Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 19:00 Tirsdag 08:00 - 19:00 Onsdag 08:00 - 19:00 Torsdag 08:00 - 19:00 Fredag 08:00 - 19:00

Encounter

Hjem
Danmark
Copenhagen
Encounter

Encounter tilbyder psykologhjælp af højeste kvalitet i de bedst tænkelige rammer. Vi står klar til at hjælpe uanset hvilken udfordring, du står overfor.

Ring til os på 70 60 20 21 for at høre mere

16/03/2026

👌🏻Vores CEO har skrevet et indlæg i Berlingske om, hvorfor vi i Danmark måske mangler en stærkere kultur for ros og anerkendelse.

Her deler Neela nogle af pointerne fra indlægget👇🏻

“Når jeg taler med mennesker i mit arbejde som psykolog, slår det mig igen og igen, hvor mange der savner ros i deres hverdag. Det gælder på arbejdspladsen – men formentlig også i mange andre sammenhænge i livet.

Egentlig er det lidt paradoksalt. For vi mennesker er sociale helt ind til knoglerne. Vores selvfølelse formes i høj grad i mødet med andre mennesker, og ros er en af de måder, vi spejler os i hinanden på.

Når vi modtager ros, gør det noget ved os. Det styrker vores selvtillid og selvfølelse og giver os samtidig en fornemmelse af, hvordan vi bliver opfattet af andre.
Men vi får også meget ud af at give ros. Det kan give en følelse af overskud og mening at vide, at man har bidraget til et andet menneskes velbefindende.

Alligevel holder mange af os igen. Måske fordi det kan føles sårbart at rose andre. Vi kan være bange for, at den anden bliver forlegen – eller for at komplimentet ikke lander, som vi havde tænkt.

I en tid med stor sproglig opmærksomhed kan vi også blive i tvivl om, hvad der egentlig er i orden at sige. Og så bliver det nogle gange lettere helt at lade være.
Det er en skam. For et oprigtigt kompliment kan have langt større betydning, end vi måske forestiller os.

Jeg har skrevet et indlæg i (kræver abonnement) om betydningen af ros og komplimenter – og ja, på dette område kan vi måske faktisk lære en hel del af amerikanerne.”

15/03/2026

Træthed eller følelsesmæssig udmattelse?

Der er stor forskel på almindelig fysisk træthed og følelsesmæssig udmattelse. At kunne kende forskel kan være afgørende for, hvordan vi passer på os selv💚

Almindelig træthed opstår typisk efter fysisk eller mental aktivitet. Det er kroppens naturlige signal om, at den har brug for restitution. Når vi sover, tager en pause eller kobler af, genopbygges energien ofte relativt hurtigt.

Følelsesmæssig udmattelse opstår ofte efter længere tids belastning – fx ved vedvarende stress, høje følelsesmæssige krav, bekymringer eller oplevelsen af konstant at skulle være “på”. Her er det ikke nødvendigvis søvn eller en enkelt fridag, der gør forskellen.

Psykologisk forskning viser, at følelsesmæssig udmattelse ofte er et centralt element i stress og udbrændthed. Det er et signal om, at belastningen har været for høj i for lang tid.

Derfor handler løsningen sjældent kun om at “hvile sig”. Ofte kræver det også at:

💚 reducere belastninger

💚 sætte tydeligere grænser

💚 skabe plads til restitution og meningsfulde aktiviteter

💚 dele det, man står i, med andre

At mærke udmattelse er et psykologisk signal om, at noget i balancen mellem krav og ressourcer har brug for opmærksomhed. Husker du at mærke efter, om balancen er rigtig for dig?

13/03/2026

🧘En lille vejrtrækningsøvelse, der kan hjælpe dig med at lande roligt i din fredag✨🧘‍♀️

🙏 Vidste du, at du kan bruge din vejrtrækning til at berolige dit nervesystem? Det kan være særligt relevant i en tid, hvor alting går meget stærkt, og vi kan komme til at trække vejret overfladisk, fordi vi oplever at skulle løbe fra det ene til det andet.

Når vi trækker vejret hurtigt og overfladisk, vil vi aktivere kroppens sympatiske nervesystem, hvilket kan medføre symptomer på stress og angst, da det er denne del af nervesystemet, der gør kroppen klar til kamp. Det kan for eksempel være i forbindelse med reaktioner på vrede og frygt, hvor kroppen gøres kampklar ved at øge hjerteaktivitet og puls og vores blodtryk og blodsukker stiger.

I modsætning hertil har vi det parasympatiske nervesystem, som er kroppens beroligende system. Når dette er aktiveret sænkes hjerteaktivitet, puls og blodtryk og mavetarmkanalens fordøjelse fremmes. Dette system er knyttet til vores udånding, så når vi ånder langsomt ud, vil det have en beroligende effekt på kroppen.

Her er en simpel øvelse som du kan bruge til at aktivere dit beroligende system:

1. Træk vejret ind i 4 sekunder
2. Hold vejret i 4 sekunder
3. Pust ud i 4 sekunder
4. Hold her i 4 sekunder

Gentag sekvensen 3-4 gange - god fornøjelse💜🔋

12/03/2026

I en travl hverdag kan det være fristende at gøre flere ting samtidig – kender du det?

Multitaskning bliver ofte forbundet med effektivitet. Mange af os tænker, at vi får mere fra hånden, når vi gør flere ting på én gang. Men området er mere komplekst end som så.

I psykologien kaldes multitaskning for delt opmærksomhed - altså situationer, hvor vi forsøger at holde fokus på to eller flere ting samtidig. Det klassiske eksempel er at tale i telefon og køre bil på samme tid. Når vi deler opmærksomheden, konkurrerer opgaverne om den samme mentale kapacitet - og den kapacitet er begrænset. Det bliver særligt udfordrende, hvis opgaverne minder om hinanden og kræver den samme type fokus, fx at skrive og lytte samtidig.

Noget kan blive lettere med øvelse, fordi handlinger kan automatiseres og dermed kræve mindre bevidst opmærksomhed. Men mange af de opgaver, vi gerne vil løse ordentligt, kræver stadig koncentration.

Multitaskning er altså ikke nødvendigvis mere effektivt. Det føles bare sådan. Ofte arbejder vi mere fokuseret (og med færre fejl), når vi giver én opgave ad gangen vores fulde opmærksomhed. 💚

10/03/2026

✨ Mød Olaf Johannes Brinch ✨

Vi er glade for at præsentere endnu en af psykologerne hos Encounter. Olaf Johannes Brinch er en del af vores afdeling i Aarhus, hvor han hver dag møder mennesker med faglighed, nærvær og nysgerrighed.

Hos Encounter består vores team af dedikerede psykologer, der arbejder for at skabe forandring og tryghed for dem, der kommer hos os. Bag hver samtale står et menneske, der bringer noget helt særligt med sig.

Følg med her for at lære vores psykologer bedre at kende – eller læs mere om os på encounter.dk 🤍

07/03/2026

Ensomhed handler ikke altid om, hvor mange mennesker, man har omkring sig.

Ensomhed er en subjektiv oplevelse af manglende nære og trygge forbindelser eller tilhørsforhold til et socialt fællesskab. Man kan være alene uden at være ensom, og man kan føle sig ensom, selvom man er omgivet af mennesker.

Psykologisk set opstår ensomhed, når der er en uoverensstemmelse mellem de relationer, vi har, og de relationer, vi ønsker. Ensomhed er ikke et udtryk for personlig utilstrækkelighed, det er et signal om et uopfyldt socialt behov, som er helt naturligt. Når vi føler os ensomme, kan vi blive mere usikre, selvkritiske og opmærksomme på tegn på afvisning. Dette kan føre til en tilbøjelighed til at trække sig yderligere, hvilket utilsigtet kan øge afstanden til andre endnu mere.

At arbejde med ensomhed handler både om at forstå de indre mønstre, skabe gradvise, realistiske bevægelser mod kontakt og øve sig i at være sårbar. Når du lukker mennesker, som du føler dig tryg ved, ind i dine tanker og følelser, skaber du et rum for tillid og fortrolighed, som er med til at danne nære, relationelle bånd. Det tager tid at skabe tætte sociale bånd med andre, men det er bestemt muligt. Mange oplever ensomhed, og mange kommer igennem følelsen og ud på den anden side med meningsfulde relationer. Du er ikke alene💚

05/03/2026

Kan du genkende, at mere tænkning sjældent skaber mere ro?

Tankemylder er ofte et udtryk for mental overaktivering. Når vi oplever stress, pres eller utryghed, går nervesystemet i alarmtilstand, og hjernen prøver at løse problemer. Det kan komme til udtryk som bekymringer, grublerier, analyser eller gentagne mentale gennemspilninger.

Tankemylder er ofte et forsøg på at skabe kontrol. Hjernen leder efter løsninger for at reducere ubehag, men når aktiveringsniveauet er højt, vil tænkningen typisk blive mindre konstruktiv. Det betyder, at mere tænkning sjældent skaber mere ro. Derfor er regulering af nervesystemet ofte er en mere effektiv vej til mental ro. Det kan man gøre ved at:

💚 At rette fokus på vejrtrækning, kropslige fornemmelser og omgivelserne
💚 Afgræns “bekymringstiden” ved at gemme tankerne til et fastlagt tidspunkt
💚 Skriv tankerne ned

Tankemylder er en almindelig reaktion på belastning. Men det kan gå ud over din søvn, koncentration og energiniveau. Derfor kan det være godt at øve sig i at "komme ned i kroppen" og "ud af hovedet".

03/03/2026

Hvad gør du, når tankerne og følelserne tager over?

Selvregulering handler om at få nervesystemet tilbage i balance, når det er slået ud af kurs. Tidligt i livet lærer man forskellige strategier til at håndtere udfordringer, som kan være mere eller mindre konstruktive.

Hvis du har svært ved at styre dine tanker, følelser og handlinger i svære situationer, føler dig tom eller trækker dig fra andre kan det være eksempler på strategier, som ikke altid er til gavn for dig eller situationen. Heldigvis kan man øve sig i selvregulering✨

Små skridt kan være:
• At lægge mærke til kroppens signaler
• At trække vejret langsomt og holde en pause
• At sætte ord på det, du mærker
• At bevæge kroppen blidt
• At foretage dig noget andet og vente med at handle til, at den impulsive og aktiverede følelse aftager
• At tale med nogen, som giver dig tryghed og ro

Selvregulering handler ikke om perfekt kontrol. Hver gang du øver dig, skaber du mere indre tryghed og bliver bedre til at vælge en hensigtsmæssig strategi i svære situationer 💜

01/03/2026

Vidste du, at menneskelig trivsel og motivation afhænger af tre helt specifikke behov?

💚 Behovet for autonomi handler om følelsen af selvbestemmelse og kontrol over egne valg og handlinger. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal bestemme alt selv, men at du kan se meningen med det, du gør, og kan stå inde for det.

💚 Behovet for kompetence indebærer at føle sig dygtig og mestre de udfordringer, man møder. Når du lærer noget nyt eller bruger dine evner til at skabe resultater, får du følelsen af succes, som driver motivation og øger selvtilliden samt troen på egne evner.

💚 Behovet for sociale tilhørsforhold handler om at føle sig forbundet med andre mennesker og om at indgå i gensidige og meningsfulde relationer. Mennesker trives bedst, når vi har relationer, hvor vi både giver og modtager omsorg og støtte, og disse relationer er med til at støtte os i udførelsen af vores daglige gøremål.

☑️☑️☑️Når disse tre behov er dækket, øger det vores personlige motivation, hvilket fører til mere overskud, bedre præstationer og øget trivsel.

Er der nogle af disse behov, som du trænger til at give lidt ekstra opmærksomhed i din hverdag?

27/02/2026

Hvordan genoplader du efter en arbejdsdag? 🔋

Restitution handler ikke kun om, hvad vi laver i din fritid, men også om hvordan vi gør disse ting. For at genopbygge dine mentale og fysiske ressourcer efter en arbejdsdag, peger forskningen på fire vigtige dimensioner:

👉 Psykisk distancering: At distancere sig mentalt handler om at "slukke" helt for arbejdet og give slip på alle arbejdsrelaterede tanker, når du har fri. Det er en af de vigtigste nøgler til en god restitution.

👉 Kontrol: Oplevelsen af, at du selv har magten over din fritid, er vigtig for balancen mellem arbejde og privatliv. Når du selv bestemmer, hvordan du vil bruge din tid, reducerer det stressniveauet og bidrager til følelsen af autonomi. Derfor er det vigtigt at adskille arbejde og fritid.

👉 Afslapning: Krop og sind har brug for ro efter arbejde. Aktiviteter med et roligt tempo får systemet til at falde ned, så det kan restituere. Meditation er en effektiv metode til at berolige nervesystemet og opnå mental ro.

👉 Mestring: At bruge energi på hobbyer, positive udfordringer og nye færdigheder i fritiden bidrager til personlige ressourcer, følelsen af succes og mestring. Når du udvikler dine kompetencer inden for områder, som interesserer dig, skaber det en givende og opbyggende følelse, som øger dit mentale energiniveau.

Ved at skabe plads til disse fire dimensioner i din fritid, kan du effektivt lade op, og møde ind på arbejdet med et højere engagement og en bedre præstationsevne. ✨

25/02/2026

🙃 At sige ja, selvom man egentlig mener nej, er noget mange af os kender. Det kan føles nemmere i situationen. Vi undgår måske en akavet stemning. Vi vil gerne være hjælpsomme, loyale eller nemme at samarbejde med. Måske håber vi også, at vores egne behov ikke er så vigtige, eller at vi nok skal finde energien senere.

Men et ja, der ikke er forankret i os selv, kan over tid skabe en stille uro. Det kan blive til irritation, træthed eller en oplevelse af at være kørt lidt over. Når vi igen og igen tilsidesætter vores egne grænser, kan det påvirke både vores trivsel og vores relationer. For det er svært at være nærværende og oprigtig, hvis vi inderst inde føler, at vi har sagt ja til noget, vi ikke havde plads til.

💜 Et nej behøver ikke være afvisende eller hårdt. Det kan være roligt, respektfuldt og tydeligt:
“Jeg har desværre ikke mulighed for det”
“Jeg skal lige mærke efter”
“Det kan jeg ikke denne gang”

Har du prøvet at sige ja, selvom du mente nej?

23/02/2026

Vi er glade for at kunne præsentere endnu en af vores dygtige psykologer✨

Mød Helene Smed, som sidder i vores afdeling i Aarhus.

Hos Encounter står et team af nærværende og fagligt stærke psykologer klar til hver dag at skabe udvikling, forandring og tryghed. Bag hvert møde og hver samtale står et menneske, der bringer noget helt særligt med sig.

Husk at følge med – og at du altid kan finde mere information inde på encounter.dk 💚

Adresse

Sjæleboderne 2
Copenhagen
1122

Åbningstider

Mandag	08:00 - 19:00
Tirsdag	08:00 - 19:00
Onsdag	08:00 - 19:00
Torsdag	08:00 - 19:00
Fredag	08:00 - 19:00

Telefon

+4570602021

Internet side

https://encounter.dk/, https://www.encounter.dk/specialistuddannelse-i-kognitiv-adfaerdsterapi/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Encounter sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Copenhagen?