenen møder dem. Det vil sige, at de på et tidspunkt begynder at kopiere de voksnes adfærd og alle de gode samtaler om, hvordan man kan se tingene fra andres perspektiver. Det er altså et resultat, der kommer på et tidspunkt, og når det sker, så fremskyndes den adfærd af vores bekræftelse af, hvor godt det føles når… fx når du også tænker på din brors ønsker…

Denne viden og fortolkning af børns adfærd gør det lettere at møde deres store reaktioner med tålmodighed og empati i stedet for frustration eller endda skam.

Og imens empatien og gavmildheden endnu ikke er lært, så kan man som forældre huske sig selv på, at det, som børn mest har brug for i de øjeblikke, er tryghed: "Alt er okay. Jeg elsker dig. Det er ikke din skyld. Lad mig høre, hvad du tænker. Hvor på kroppen mærker du de følelser? Har du brug for et kram? Jeg kan godt forstå, du ønsker dig det. Det er også ærgerligt. Det går over. Osv."

Når de på et tidspunkt tager brillerne af, så kan man høre, hvordan alle de gode snakke alligevel har integreret sig i børnene… Det er en fantastisk, ja nærmest magisk øjeblik… ♥️

10/08/2025

Dos and donts når man undskylder ♥️

Vi kender det nok alle sammen. Nogle “undskyld” virker bedre end andre og nogle kan endda gøre ondt værre og få konflikten til at eskalere, - også selvom undskyldningen var velment og også selvom man ihærdigt har prøvede at komme igennem med ens undskyldning! Det gælder både som afsender og som modtager… Det kan være, at du finder fejlen og løsningen her.

Hvad kan være gået galt?

Det kan være, at vedkommende undskyldte for dine følelser, - for eksempel “jeg er ked af, at du følte det sådan”. Andre undskylder for dine tanker, som i “ beklager, at du fortolkede det sådan”. Der er også den slags undskyld, som slutter med et “MEN…” og så kan det føles, som om det sletter al det foregående, altså selve undskyldningen. Mange gange er disse undskyldninger velmente, mens de andre gange blot er halvhjertede undskyldninger af forskellige årsager. Det kan være af manglende velvilje eller også fordi de ikke helt kan bære at stå i en sårbar situation, indrømme fejl, blotte sig o.l.

Læs med her, hvis du gerne vil høre om alternativer, der typisk virker langt bedre. 🙂

Hvad kan løsningen være?

Den virksomme ægte undskyld peger på fejlen.

Vis ægte fortrydelse over det, du sagde/ikke sagde, gjorde eller ikke gjorde, - også med et omsorgsfuldt blik, tone og kropssprog. Hvis det er svært, så husk dig selv på, at ingen behøver at være perfekte og at man faktisk har brug for, at den anden ikke fastholder at være perfekt i situationer, der har såret.

Her kommer der et eksempel på, hvordan man kan pege på fejlen:

Hvor er jeg ked af, at jeg sagde, at jeg ser ned på folk, der… x… (ansvarstagen) Det ville jeg ønske, jeg ikke havde sagt. (Fortrydelse af fejlen) Det var ikke min mening, at det skulle gøre dig ked af det/vred o.l. (dine følelser er vigtige for mig). Jeg kan godt forstå, at det ikke var rart… (forståelse/empati). Jeg gør det ikke igen… (klar aftale fremad der viser velvilje).

Mester niveau: Er der andet, jeg endnu ikke har nævnt, som er vigtigt for dig i det her? Eller: Har jeg det hele med nu? 🫶 Måske siger vedkommende: “Du sagde også, at mennesker, der maler er til grin og spilder deres liv. Jeg elsker at male.” Gentag undskyldningens proces her og spørg igen: Har jeg det hele med nu? / Er der mere?🫶

Det kan være, at man skal øve sig lidt, men det er godt givet ud, når man kan se effekten.

Hvad står X for?
X kan være alt muligt fx folk der hækler, træner meget, ikke træner, har en bestem politisk eller religiøse baggrund, er holdningsløs, går op i karakterer, mad, tager sabbatår, er stræbere, har brug for en psykolog, har en anden kultur, hudfarve eller andet. Alle de egentlig “fordømmende holdninger”, som kan skabe et OS kontra et DEM har typisk det formål at danne samhørighed eller at hjælpe med selvsikkerhed/tryghed. For nogle er det endda en måde at være sociale på, at man forarges sammen om noget, fx spritbilister, tyve osv. Men det kan sprede sig til andre ikke ulovlige områder og gøre ondt.

Det kan ramme nogle, uden at vi ved det på forhånd eller uden at vi tænkte os om. Eller måske tænkte vi, at det var en lille ting, mens det var en stor ting for den anden. Det kan ske på alle mulige måder og for os alle. Bevidsthed om dette kan selvfølgelig forebygge en del konfliktfyldte situationer, og er uheldet ude, så kan man give sig tid til at reparere på ens fejl med et ægte helhjertede undskyld, der peger på “fejlen” og gøre godt 🫶

Vi laver allesammen fejl, dog hver fejl der håndteres omsorgsfuldt er en mulighed for at vise andre, hvor meget vi holder af dem.♥️ Det skaber dybere relationer 😍

31/07/2025

5 gode råd til at forebygge traumatisering, angst, lavt selvværd mm. 💝

Mange forældre spørger mig, efter at jeg har hjulpet deres børn og teenagere ud af traumer, angst, lavt selvværd osv., hvad de selv kan gøre for at forebygge, at deres børn kommer til at mistrives og traumatiseres igen.🙏🏻 Læs med her eller del, hvis nogle af mine gode råd har interesse.🌹

Børn og unge mennesker eller voksne for den sags skyld bliver ikke traumatiseret af at blive såret. De kan tåle meget! De bliver traumatiseret af at være såret alene, enten fordi deres følelser bliver tysset ned og afledt for hurtigt eller fordi de selv pakker følserne ned, typisk af bitter erfaring om, at de generer andre… Måske er de endda ikke kun såret alene men de kan også opleve skam, hvis de i deres ensomme øjeblikke kommer til at konkludere, at det hele måtte have været deres skyld. Et barn der bliver udskammet eller såret, som må bære det alene, vil oftest ikke holde op med at elske sine forældre og være søde. Men barnet kan holde op med at elske sig selv, blive usikkert og endda hade sig selv og blive en pleaser. Alt sammen noget som de fleste forældre ikke har som intention. 😅

Det giver god mening, når vi husker på, at vi er sociale pattedyr, der overlever bedst i flokke: Hvis vi opdager, at der er noget, som de andre ikke kan lide, fx ens ked-af-det-hed, så må vi hellere skjule den og være den stærke, så vi ikke generer andre med den og så vi ikke selv bliver afvist for at være de irriterende ked af det mennesker, der er svag, dræber stemningen osv. Det er jo helt naturligt, at man gerne vil være en af dem, der generer mindst og som bidrager positivt i “stammen”. 💓

Så hvad er løsningen? Hvordan kan vi forældre forebygge, at ens børn bliver traumatiserede, får angst, forringer deres selvværd osv.? Det bliver selvsagt ikke alt, hvad man kan gøre, men her kommer der nogle af mine gode råd:

1. Spørg ind til følelserne - før snakken går på løsninger.
2. Lyt aktivt - ved at gentage det sagte, sådan som det blev sagt og ved at spørge ind til, om der er mere.
3. Lær at regulere egne og barnets følelser - ved at trække vejret forlængende med følelserne og putte en hånd på kroppen fx brystet.
4. Korriger barnets antagelser med omsorg - ved at vise at du er ked af, at det kunne virke sådan, som barnet troede og ved at spørge, om barnet vil høre, hvorfor du gør/siger sådan.
5. Få evt. dine egne traumer behandlet, så du selv er fri for traumatisering, angst, lavt selvværd mm. Det smitter og man kan ikke gennemføre de foregående 4 råd så godt, hvis man selv er ramt.

Et menneske lærer, om man kan få støtte til ens følelser eller ej i al mulige situationer og ikke kun, når der sker noget ud over det sædvanlige så som et trafikuheld. Derfor skal der være erfaringer med og beviser for, at barnet må ledsages i sine følelsesmæssige reaktioner og endda få hjælp til at fordøje følelserne.

Her kommer der uddybende forklaringer og et eksempel:

Når et barn er i sine følelsers vold, bør man derfor stoppe snakken om løsninger, skyldplacering osv., og i stedet spørge ind til følelserne og tankerne bag fx: Så du siger, at jeg er irriterende. (Lyttet) Hvad er det, der gør, at du synes jeg er irriterende? (Interesse og at rumme) Okay… Er der mere? (Jeg vil lytte hele vejen) Og hvilke følelser får du, når du synes, jeg er irriterende? (Dine følelser er vigtige) Du kan sige: puha! Det er ikke rart… Er der flere følelser? (Interesse og at rumme) Hvorfor tror du, at jeg gør/siger sådan? (Undersøgende og udvikling af frontallapperne) Aha! Så du tror, at jeg er ud efter at genere dig og tage al det sjove ud af dit liv? (Lyttet da du gentager) Er der mere? (Bekræftelse af at du vil lytte hele vejen) Hvor er jeg ked af, at du tror det… (Dine følelser er vigtige) Så kan jeg godt forstå, at du bliver så påvirket… Det var jeg også, hvis jeg troet, at nogen vil tage al det sjove ud af mit liv. (Spejlning, normalisering, accept) Det var overhovedet ikke min mening, at du skulle få de følelser indeni (Antagelse korrigering) Uha! Du trækker vejret dybt og inviterer til, at barnet også gør. Du kan også nikke i accept, vugge lidt frem og tilbage og putte en hånd på dit barn eller kramme, hvis barnet virker åben for det.

Du lærer dermed dit barn at følelsesregulere via vejrtrækning, accept, bevægelse, egen berøring samt berøring udefra. Gør det sammen før du går videre til løsninger. Antagelses korrigering kommer altid først, hvis barnet er okay reguleret, medmindre barnet selv har brug for at høre din side. Man kan fx sige: Det ville være fantastisk, hvis der var en anden, der tog sig af det kedelige, så jeg kunne være den sjove… Vil du høre, hvorfor jeg siger/gør X? Her er det typisk, fordi forældrene vil passe på deres børn. Det kan de fleste børn godt bruge, også selvom de umiddelbart ikke vil være ved det.

At kende dine gode intentioner er en gave. 💝 Det kan virke helt magisk, når ens børn bliver reguleret af dette, endda uden at have fået lov til det, de ønskede sig. Og nogle gange opdager man overraskende forkerte antagelser - fx at barnet troede, at vi var interesserede i at gøre livet kedeligt for barnet uden grund eller at vi ikke havde tillid til, at barnet ville kunne gøre noget basalt og forventeligt i barnets alder. Når man får fat i disse forkerte antagelser og forklarer, hvad vi i virkeligheden tænker og føler, så kan man tale derfra om bedre løsninger sammen.

Alle fortjener at blive ledsaget i ens følelser med omsorg og accept… 🙂 Bred gerne ordet ved at like og dele, hvis det gav mening for dig ♥️