03/08/2024
WHISTELBLOW: VISSE SUNDHEDSFAGLIGE BRUGER PATIENTERNE SOM VAR DE DERES MALKE-KVÆG (ved at sætte egne økonomiske interesser over patienternes interesser og sikkerhed). MRO. DK titlen (medlem af registrerede osteopater, Danmark) var et bedrag og påstanden om at osteopati er en "overbygning på fysioterapi" er faktuelt forkert. Osteopati blev grundlagt af læge Andrew Tailor Still, i USA i 1874. Uddannelsen til osteopat er defineret i WHO Benchmarks og CEN Standard for Traning in Osteopathy.
Folketinget har i maj 2018 besluttet, at oprette en danske autorisationsordning for osteopater "på linje med de øvrige" ordninger og at denne skal bygge på den faglige norm fra de ovenfor nævnte internationale standarder. Men det gør ordningen ikke takket være vildledning fra en privat sammenslutning af erhvervsdrivende: Danske Osteopater.
Misforståelsen om, at osteopati har noget med fysioterapi at gøre udspringer af en mere end 10 årig agressiv og vildledende markedsførings kampagne (i strid med Lov om markedsføring af sundhedsydelser) som havde til formål at skabe konkurrenceforvridende vilkår. Bestyrelsen for foreningen Danske Osteopater (som består af ca 95% erhvervsdrivende fysioterapeuter), har siden 2012 hævdet at foreningen havde eneret på den varemærkeregistrerede titel MRO. DK (Medlem af registeret osteopater, Danmark). Foreningen anvendte denne titelbeskyttelse
1. til at sikre at forsikringselskaberne kun gav tilskud ved foreningens medlemmer (og ikke ved deres konkurrenter, som havde gennemført samme osteopatuddannelser som foreninges medlemmer.)
2. til at holde medlemmerne i skak så de ikke måtte indberette utilsigtede hændelser inden for professionen til myndighederne (som pligtigt iht. autorisationslovens §19), da de så ville blive ekskluderet og derved miste MRO. DK titlen og som følge deraf ville deres patienter ikke kunne opnå forsikringstilskud. Det var altså økonomisk afpresning for at tie om forhold der skader patienter. (Dokumentation haves og dokumentationen er fremlagt for Birgitte Drewers, Styrelsen for Patientsikkkerhed)
MRO. DK titlen var et bedrag da titlen kun var varemærke-registreret indenfor HAVEBRUGS-, LANDBRUGS- OG SKOVBRUGSVIRKSOMHED, ikke indenfor sundhedsvirksomhed. Danske Osteopater fik i 2012 direkte afslag på varemærkeregistrering af titlen indenfor sundhedsydelser (varemærkestyrelsen ref. VA 2010 02627/V1/HHA 25.09.2012) Titlen gav således ingen garanti for noget ift. sundhedsydelser, osteopati eller uddannelse indenfor osteopati. Bedraget blev anvendt i en periode på 11 år til at skabe konkurrenceforvridende vilkår for den osteopatiske ydelse (se konkurrencelovens §6 og §11), og til at true egne medlemmer til tavshed om forhold der skader patienterne.
Foreningen Danske Osteopater (95% fysioterapeuter) hævede at det var et krav for at måtte studere til osteopati, at man levede op til foreningen optagelseskrav. Siden foråret 2014 har foreningen udelukket osteopater som, ligesom foreningens medlemmer, var uddannet i Danmark ved en at de to udenlandske skolder der er adgang til (ESO eller IAO), som ikke var “fysioterapeut, læge eller kiropraktor”. I 2016 blev ordlyden ændret til at kravet var at osteopaten skulle havde gennemført en anden autoriseret sundhedsfaglig uddannelse på niveau 6 (professionsbachelor niveau). (Kilde, Danske Osteopaters vedtægter og div. offentlige udtalelser, herunder pressemeddelelser).
Foreningen Danske Osteopater må fastsætte de optagelseskrav de vil men i Danmark gælder dansk lov og de internationale forpligtigelser som Danmark har skrevet under på. Alle der har gennemført samme uddannelse har samme slutkompetencer. Der er således ikke hjemmel for at diskriminere Danske Osteopaters konkurrenter. At diskriminere dem der er optaget op osteopat-studiet via realkompetencevurdering (RKV-bekendtgørelsen), strider med Lisabon-konventionen som national uddannelses- og anerkendelseslovgivning bygger på og dermed med EU anerkendelsesdirektiv og EU Charteret artikel 14 om ret til uddannelse, der er udvidet til at omfatte ret til erhvervsuddannelse og artikel 20 om ret til lighed for loven.
Danske Osteopater lykkedes med at få indført en autorisationsordning som der (ifølge Sundhedsminister Sophie Løhde og Styrelsen for Patientsikkerhed) ikke var noget dokumenteret behov for. En ordning som ikke levet op til den "grundlæggende forudsætning i autorisationsloven, at bestemmelserne om autorisati-on af de enkelte faggrupper er baseret på offentligt regulerede uddannelser, der gi-ver styrelsen mulighed for at vurdere, om ansøgerne har de fornødne kvalifikationer til at udøve en given sundhedsfaglig virksomhed." (kilde: Sophie Løhdes udtalelse d. 18.10.2016, Sagsnr.: 1608859Dok. nr.: 186540). Ordningen ligner ingen anden autorisationsordning (den er altså ikke som oplyst til Folketinget) da den ikke bygger på lovreguleret uddannelse indenfor den profession som osteopat-titlen er knyttet til. (Dermed lever ordningen ikke op til EU anerkendelsesdirketiv.)
Osteopatuddannelsen er ikke hverken offentligt reguleret eller offentligt anerkendt. Dermed kan der ikke meddeles autorisation efter autorisationslovens bestemmelser jf. §15. Der findes ingen regler om grunduddannelse i osteopati (§15 Stk. 1) og der findes ingen uddannelsesinstitution (§15 stk. 2) som kan træffe afgørelser efter reglerne i §15 Stk. 1. Dvs. der findes ingen kompetent myndighed til at træffe afgørelser om merit, om studieoptage via realkompetencevurdering og vigtigst af alt findes der ingen kompetent myndighed til at foretage den pligtmæssige akademiske vurdering af autorisationsansøgeres uddannelseskvalifikationer i osteopati. Derfor kan vurderingen ikke foretages.
Den akademiske anerkendelse er en sammenligning af de kvalifikationer som er opnået ved den udenlandske uddannelse og disse skal sammenlignes med dem der opnås ved den tilsvarende danske uddannelse (der ikke findes). Vurderingen skal foretages af den kompetente myndighed, uddannelsesinstitutioner (der ikke findes). Dvs. alle autorisationer i osteopati er i fare for at blive kendt ugyldige i retten.
DET BLIVER VÆRRE ENDNU. Da der ikke er fastsat en faglig norm og et nationalt kompetenceniveau for den osteopatiske profession i Danmark, så mangler saglige og lovlige grundlag, ikke blot for meddelelse af autorisation, men også for tilsyn og vurdering af patientklager.
PATIENTSIKKERHEDN ER I FARE. Da ingen myndighed ved hvad den faglige norm for osteopati er (da den ikke er defineret) eller hvad osteopatisk virksomhed omfatter (da det ikke er defineret), så kan ingen myndighed træffe selvstændige afgørelser i sager om autorisation, tilsyn med osteopater eller patientklager over osteopater. Derfor indrager Styrelsen for Patientsikkerhed en ganske bestemt private sammenslutning af erhvervsdrivende i alle disse sager: Danske Osteopater (95% fysioterapeuter) som beviseligt arbejder for konkurrenceforvridende forhold der gavner egne medlemmer og som skader patientsikkerheden, fordi patientsikkerheden er lagt i hænderne på et kartel der beviseligt vægter egne økonomiske interesser over patientsikkerheden.
Det er et alvorligt problem for patientsikkerheden i Danmark fremadrettet, hvis dette får lov at passere, da det skaber præcedens for at uvedkommende interesser inddrages i sager der vedrører patientens sikkerhed. Man kan ikke lovligt sætte private erhvervsdrivende der varetager egne økonomiske interesser til at være patientsikkerhedens vogtere, ved at være de "fagkyndige" som skal vurdere klager over egne medlemmer og konkurrenter.
OG DET BLIVER ENDNU VÆRRE. Titelbeskyttelsen gør kun ydelsen dyrere via ulig-konkurrence som jager patienterne i armene på ikke-kompetente "autoriserede osteopater" via forsikringstilskud. Danske Osteopaters medlemsflertal, fysioterapeuter, er fritaget for samtlige krav til den osteopatiske uddannelsen og dermed fra at have nogen som helst kvalifikationer i osteopati. Dette er sikret via BEK nr 981 af 28/06/2018 om autorisation af osteopater §7 Stk. 4, §8 Stk. 2 og §14 (der er udarbejdet af Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde med foreningen Danske Osteopater). Bekendtgørelse om professionsbachelor i fysioterapi (se bilag 1.) indeholder end ikke krav til viden om led, ryggen og rygsøjlen, og den indeholder ingen krav til færdigheder og kompetencer indenfor manuelle teknikke. Dvs. fysioterapeuter og osteopater der har opnår atutorisation via uddannelse i fysioterapi skal end ikke være uddannet indenfor det virksomhedsforbeholdte område, ledmanipulation af rygsøjlen, som hele ordningen berettiges med overfor EU i proportionalitetsscreningen. Der er heller ikke krav om kvalifikationer i det i BEK nr 981 om autorisation af osteopater. Ordningen giver derfor mindre sikkerhed for Patienterne end en mindre indgribende RAB ordning ville have gjort.
Sophie Løhede havde ret da hun oplyst at der ikke var et dokumenteret behov for at lovregulere osteopati. 9 dage efter fremsatte hun forsalg om at ledmanipulation af rygsøjlen skulle været et særskilt og virksomhedsforbeholdt område som også RAB behandlere måtte udøve. (Altså de sundhedsprofessioner hvor selve uddannelsen ikke er offentligt reguleret som er kravet for en autorisationsordning). Kravet til RAB behandleres uddannelse i ledmanipulation fremgår af RAB-bekendtgørelsen.
De osteopater som Danske Osteopater forsøger at udelukke fra konkurrence, er som regel optaget på osteopatstudiet på baggrund af RAB godkendte manuelle terapiuddannelser. De er altså mere kvalificeret indenfor det der kan udgøre en fare for patienterne end Danske Osteopaters medlemsflertal bestående af fysioterapeuter er (Se autorisationsloven §52 stk. 5 og https://ec.europa.eu/.../tools.../regprof/regprof/47831).
Autorisationsordningen for osteopater handler ikke om patientsikkerhed, det handler om at foreningen Danske Osteopater agerer som var patienterne deres malke-kvæg (indtægtskilde).
Denne ekstreme disrespekt for patienter og deres sikkerhed bør stoppe.
Fysioterapeuter opfylder bekendtgørelsens krav til niveau, varighed dog superviseret klinisk praksis via uddannelse i fysioterapi. Praksis (som i 2021 blev fastsat i Instruks 7806) er at de ikke holdes op imod bilag 1, hvor de kun 3 sætninger om læringsmålet og krav om fordeling af ECTS point på faglige indhold fremgår. En fysioterapeut skal altså ikke opfylde bilag 1. Dermed er der ingen krav til selve den osteopatiske “overbygning” i osteopati hvad angår uddannelsens niveau, varighed, superviseret klinisk praksis (praktik), indhold, læringsmål eller eksamener. Derfor giver den beskyttede titel “autoriseret osteopat” ikke mere garanti end MRO. DK titlen som var varemærkeregistreret indenfor HAVEBRUGS-, LANDBRUGS- OG SKOVBRUGSVIRKSOMHED.
Autorisationsordningen for osteopater er i realiteten myndigheds godkendt kartelvirksomhed. Det er ikke hvad Folketinget vedtog i 2018. Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsministeriet har, uden Folketingets viden eller accept, indført en helt ny autorisationsordning der tilsidesætter patientsikkerheden for at varetage private erhvervsdrivendes økonomiske interesser.
DEN GODE NYHED er, at grundlaget for at udskifte kvalifikationer i osteopati på minimum professionsbachelorniveau med andre uddannelser der i praksis tolkes til at være i fysioterapi (BEK nr 981 §7 Stk. 4) mangler lov-hjemmel og at Instruks 7806 er Styrelsen for Patientsikkerheds er lige så ulovlig som Støjbergs lov lige instruks. Instruks 7806 gør det samme: den tilsidesætter den pligtmæssige vurdering af autorisations ansøgernes uddannelseskvalifikationer i osteopati (anerkendelsesbekendtgørelsen §2 stk. 4). Da denne pligtmæssige vurdering er notificeret af folketinget overfor EU Parlamentet så er Sundhedsministeriet, som mente at ordningen var unødvendig, ansvarlig for traktatbrud og brud på ikke bare Grundlovens §3, §74 og 78, men også EU charteret artikel 14, 15, 16 og 20.
Sagen verserer pt. ved EU kommisionen da ingen dansk myndighed har ville se på sagen i de 6 år ordningen har eksisteret, på trods af prinicipændringer som ikke er godkendt af Folketinget, og som er gennemført uden en forudgående lovteknisk gennemgang.
OSTEOPATI ER BLEVET EN ELITPROFESSION OG YDELSE FOR DE FÅ. At uddannelsen ikke er er offentligt reguleret og anerkendt betyder at den ikke kan blive S.U. berettiget. Konsekvensen er at vi nu i Danmark har en profession som der kun er adgang til for de højere socialklasser, da uddannelsen er selvbetalt. Det pressen prisen på den osteopatiske ydelse op så kun de højere socialklasser har råd til ydelsen.
PROPORTIONALITET. Osteopati må udøves UDEN at være underlagt tilsyn og autorisation (hvilket Danmark glemte at oplyse EU op i proportionalitetstesten), men da tilskudene følger titlen og ikke ydelsen, så hæmmer det konkurrencelovens og sundhedslovens hensyn til fri og live konkurrence (på kvalifikationer), valgfrihed og let og lige adgang til sundhedsydelser. Disse principændringer strider med flere af vores samfunds hård tilkæmpet principper om social lighed, patientsikkerhed, ret til uddannelse mv.
Som tidligere medlem af Danske Osteopater (der aktivt internt har modarbejdet kartelvirksomhed, bagvaskelse af kolleger og systematisk tilsidesættelse af patientsikkerheden) tager jeg stærkt afstand for foreningens bedrag af offentligheden, forsikringsselskaber, patienterne, Folketinget og Sundhedsmyndighederne.
Jeg minder myndighederne om, at indgriben i erhversfriheden som ikke gavner almenvellet (i dette tilfælde patientsikkerheden og kvaliteten af sundhedsvæsnets ydelser) skal ophæves ved lov jf. Grundlovens §74.