31/07/2025
5 gode råd til at forebygge traumatisering, angst, lavt selvværd mm. 💝
Mange forældre spørger mig, efter at jeg har hjulpet deres børn og teenagere ud af traumer, angst, lavt selvværd osv., hvad de selv kan gøre for at forebygge, at deres børn kommer til at mistrives og traumatiseres igen.🙏🏻 Læs med her eller del, hvis nogle af mine gode råd har interesse.🌹
Børn og unge mennesker eller voksne for den sags skyld bliver ikke traumatiseret af at blive såret. De kan tåle meget! De bliver traumatiseret af at være såret alene, enten fordi deres følelser bliver tysset ned og afledt for hurtigt eller fordi de selv pakker følserne ned, typisk af bitter erfaring om, at de generer andre… Måske er de endda ikke kun såret alene men de kan også opleve skam, hvis de i deres ensomme øjeblikke kommer til at konkludere, at det hele måtte have været deres skyld. Et barn der bliver udskammet eller såret, som må bære det alene, vil oftest ikke holde op med at elske sine forældre og være søde. Men barnet kan holde op med at elske sig selv, blive usikkert og endda hade sig selv og blive en pleaser. Alt sammen noget som de fleste forældre ikke har som intention. 😅
Det giver god mening, når vi husker på, at vi er sociale pattedyr, der overlever bedst i flokke: Hvis vi opdager, at der er noget, som de andre ikke kan lide, fx ens ked-af-det-hed, så må vi hellere skjule den og være den stærke, så vi ikke generer andre med den og så vi ikke selv bliver afvist for at være de irriterende ked af det mennesker, der er svag, dræber stemningen osv. Det er jo helt naturligt, at man gerne vil være en af dem, der generer mindst og som bidrager positivt i “stammen”. 💓
Så hvad er løsningen? Hvordan kan vi forældre forebygge, at ens børn bliver traumatiserede, får angst, forringer deres selvværd osv.? Det bliver selvsagt ikke alt, hvad man kan gøre, men her kommer der nogle af mine gode råd:
1. Spørg ind til følelserne - før snakken går på løsninger.
2. Lyt aktivt - ved at gentage det sagte, sådan som det blev sagt og ved at spørge ind til, om der er mere.
3. Lær at regulere egne og barnets følelser - ved at trække vejret forlængende med følelserne og putte en hånd på kroppen fx brystet.
4. Korriger barnets antagelser med omsorg - ved at vise at du er ked af, at det kunne virke sådan, som barnet troede og ved at spørge, om barnet vil høre, hvorfor du gør/siger sådan.
5. Få evt. dine egne traumer behandlet, så du selv er fri for traumatisering, angst, lavt selvværd mm. Det smitter og man kan ikke gennemføre de foregående 4 råd så godt, hvis man selv er ramt.
Et menneske lærer, om man kan få støtte til ens følelser eller ej i al mulige situationer og ikke kun, når der sker noget ud over det sædvanlige så som et trafikuheld. Derfor skal der være erfaringer med og beviser for, at barnet må ledsages i sine følelsesmæssige reaktioner og endda få hjælp til at fordøje følelserne.
Her kommer der uddybende forklaringer og et eksempel:
Når et barn er i sine følelsers vold, bør man derfor stoppe snakken om løsninger, skyldplacering osv., og i stedet spørge ind til følelserne og tankerne bag fx: Så du siger, at jeg er irriterende. (Lyttet) Hvad er det, der gør, at du synes jeg er irriterende? (Interesse og at rumme) Okay… Er der mere? (Jeg vil lytte hele vejen) Og hvilke følelser får du, når du synes, jeg er irriterende? (Dine følelser er vigtige) Du kan sige: puha! Det er ikke rart… Er der flere følelser? (Interesse og at rumme) Hvorfor tror du, at jeg gør/siger sådan? (Undersøgende og udvikling af frontallapperne) Aha! Så du tror, at jeg er ud efter at genere dig og tage al det sjove ud af dit liv? (Lyttet da du gentager) Er der mere? (Bekræftelse af at du vil lytte hele vejen) Hvor er jeg ked af, at du tror det… (Dine følelser er vigtige) Så kan jeg godt forstå, at du bliver så påvirket… Det var jeg også, hvis jeg troet, at nogen vil tage al det sjove ud af mit liv. (Spejlning, normalisering, accept) Det var overhovedet ikke min mening, at du skulle få de følelser indeni (Antagelse korrigering) Uha! Du trækker vejret dybt og inviterer til, at barnet også gør. Du kan også nikke i accept, vugge lidt frem og tilbage og putte en hånd på dit barn eller kramme, hvis barnet virker åben for det.
Du lærer dermed dit barn at følelsesregulere via vejrtrækning, accept, bevægelse, egen berøring samt berøring udefra. Gør det sammen før du går videre til løsninger. Antagelses korrigering kommer altid først, hvis barnet er okay reguleret, medmindre barnet selv har brug for at høre din side. Man kan fx sige: Det ville være fantastisk, hvis der var en anden, der tog sig af det kedelige, så jeg kunne være den sjove… Vil du høre, hvorfor jeg siger/gør X? Her er det typisk, fordi forældrene vil passe på deres børn. Det kan de fleste børn godt bruge, også selvom de umiddelbart ikke vil være ved det.
At kende dine gode intentioner er en gave. 💝 Det kan virke helt magisk, når ens børn bliver reguleret af dette, endda uden at have fået lov til det, de ønskede sig. Og nogle gange opdager man overraskende forkerte antagelser - fx at barnet troede, at vi var interesserede i at gøre livet kedeligt for barnet uden grund eller at vi ikke havde tillid til, at barnet ville kunne gøre noget basalt og forventeligt i barnets alder. Når man får fat i disse forkerte antagelser og forklarer, hvad vi i virkeligheden tænker og føler, så kan man tale derfra om bedre løsninger sammen.
Alle fortjener at blive ledsaget i ens følelser med omsorg og accept… 🙂 Bred gerne ordet ved at like og dele, hvis det gav mening for dig ♥️
