13/12/2024
Laserterapi mindsker smerter og øger fysisk funktion hos personer med knæartrose -
skrevet af fysioterapeut, ph.d. Martin Bjørn Stausholm - 05.11.2024
PH. D // Effekten af laserterapi stiger sandsynligvis med antallet af behandlingsuger, men er uafhængig af om patienten træner fysisk ved siden af.
Knæartrose er en udbredt degenerativ og inflammatorisk tilstand.1,2 Forskning viser, at 13 procent af alle kvinder og 10 procent af alle mænd i vestlige lande, som er fyldt 60 år, har smertefuld knæartrose.2 En høj grad af inflammation i knæleddet er forbundet med mere intens smerte og hurtigere sygdomsudvikling end hos patienter med mindre inflammation.1,2
I kliniske retningslinjer anbefales fysisk aktivitet, da forskning har vist, at det kan reducere smerter og forbedre funktionsevnen hos patientgruppen.3 Desuden anbefales non-steroide, anti-inflammatoriske medikamenter (NSAID) som sekundær behandling ved behov.4 Dette selvom medicinen øger risikoen for hjerteinfakt, apopleksi og tarmblødning.5
En tredje behandlingsmetode er Low-Level Laser Therapy, herefter benævnt laserterapi. Laserterapi er et konservativt alternativ til NSAID, fordi metoden har anti-inflammatorisk effekt. I dag anbefales laserterapi kun til de patienter, som har høj risiko for bivirkninger ved NSAID.6 Det kan bl.a. skyldes modstridende konklusioner om effekten af laserterapi i tidligere studier.7,8 Dog er der ikke, i den tidligere forskning, taget højde for en mulig dosis-respons ved laserterapi.7-9 Derfor ville vi undersøge, hvorvidt doseringen af laserterapi har betydning for effekten hos patienter med knæartrose.
Hvad var kendt inden dette ph.d.-projekt?
Smerter fra knæartrose behandles ofte med NSAID, med risiko for bivirkninger.
Det var uklart, om anti- inflammatorisk laserterapi (Low-Level Laser Therapy) er et effektivt alternativ til NSAID.
Fysisk træning kan reducere smerte og øge funktionsevnen hos patienter med knæartrose. Det var uklart, om laserterapi er et effektivt supplement til træningen.
Hvad har dette ph.d.-projekt bidraget med?
Laserterapi med anbefalet minimumsdosering kan reducere smerte og forbedre fysisk funktion hos personer med knæartrose.
Anvendelse af meget høje laserdoser lader ikke til at øge effekten.
Effekten af laserterapi stiger sandsynligvis med antal behandlingsuger og er uafhængig af, om patienterne træner eller ej.
Metoder
Vi udførte et systematisk review, hvor vi gennemgik tidligere forskning om effekten af laserterapi til behandling af knæartrose. Vi havde særligt fokus på, hvorvidt forskellige doser af laser, med og uden træning, har effekt.10 Derudover udførte vi et lodtrækningsforsøg med patienter med knæartrose for at undersøge, om der er effekt af en høj dosis laserterapi i kombination med specifik styrketræning.11
Tidligere forskning
I det systematiske review fandt vi 22 randomiserede forsøg af god metodisk kvalitet, hvor laserterapi blev sammenlignet med placebo. Vi inddelte studierne efter, om de internationale anbefalinger for laserdosis blev fulgt eller ej (anbefalinger fra World Association for Laser Therapy). De anbefalede doser er minimum 4 joule ved anvendelse af kontinuerlig laser (785-860 nm bølgelængder) eller minimum 1 joule ved anvendelse af pulserende laser (904 nm bølgelængde) per behandlingspunkt på knæleddet.12,13
Resultaterne viste en signifikant positiv effekt af laserterapi sammenlignet med placebo på smerter og patientrapporteret funktion. Derudover fandt vi, at de anbefalede laserdoser var signifikant mere effektive end både placebo og laserdoser, der ikke matchede anbefalingen. Den anbefalede dosis blev givet 2-5 gange om ugen i 2-8 uger, og der var større reduktion af smerten, jo flere uger behandlingen stod på. Umiddelbart efter afsluttet behandlingsforløb var smertereduktionen ved anbefalet laserdosering 19 mm større end ved placebobehandling, målt på 100 mm VAS. Den smertelindrende effekt var størst 2-4 uger efter afsluttet behandling (smertereduktion ved anbefalet laserdosis var 32 mm VAS større end ved placebo). Resultaterne for patient-rapporteret funktion pegede i samme retning. Derudover fandt vi, at effekten af laserterapi ikke blev påvirket af, om patienterne trænede eller ej, og der blev ikke rapporteret nogen bivirkninger.
Lodtrækningsforsøg
Vi fordelte 50 personer med knæartrose i to grupper, som blev fulgt i et år. Den ene gruppe fik styrketræning og en meget høj dosis laserterapi, og den anden gruppe fik styrketræning og placebolaser. I lasergruppen blev knæet bestrålet med 45 joule totalt, fordelt på 15 punkter med 3 joule ved 904 nm bølgelængde. Laserterapien og styrketræningen blev udført tre gange om ugen i hhv. tre og otte uger. Vi målte effekten på flere forskellige parametre, hvoraf patient-rapporteret smerte var det primære (målt med VAS og spørgeskemaet KOOS). Målingerne blev foretaget ved baseline og fire gange efterfølgende, fordelt over et år.
Vi fandt ingen forskel mellem grupperne i patient-rapporteret smerte. Dog var der i lasergruppen en signifikant reduktion i forbruget af smertestillende medicin generelt og NSAID specifikt, samt en større fremgang i rejse-sætte-sig-testen, sammenlignet med placebogruppen, ved studiets afslutning.
Konklusion og perspektiver
Vores gennemgang af den eksisterende forskning viste, at laserterapi kan forbedre den fysiske funktionsevne i moderat til høj grad og give en klinisk relevant smertelindring ved knæartrose, såfremt den anbefalede dosering overholdes.
I lodtrækningsforsøget fandt vi, at smerten blev reduceret markant i begge grupper. Laserterapien forbedrede den fysiske funktionsevne og reducerede brugen af smertestillende medicin, men den påvirkede ikke patienternes smerte signifikant. Det er sandsynligt, at den høje laserdosis ikke var optimal, da lavere laserdoser er blevet anvendt med større succes i tidligere, lignende studier. Det højere forbrug af smertestillende medicin i placebogruppen kan også have betydning for, at vi ikke fandt positiv effekt af laserterapien på smerte.
Afhandlingen viser overordnet set, at laserterapi, der har anti-inflammatorisk effekt, og som alle sundhedsfaggrupper kan benytte, er et effektivt og bivirkningsfrit alternativ til smertestillende medicin.
Skrevet af
Martin Bjørn Stausholm
Kandidat i fysioterapi og ph.d.
Forskningsgruppe i fysioterapi, Institutt for global helse og samfunnsmedisin, Det medisinske fakultet, Universitetet i Bergen, Norge.
