01/05/2024
I dag kommer der fut i fødderne! For nu trædes årets ’𝐕𝐢 𝐜𝐲𝐤𝐥𝐞𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞’-kampagne i gang – og vi er klar til at suse med på stierne 🚲
Kampagnen er et årligt initiativ fra Cyklistforbundet, hvor arbejdspladser over hele landet samler sig i cykelhold hele måneden og kæmper internt om, hvem der kan tilbagelægge flest kilometer på jernhesten.
Vi stiller selv med lidt over 100 kolleger fordelt på 15 hold, der alle har spændt hjelmen og er klar til at give den fuld pedal-gas 🚴♂️💨
"Det er et rigtig godt initiativ fra Cyklistforbundet. Det gavner jo at få motion ind i hverdagen, men det er også en oplagt mulighed for at lade bilen stå så meget som muligt den næste måneds tid. Forhåbentligt kan det være med til, at vi vænner os til at bruge bilen mindre til og fra arbejde.
For når vi lader bilen stå, mindsker vi vores CO2-udledning, og det skal der til, hvis vi skal nå EU's mål om at være klimaneutrale i 2050", siger vores Sustainability Manager, Stine Bjørnstrup Andersen.
𝐌𝐨𝐛𝐢𝐥𝐞 𝐜𝐲𝐤𝐞𝐥𝐯æ𝐫𝐤𝐬𝐭𝐞𝐝𝐞𝐫 𝐤𝐥𝐚𝐫 𝐦𝐞𝐝 𝐨𝐥𝐢𝐞, 𝐩𝐮𝐦𝐩𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐯æ𝐫𝐤𝐭ø𝐣 🔧
For at træde måneden godt i gang har vi i dag besøg af mobile cykelværksteder på vores lokationer i København, Køge, Odense og Aarhus, så den tohjulede kan få et servicetjek 😎
"Men man behøver ikke være med i konkurrencen for at få servicetjekket, alle kolleger er velkomne", tilføjer Stine.
Hvad med jer derude – er I cyklende? Og er I med i ”Vi cykler til arbejde”?
Vi ønsker alle, der deltager i VCTA en god, svedig og susende måned 💪
Tak til Folkebo Cykler, BikeDoctor og BikeRunner Danmark for samarbejdet!