BASEN behandlings og specialundervisningstilbud samt Videnscenter

BASEN behandlings og specialundervisningstilbud samt Videnscenter http://basen.dk
https://basenvidenscenter.dk Det præger den unges mulighed for at udvikle sig og erhverve kompetencer.

Basen er et skole- og behandlingstilbud, som tilbyder et udviklende miljø, hvor den unge får mulighed for at finde og udvikle egne ressourcer og således bliver bedre i stand til at mestre sit eget liv. Den unge på Basen er i en livssituation, hvor han/hun både er knyttet af familiemæssige bånd, men også er på vej til at knytte an til andre mennesker og på vej til at skabe udgangspunkt for sit eget

liv. Vores elever har ofte gennemlevet et problemfyldt liv og har usikre erfaringer eller ressourcer til at skabe bæredygtige relationer til andre mennesker. Behandlingsarbejdet på Basen er baseret på et samspil mellem den miljøterapeutiske og den systemiske tænkning. Det miljøterapeutiske arbejde er integreret i tænkningen om at skabe et udviklende og støttende miljø, som er inkluderende frem for ekskluderende. Den systemiske tankegang er implementeret ved at vi på Basen tror på, at det er betydningsfuldt at se den unge som en del af et større system, hvor udvikling og forandring sker i samspil med den unges familie, venner, kontaktpersoner, og øvrige betydningsfulde personer. Behandlingsarbejdet tager afsæt i en nysgerrig og udforskende tilgang, hvor den unge skal føle sig anerkendt, set og forstået. Overordnet kan det teoretiske fundament beskrives som en åben systemteoretisk tilgang. Basen er et tilbud, som arbejder behandlingsorienteret om at skabe mulighed for en positiv udvikling for den enkelte unge. Behandlingen omfatter en bevidst tænkning om at skabe en kontinuerlig og tydelig strategi som basis for det konkrete arbejde. Behandlingen tager udgangspunkt i den unges situation, ressourcer og kompetencer. Behandlingen er en helhedsorienteret strategi, som omfatter alle medvirkende aktører omkring den enkelte unges udvikling. Nøglepersonerne er selvfølgelig først og fremmest den unge selv, forældrene, personalet på Basen, de øvrige unge på Basen og sagsbehandleren i kommunen, men andre aktører kan også være væsentlige deltagere. Behandlingsindsatsen på Basen kan beskrives med begreber som ”den gode relation”, kontinuitet, forudsigelighed, struktur, styrkelse af en positiv selvopfattelse og selvtillid og styrkelse af sociale og faglige kompetencer. Den unges selvopfattelse og situation er udgangspunkt for den behandlingsmæssige indsats. Indsatsen koncentreres om at give den unge perspektiv for sin egen situation og give hjælp til at han/hun kan få et perspektiv for sin fremtid. Basen er organisatorisk og indholdsmæssigt opbygget omkring overskuelighed, tydelighed og struktur, således at den unge kan forholde sig entydigt til institutionen og dens sociale sammenhæng herunder øvrige unge og medarbejderne.

De fleste halvmaraton begynder med et startskud. Dette startede med, at nogen blev ved.Morten og Mathilde går i 8. klass...
27/04/2026

De fleste halvmaraton begynder med et startskud. Dette startede med, at nogen blev ved.

Morten og Mathilde går i 8. klasse på Basen, og sidste søndag gennemførte de deres første halvmaraton, da de løb med i Royal Copenhagen City Half.
Med stærke tider på 1,47 og 2,02, med overskud og smil – og med voksne, der havde trænet med dem lige siden februar.

Morten og Mathilde kommer med erfaringer fra en skolegang, hvor troen på sig selv – og tilliden til voksne – har været på overarbejde. Lange pauser. Meget modstand. Mange nederlag.

Hos Basen begynder arbejdet ikke med krav. Det begynder med relationer.
En idrætsdag.
Et blik fra en voksen, der ser talentet for at løbe.
Onsdagstræning. Regn. Løbebånd. Samtaler, der først kommer frem, når benene arbejder.
“Kan du huske, da vi løb i påsken og fik is bagefter?” siger Mathilde.
Morten smiler.

På løbsdagen er der bannere og heppende voksne. Morten løber sammen med en af Basens psykologer, Julius. Og da Mathilde rammer målstregen, er det sammen med Marie og Line – to af Basens behandler/undervisere. Mathilde fortæller om glæde og lettelse, da de alle tre tager hinanden i hænderne og løber sammen i mål.

På Basen ved vi, at udvikling kræver nærvær. Og nærvær kræver, at nogen bliver ved – igen og igen.
Nogle gange ender det i et halvmaraton. Andre gange i andre succesoplevelser, som nye venskaber eller en afsluttet afgangsprøve.
Og det hele tæller.

Billederne taler for sig selv. Nærvær, sammenhold og stolthed. På Basen kan vi næsten ikke få armene ned, og vi glæder os over, at Morten og Mathilde vil dele deres oplevelser. Tillykke med jeres første halvmaraton! 💜 🎉

Basen har vundet udbuddet på behandlings- og specialundervisningstilbud for Københavns Kommune og 29 andre sjællandske k...
13/04/2026

Basen har vundet udbuddet på behandlings- og specialundervisningstilbud for Københavns Kommune og 29 andre sjællandske kommuner.

Det betyder, at vi kan fortsætte det tætte og tillidsfulde samarbejde om at støtte de børn og unge, der har brug for en særlig indsats for at trives og udvikle sig både behandlingsmæssigt og skolefagligt.

For os er det en vigtig anerkendelse. Ikke mindst fordi kommunerne dermed viser tillid til vores faglige tilgang – og vores ambition om, at alle børn og unge har ret til et tilbud, der møder dem dér, hvor de er. Det er alle Basens afdelinger i København, Birkerød og Taastrup, der har vundet udbuddet i alle elevkategorier, hvilket viser at kommunerne har tillid til, at vi kan løfte alle - også de mest udfordrede elever.

Malene Niemeier, direktør hos Basen, udtaler:
“At kommunerne endnu engang vælger Basen som samarbejdspartner, er vi både stolte og ydmyge over. Det er et stort ansvar – et ansvar, vi hver dag arbejder målrettet på at leve op til, så børn og unge får de bedst mulige betingelser for udvikling, fællesskab og læring.”

Basen er organiseret som en selvejende, non‑profit fond. Vores udgangspunkt er altid barnets trivsel – ikke et økonomisk overskud. Vi arbejder for, at flere børn og unge føler sig værdifulde og får mulighed for at blive en del af samfundet.

Malene supplerer:
“Jeg vil gerne rette en særlig tak til det stærke team, der har arbejdet intensivt og kompetent med udbuddet. Og ikke mindst til alle medarbejdere på Basen: Det er jeres daglige indsats – jeres faglighed, jeres nærvær og jeres vedholdenhed – der gør det muligt for os at vinde et udbud som dette. Tak fordi I hver dag gør en forskel for vores elever.”

Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med kommunerne – og til det fælles arbejde for at skabe endnu bedre muligheder for de børn og unge, der har allermest brug for det.

Læs mere om vores arbejde:

Basens grundtanke er, at alle mennesker i bund og grund ønsker at bidrage til fællesskabet, og føle sig værdifulde i samværet med andre og opleve en følelse af at høre til. 

Vi er SÅ klar til at tage imod ca. 300 deltagere på Basen Konferencen 2026 om fællesskaber. Dagen byder på to spændende ...
20/03/2026

Vi er SÅ klar til at tage imod ca. 300 deltagere på Basen Konferencen 2026 om fællesskaber.

Dagen byder på to spændende hovedoplæg i den store sal mod vandet på Nyborg Strand Hotel. Og en perlerække af faglige workshops, der alle kredser om, hvordan vi som fagprofessionelle kan skabe fællesskaber, der favner alle - også de børn og unge, der har det svært.

Vi glæder os helt vildt til at tage imod alle jer som skal deltage💜

Faglige fællesskaber opstår ikke af sig selv – de kræver retning og relationer.Sådan siger Birgitte Bonnerup, Cand.Psych...
30/01/2026

Faglige fællesskaber opstår ikke af sig selv – de kræver retning og relationer.

Sådan siger Birgitte Bonnerup, Cand.Psych.aut., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi.

Mød hende på Basen Konferencen 2026 den 20. marts.

I workshoppen “Ledelse af faglige fællesskaber” sætter Birgitte fokus på lederens rolle som katalysator for samarbejde og faglig udvikling – og hvorfor faglig indsigt er afgørende:
“Ledere skal kunne ‘kende deres lus på travet’ – dvs. have en viden, som muliggør en dybere forståelse af, hvad medarbejdere bakser med, og hvorfor de gør det.”

Hvorfor er det vigtigt?

Pædagogisk og psykologisk arbejde stiller ofte medarbejdere overfor komplekse krav og dilemmaer, der ikke kan løses enkelt – selvom det kan se sådan ud udefra.

Birgitte understreger især de nærmeste lederes betydning: De kan bringe solid faglig viden i spil – uden at være dem, der “ved bedst”. Og for ledere af ledere gælder, at de også skal have styr på ledelse og organisationer.

Du går derfra med:
✅ Skarpe greb til at udvikle faglige fællesskaber
✅ Sprog og struktur for dialog om faglighed, ansvar og samarbejde
✅ Rammer, hvor engagement kan vokse – uden at miste retningen

📅 20. marts 2026
📍 Hotel Nyborg Strand
🎟️ Vælg blandt 10 inspirerende workshops og tilmeld dig her:

https://www.basen.dk/konference/

PS: Del med en lederkollega, der vil styrke samarbejde og faglig udvikling.

Hvordan styrker vi fællesskaber for alle børn og unge?Det kræver tid, mod og et nyt mindset hos fagfolk.Henrik Vestergaa...
22/01/2026

Hvordan styrker vi fællesskaber for alle børn og unge?
Det kræver tid, mod og et nyt mindset hos fagfolk.

Henrik Vestergaard Stokholm – tidligere rektor på Nyborg Gymnasium og nuværende rektor på Niels Steensens Grundskole og Gymnasium – har arbejdet med fællesskaber i praksis. Han peger på de strukturer, der står i vejen, og viser hvordan vi kan ændre dem.

“Skolen skal være mere end undervisning. Den skal være et sted, hvor børn og unge vokser, engagerer sig og oplever, at deres idéer betyder noget.”

I interviewet deler Henrik tre greb, der gør en forskel:
💠 Tag dørene af – åbne strukturer skaber adgang til hinanden
💠 Dyrk det formålsløse – rum for nysgerrighed, dannelse og fællesskab
💠 Giv plads til handling – elevinddragelse, ansvar og meningsfulde initiativer

“Al undervisning handler om at få eleverne til at elske verden, så de også vil tage ansvar for den.” – Henrik

📖 Læs hele interviewet: https://www.basen.dk/om-os/aktuelt/basen-konferencen-2026-hvad-skal-man-tage-fat-paa-foerst-for-at-styrke-faellesskaber-for-alle-boern-og-unge/
🎟️ Mød Henrik på Basen Konferencen 2026 og tilmeld dig her: https://www.basen.dk/konference/

📅 20. marts 2026
📍 Hotel Nyborg Strand

PS: Tag en kollega, der arbejder med trivsel, dannelse og skoleudvikling.

Er gaming en del af problemet – eller en del af løsningen?Når vi taler om mistrivsel hos børn og unge, hører vi ofte: “D...
12/01/2026

Er gaming en del af problemet – eller en del af løsningen?

Når vi taler om mistrivsel hos børn og unge, hører vi ofte: “De sidder for meget bag skærmen.”

Men er det hele historien? Eller overser vi noget vigtigt?

👉 Sofus Bynge, specialkonsulent i pædagogisk gaming hos Center for Digital Pædagogik, har en anden vinkel: “Meget af debatten svarer til at give sengen skylden for depressioner – selvom vi godt ved, at det i virkeligheden handler om, at mange med depressioner har svært ved at komme ud af sengen. Skærmen er ikke årsagen – og for mange unge er gaming et sted, hvor de regulerer og finder meningsfulde relationer.”

Mød Sofus på Basen Konferencen 2026 i workshoppen:
“Gaming, digitale fællesskaber og unge i sårbare positioner”

Her undersøger vi bl.a.:
💠 Hvorfor børn og unge med diagnoser eller neurodivergens søger mod digitale fællesskaber
💠 Hvordan gaming kan bruges som relationsværktøj og bro til de lokale fællesskaber – i skole, klub og forening
💠 Hvilke barrierer vi møder som fagfolk – og hvordan vi kan arbejde konstruktivt med dem

Sofus vil give deltagerne:
✅ En ny forståelse af det digitale
✅ Fornyet nysgerrighed på de unges digitale liv
✅ Praksiseksempler og værktøjer, du kan bruge direkte efter konferencen

📅 20. marts 2026 • 📍 Hotel Nyborg Strand
🎟️ Tilmeld dig Basen Konferencen 2026: https://www.basen.dk/konference/

PS: Del med en kollega, der arbejder med trivsel, inklusion og digitale fællesskaber.

Mere bevægelse er ikke løsningen – den rigtige bevægelse kan ændre alt.Vi siger det hele tiden: Børn skal bevæge sig mer...
07/01/2026

Mere bevægelse er ikke løsningen – den rigtige bevægelse kan ændre alt.

Vi siger det hele tiden: Børn skal bevæge sig mere.
Men hvad nu, hvis det ikke er løsningen?

Martin Gertz har i årevis arbejdet med børn og unge – og han peger på noget, vi ofte overser: Mange børn mangler forudsætningerne for at indgå i de aktiviteter, vi tilbyder. Så når vi bare giver dem mere bevægelse, får de flere nederlag.

På Basen Konferencen 2026 viser Martin, hvordan vi kan gøre det anderledes:
💠 Målrettet motorisk træning som en motorvej ind i fællesskabet
💠 Simple analyseværktøjer der viser, hvor barnet har sine udfordringer
💠 Små, strukturerede øvelser der ændrer hverdagen – med grin og læring på samme tid

“Vi skal væk fra halleluja tænkningen om, at alt bliver godt, bare børn får mere bevægelse. For nej – det bliver det altså ikke!” – Martin Gertz

Vil du høre hele historien – og få værktøjerne med hjem?
Læs interviewet med Martin: https://www.basen.dk/om-os/aktuelt/basen-konferencen-2026-det-handler-ikke-om-mere-bevaegelse-men-om-den-rigtige-bevaegelse/

🎟️ Tilmeld dig Basen Konferencen 2026: https://www.basen.dk/konference/

📅 20. marts 2026 • Hotel Nyborg Strand

PS: Tag en kollega, der vil styrke inklusionen med målrettet motorik.

Kære tidligere og nuværende elever på Basen Fyn,Så er det igen tid til, at Basen Fyn inviterer på eftermiddagsklub med s...
05/01/2026

Kære tidligere og nuværende elever på Basen Fyn,

Så er det igen tid til, at Basen Fyn inviterer på eftermiddagsklub med sociale aktiviteter i fokus.

Den kommende eftermiddagsklub d. 15. januar kl. 16.30-18.30 vil der være mulighed for e-sportsturnering og andre "games"

Så hvis har du lyst til at komme med til en hyggelig eftermiddag på Basen, så er det nu du skal træde til!

Tag en anden nuværende eller tidligere elev fra Basen Fyn med under armen og så mødes vi til spænding, sjov og hygge.

Du er også inviteret, hvis du blot ønsker at komme til en snak og en hyggelig stund!

Forestil dig en skolegård, hvor fællesskabet knager. Konflikter opstår, og børnene reagerer – ikke fordi de vil skabe pr...
15/12/2025

Forestil dig en skolegård, hvor fællesskabet knager. Konflikter opstår, og børnene reagerer – ikke fordi de vil skabe problemer, men fordi rammerne er uklare, og der ikke ”ryddes op” efter konflikterne.

Det er netop her, psykolog Rikke Lyngdam træder ind med sin mere end 20-årige erfaring fra arbejdet med børn og unge, og hende kan du møde på Basen Konferencen den 20. marts på Nyborg Strand.

Hun lægger vægt på, at vi som voksne har nøglen til trygge fællesskaber. Ikke ved at overlade ansvaret til børnene, men ved at stå fast – sammen.

I dette interview deler hun gode råd til, hvordan vi som fagpersoner kan skabe tydelige rammer og varme relationer. Også når mistrivslen presser sig på, eller det er svært at blive enige om retningen.

Glæd dig til Rikkes workshop på Basen Konferencen 2026: “Når mistrivslen presser sig på: Sådan står vi fast – sammen”.

Det bliver en dag med inspiration, konkrete metoder og kærlige aftryk i børns liv.💜

Fredag den 20. marts 2026 samler vi fagpersoner på Hotel Nyborg Strand til en 1-dags konference, der sætter fokus på arbejdet med psykisk sårbare børn og unge – og på hvordan vi som professionelle kan styrke både deres trivsel og vores egen.

Hvordan skaber vi fællesskaber, alle børn og unge kan føle sig som en del af?Det er omdrejningspunktet for Basen Konfere...
08/12/2025

Hvordan skaber vi fællesskaber, alle børn og unge kan føle sig som en del af?

Det er omdrejningspunktet for Basen Konferencen 2026 den 20. marts – og det er vigtigere end nogensinde.

Ensomhed blandt børn og unge er stigende. Polariseringen vokser. Alt for mange falder udenfor – især dem med særlige udfordringer.

Når fællesskabet svigter, svigter også trivsel, læring og livskvalitet.

Men når vi lykkes med at skabe inkluderende fællesskaber, sker der noget afgørende: Børn og unge får mod på at lære, deltage og tro på sig selv.

Hvorfor er dette tema så nødvendigt lige nu?

Det giver Basens konstituerede direktør Malene Niemeier et stærkt svar på i artiklen her:
https://www.basen.dk/om-os/aktuelt/basen-konferencen-2026-faellesskab-er-fundament-for-trivsel-laering-og-livskvalitet/

👉 Læs artiklen og se hele konferencens program.

Vil du vide mere om, hvordan vi som fagprofessionelle kan gøre fællesskab til en kerneopgave?

Så vil det glæde os at se dig den 20. marts til Basen Konferencen 2026 på Nyborg Strand.

Kære tidligere og nuværende elever på Basen Fyn.Så er det igen tid til, at Basen Fyn inviterer på eftermiddagsklub med s...
26/11/2025

Kære tidligere og nuværende elever på Basen Fyn.

Så er det igen tid til, at Basen Fyn inviterer på eftermiddagsklub med sociale aktiviteter i fokus.

Den kommende eftermiddagsklub d. 4. december kl. 16.30-18.30 kommer vi til at julehygge.

Så hvis har du lyst til at komme med til en hyggelig eftermiddag på Basen, så er det nu du skal træde til! Tag en anden nuværende eller tidligere elev fra Basen Fyn med under armen og så mødes vi til juleklip og julehygge. Måske kommer der også lidt julemusik på....

Du er også inviteret, hvis du blot ønsker at komme til en snak og en hyggelig stund!

Adresse

Strandboulevarden 122, 2. Th
Copenhagen
2100

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 14:30

Telefon

+4539296767

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når BASEN behandlings og specialundervisningstilbud samt Videnscenter sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del