05/09/2025
På søndag rejser jeg tilbage til et særligt sted i Italien – et sted, der engang hjalp mig med at finde fodfæste, og som jeg nu vil udforske med nye øjne.
Midt i et naturreservat i Umbrien ligger Eremito – et kloster-refugium bygget på ruiner og drevet af to ældre mænd, som hver især har lagt deres liv og sjæl i stedet.
Den ene levede i flere år med munke, før visionen om Eremito tog form. Den anden folder nu sin italienske passion ud i køkkenet, hvor måltiderne serveres enkelt, vegetarisk – og indtages i kommunikativ stilhed, mens smuk musik fylder rummet.
Her leves dagene i en rytme, hvor natur, arkitektur og stilhed væves sammen til en helhed, der føles tidløs. Hvor roen, naturen og enkelheden bliver den egentlige luksus.
For halvandet år siden rejste jeg hertil i en periode, hvor min krop sagde stop, og jeg havde brug for at finde vej i store beslutninger.
Det blev langsomheden, naturen og stedet som langsomt åbnede for en dybere kontakt med mig selv.Jeg havde rå, intense og samtidig helende oplevelser her. Noget blev samlet i mig, som før havde ligget ubevidst og adskilt.
På søndag vender jeg tilbage – denne gang med en anden intention. Jeg rejser sammen med en kær ven og kollega for at udforske, om Fascial Flow på sigt kan folde sig ud netop her…
Både gennem vandringerne i ruinerne og naturen – og gennem de mere stille spor, som stedet kan åbne for i måden at tænke og forme undervisningen på.
Jeg ved, at Eremito igen vil invitere til både højder og dybder.For det er ikke et sted, man blot besøger – det er et sted, der møder én og inviterer sjælen til nænsom udfoldelse…
