Jeg udbyder:
Healing behandlinger og forløb med Spirituel vejledning og psykoterapi
Jeg er Uddannet Spirituel Vejleder og PsykoTerapeut, også kaldet Deva vejleder, Reikihealer, Deeksha giver, Thai/Yogamassør, og Yogalærer med en baggrund som sygeplejerske. Jeg arbejder til dagligt som sygeplejerske på en døgninstitution for børn med infantil autisme og mental retardering, hvilket er meget spænde
nde og udfordrende, hvor ingen dage er ens, jeg lærer noget nyt hver dag. I min fritid er jeg Healer og Psyko-spirituel vejleder og terapeut. Min drøm er at blive selvstændig som alternativ behandler. Jeg har efterhånden mange alternative uddannelser, men jeg bliver nok aldrig færdig med at videreuddanne mig, da jeg elsker selvudvikling og ved, at jeg kan give det videre. Det er mit kald at være alternativ behandler og vejlede det enkelte menneske til en selvudvikling og større selvindsigt og ikke mindst healing af krop, sind og sjæl. I 2010 blev jeg uddannet som sygeplejerske. Jeg har altid arbejdet med mennesker og finder det meget spændende. I mit arbejde som sygeplejerske er jeg blevet overbevist om, at det ikke kun er symptomet, der skal behandles, men at der også skal kigges på hele mennesket bag symptomet. Gang på gang har jeg oplevet og set mønstre på symptomer, der viser sig hos den enkelte, som kan sættes i sammenhæng med dennes historie. Jeg er meget nysgerrig omkring reaktionsmønstre og opvækst, da det inspirerer mig til at forstå mennesket. Endvidere er det dejligt, når jeg kan mærke, at jeg har gjort en forskel og hjulpet et andet menneske. Dette har givet mig et drive til at gå mere i dybden i menneskets mønstre og handlinger. Den spirituelle verden har jeg ligeledes fundet meget fascinerende. Jeg har altid vidst, at der var mere mellem himmel og jord, men fik først en ordentlig opvågning i 2011. I 2011 blev jeg Reikihealer i Indien, som var et kæmpe gennembrud til min egen spirituelle verden. Det var en smuk oplevelse, som vendte fuldstændig op og ned på min verdenssituation. Jeg åbnede mig op for en hel anden verden, som var meget smuk og spændende. Der åbnede sig lige pludselig en masse nye døre, som jeg vidste, jeg skulle gå videre med. Jeg ville have mere, og blev motiveret til at gå dybere. Da jeg kom hjem gik jeg i gang med en VinyasaYoga Uddannelse, da jeg havde fået smag for yoga i Indien. Yogaen gav mig yderligere grundlag for at bygge videre på min overbevisning, at krop, sjæl og sind hænger sammen, og min overbevisning om at kigge bag symptomet blev stærkere. i 2013 Jeg havde dog stadig meget i min rygsæk, som der skulle kigges på. Jeg kæmpede især med mit eget selvværd og selvtillid. Jeg blev anbefalet DEVA uddannelsen, som Psyko Spirituel Vejleder og Terapeut og gik i gang med den. Det var en ret intens 3-årig periode, da jeg selv var i spirituel terapi hver gang jeg var i skole. Det var den helt store selvudvikling jeg var i gang med, og jeg kom mere i kontakt med mig selv og med min essens. Her fik jeg svar på rigtig mange ting - jeg fik en selvindsigt og fik mange AHA oplevelser, som jeg ellers savnede i yogaen. Yogatræning fjerner blokeringer og det kan være meget følelsesladet, men det er svært at finde ud af, hvorfor man reagerer som man gør. Det kan man bruge Psyko-spirituel terapi og vejledning til. Dette er mit drive, da jeg har behov for forklaringer og selvindsigt. Det vil jeg mene, at mange andre mennesker også har. Hvis man ikke ved, hvorfor man gør som man gør, eller handler som man gør, kan man heller ikke ændre på det. I 2015 tog jeg en yoga uddannelse mere i Hatha Yoga i Thailand. Her blev jeg virkelig overbevist om, at krop, sind og sjæl skal forenes. Jeg mærkede det ret vildt på min egen krop. På daværende tidspunkt, havde jeg lige fået diagnosen slidgigt i begge min knæ. Jeg havde mange smerter og kunne dårligt nok gå. Jeg var opsat på at tage denne uddannelse. Min intuition fortalte mig, at jeg skulle afsted, også selvom jeg dårlig nok kunne side i skrædderstilling eller anden stilling(asana), hvor knæene skulle bøjes. Jeg fortalte mine Yoga Teacher Trainere omkring min situation, og de mente, at jeg skulle komme alligevel, så det gjorde jeg. Det var et ret intens forløb på 4 uger, hvor vi dyrkede yoga i 2-3 timer hver dag, mediterede hver morgen og fik undervisning med samt levede som Yogier (Yoga er ikke bare en træning men en livsstil) Efter 4 uger gik jeg derfra som et helt nyt menneske: ingen smerter, alle symptomer var forsvundet og jeg følte en vokset indre styrke. Så fantastisk :)