Betina Ekman - Traume healing og Essens terapi

28/11/2025

Noget må dø, for at nyt kan spire.
Mørket synes farligt –
lyset ankommer snarligt.
I denne tid:
fat din lid.
Essensen vil dig ikke skræmme,
det er kun dine gamle skrammer.
Blot dit hjerteblod,
der krammer.
– Betina, November 2026

28/11/2025

Du tænker dig længere væk fra dig selv – og betaler prisen i energi - https://mailchi.mp/00685415c9b8/du-tnker-dig-lngere-vk-fra-dig-selv-og-betaler-prisen-i-energi-9314674

27/11/2025

TAk til Michael

Kære Betina
Du er den eneste, der for alvor ved, hvad det er for en rejse, jeg har været igennem. Du har været mit vidne – det menneske, der kunne holde øje med mig, når jeg selv var ved at forsvinde. Og det er jeg dig dybt taknemmelig for.
Sandheden er, at det ikke kun var min narcissistiske eks, der pressede mig helt ud på kanten af vanvid. Det var også nogle af dem, jeg troede ville stå mig nærmest. Mine nære kære. Dem, jeg regnede med ville bakke mig op, se mig og holde mig, når gulvet forsvandt under mig.
Jeg bebrejder dem ikke for noget længere. Du lærte mig, at mennesker, der ikke selv har været udsat for det her:
”kan ikke forstå det.”
De ser min situation gennem deres egne uforløste traumer – ikke gennem mine. Det ændrer alt.
Og ja… det her forløb har ikke været for sarte sjæle. Det har krævet, at jeg gik helt ind i det sted, jeg brugte år på at flygte fra.

Men jeg er eddermame glad for, at jeg blev hos dig og til tider lod dig hive og flå i mig! - For nu kan jeg mærke mig selv igen. Jeg ved, hvad der er sandt. Min sandhed. Min virkelighed. Det mine øjne så. Det mine ører hørte. Det du lærte mig at stole på.
Og de andre kan bagatellisere, forklare, undskylde og bortforklare røven ud af 4. division – jeg ved, hvad jeg har været udsat for. Jeg står i mig selv nu.
Tusind tak, kære Betina, for at holde fast i mig. Jeg ved godt, jeg ikke altid var nem. Men du slap mig ikke, og det gjorde forskellen.
Mange hilsner
Michael

25/11/2025

Vi lever i en tid, hvor illusioner smuldrer hurtigere end nogensinde. "Verden vil ikke længere bedrages. Ej heller af sig selv" - Betina Ekman
Løgne, masker, manipulation, selvbedrag, spiritual bypassing, løgnagtigheder, gaslighting… alt det, der før kunne skjules i årtier, brænder nu op på uger.
Hvorfor?
Fordi kollektiv bevidsthed er skiftet.
Mennesker mærker.
Mennesker gennemskuer.
Mennesker tør stille spørgsmål, som ingen før stillede.
Verden accepterer ikke længere:
påtænkt høflighed
glansbilleder
falsk spiritualitet
floskler
“alt er fint”-kulturen
guru-komplekser
narcissistisk gaslighting
familiespil hvor sandheden pakkes ind, bagatelliseres, benægtes og hvor løgnene til stadighed forsøges grinet af. "Det var jo bare fordi!" - eller "for sjov!" masker som eneste valuta
Det der virkede før — virker ikke længere.
Ikke i familier.
Ikke i relationer.
Ikke i parforhold.
Og slet ikke i det menneskelige fællesskab, vi står i nu.
Vi kan ikke længere gemme os bag historier, undskyldninger eller dramatik.
Vi bliver nødt til at spørge os selv:
Kan vi tilgive hinanden?
Kan vi tilgive os selv?
Og vigtigst:
Kan vi give til os selv?
For sandheden er ret enkel — og brutal:
Én ting sætter os alle fri: ANSVAR.
Ikke forklaringer.
Ikke bortforklaringer.
Ikke “nu skal du høre hvorfor jeg gjorde det”.
Ikke det gamle narrativ, hvor vi prøver at redde vores eget ego gennem ord og forklaringer.
Ansvar betyder:
Enten gjorde du det, eller også gjorde du det ikke.
Ingen sminke.
Ingen undskyldninger pakket ind i forklaringer.
Ingen “jeg gør dig lige lidt småskyldig imens”.
Kun sandhed.
For ved du hvad?
Det er sjældent hændelsen, der ødelægger relationer.
Det er alt det udenom:
- forskydningen
- offeriseringen- historien man fortæller
- den nostalgiske smerte der bliver trukket ind i nuet
- egoets forsøg på at slippe for ansvar
- undvigelsen forklædt som sårbarhed.

Mennesker laver det hele tiden:
Vi kalder et gammelt sår frem for at undgå at tage ansvar
for det, der sker lige nu.
Vi skaber drama for at slippe for sandhed.
Vi kalder offeret frem i os, når det er os selv,
der burde stå frem som voksne.
Det narrativ har udtjent sin tid.
Vi kan ikke længere bruge gamle sår som argumenter i nutiden.
Det binder os.
Det forvrænger virkeligheden.
Det hindrer heling.
Hvis vi vil være frie — og hvis vi vil skabe ægte, modne relationer — så må vi turde sige:
“Jeg gjorde det.”
“Jeg gjorde det ikke.”
“Jeg tager ansvar.”
“Jeg undskylder – uden forklarmigrøv-historie bag.”
Men vi skal undskylde vores adfærd og det kræver at vi ved og forstår hvad vi har gjort som har såret og krænket andre. Først der kan undskyldningen tilgives.

Ansvar er kærlighed i reneste form.
Ansvar er det, der gør os voksne.
Ansvar er det, der gør relationer mulige.
Ansvar er den eneste vej videre.
Resten er støj.
Betina Ekman

25/11/2025

“Verden vil ikke længere bedrages- ej heller af sig selv” Betina Ekman

24/11/2025

Den vigtigste skelnen
Sund berettigelse (værdighed):
– “Jeg er værd at blive behandlet ordentligt.”
– “Jeg må gerne sætte grænser.”
– “Jeg må gerne forvente minimumsstandarder.”
Usund berettigelse (kræver særstatus):
– “Jeg har gjort mere, så du skylder.”
– “Jeg har ofret mig, så du skal levere.”
– “Min indsats giver mig ret til særbehandling.”
Den første er essens.
Den anden er kompensation for gamle sår.
Det er et fair spørgsmål.
For ofte er “jeg har gjort mere end dig” i virkeligheden et råb om:
“Jeg føler mig alene. Jeg vil mærke, du er med mig.”
Men vi pakker det ind i regnestykker, fordi sårbarhed er farligere end Excel-ark.
Hvad er det egentlige problem?
Berettigelse er næsten altid en skygge for mangel på direkte behovsudtryk.
I stedet for at sige:
“Jeg føler mig alene. Jeg har brug for støtte.”
Siger vi:
“Jeg har gjort mere end dig!”
Den ene er sand.
Den anden er en følelsesmæssig skatteopkrævning.
“Ville min forventning give mening, hvis jeg fjernede min egen indsats fra ligningen?”
Hvis svaret er NEJ → det er regnskabs-berettigelse.
Hvis svaret er JA → det er sund værdighed.
Berettigelse opstår, når vi:
• ikke føler os mødt,
• ikke tør bede om det direkte,
• eller når vi bærer gamle ubetalte følelsesmæssige regninger.

Slip regnebogen – behold standarderne.
Slip forventningen – hold fast i værdigheden.
Betina altid med et glimt i øjet. :)

24/11/2025

Tak for denne Testimonial – Anna
“Da jeg startede hos Betina, var jeg en klassisk overansvarlig pleaser i fuld overlevelsesuniform. Jeg bar alle andres følelser som blytunge vandkander, mens jeg selv tørrede ud indeni. Jeg havde ingen grænser – kun skam over, at jeg overhovedet havde behov. Jeg vidste faktisk ikke, hvem jeg var, når jeg ikke var i gang med at redde, forklare eller glatte ud.
Jeg troede, jeg var stærk.
I virkeligheden var jeg bare udmattet.
Betina så igennem hele mit ‘jeg har styr på det’-teater på fem minutter. Ikke på en dømmende måde – men i den der kærligskrappe stil, hvor man mærker, at man ikke længere kan slippe afsted med sine egne undskyldninger. Betina skulle slås med min kontrol og JA! - jeg holdt fast og blev sgu gal....

Og ja… det var både befriende og pisseskræmmende.
Forløbet har vendt mit liv.
Ikke med glitter og affirmationer, men med det Betina er mester i:
at kalde en spade for en spade, og samtidig holde rummet med en varme, der gør det muligt at stå i sandheden uden at falde sammen.
Jeg har lært at sætte grænser uden at forklare mig.
Jeg har lært at mærke min krop, før jeg mister den i andres drama.
Jeg har lært at slippe ansvaret for alt det, der aldrig var mit.
Jeg har for første gang nogensinde oplevet, hvordan det føles at være hel – ikke fordi andre har ændret sig, men fordi jeg gjorde.
I dag står jeg et sted, jeg aldrig troede var muligt:
Jeg er ikke længere bange for at blive forladt.
Jeg er bange for at forlade mig selv – og det nægter jeg at gøre igen. Det har kostet så meget at forlade mig selv!
Hvis du er en overansvarlig pleaser, der er ved at blive kvalt i din egen pænhed, så er Betina den eneste terapeut, jeg kender, der både kan holde dig og konfrontere dig, OGSÅ når du går i forsvar. Hun ser dig. Hun spejler dig. Hun tør stå fast, når du forsøger at glide af. Jeg var god til at flytte fokus over til noget andet.
Jeg gik ind i forløbet som en overansvarlig pleaser.
Jeg går ud af det som mig selv.
Det føles som at komme hjem.” Jeg ved at jeg ikke er færdig endnu og vil da booke når behov men for nu , kan jeg stå på mine egen bed med et åbent hjerte.
Af hjertet TAk Betina

24/11/2025

Når en narcissist bliver taget i utroskab eller begyndende utroskab, så lyder deres ord ofte som ansvar: “Jeg forstår dig”, “Det betyder ikke noget”, “Jeg gør det aldrig igen”, “Jeg mener det virkelig”. Men vi må kalde det, hvad det er: Luftkasteller. Smukke, tomme sætninger kastet ud i desperation. Ikke for at tage ansvar, men for at flygte fra den trussel, der rammer dem som et indre jordskælv: Frygten for at blive forladt. For en narcissist er det altid panikken over at miste forsyningen, ikke sorgen over at have såret dig, der styrer deres reaktion.
Og lad os være ærlige: Utroskab starter sjældent i soveværelset. Det starter i det skjulte, i de små, “ufarlige” skridt. En besked. En chat. En mailtråd. Et kaffemøde forklædt som noget uskyldigt. Det starter i det øjeblik, hvor din partner begynder at investere energi, opmærksomhed og følelsesmæssig tilstedeværelse et andet sted end i relationen med dig. Og i denne fase vil du ofte blive gjort forkert, når du undrer dig: “Må jeg nu ikke engang tale med andre?” “Du overreagerer.” “Det er bare en ven.”
Men det er ikke “bare en ven”. Det er begyndende utroskab. Det er begyndende løsrivelse. Det er begyndende dobbeltliv. Det er begyndende følelsesmæssig investering udenfor relationen. Når din partner vælger at give energi væk, som burde være mellem jer, så fortæller de – uden at sige det højt – at deres dedikation til dig er svagere, end du fortjener. Og i narcissistens tilfælde handler det også om noget dybere: De ved godt, at de ikke kan holde facaden på den lange bane. Derfor opbygger de små forsyningslommer rundt omkring. Backups. Alternativer. Små oaser af bekræftelse, der skal redde dem, den dag det hele brænder sammen.
Indeni tænker de: “Jeg kan ikke holde mig selv monogam, for jeg kan ikke holde mig selv ud uden konstant input udefra.” Og samtidig: “Og hvis du en dag ser mig fuldt ud og gennemskuer mig, så forlader du mig. Så jeg må have nogen på sidelinjen.” Det paradoksale er, at de frygter forladthed så intenst, at de skaber de situationer, der gør forladthed uundgåelig. Og når de så bliver opdaget i deres begyndende dobbeltliv, kommer luftkastellerne flyvende. Ikke fordi de mener det, men fordi de desperat forsøger at holde dig i folden, så du ikke går. De lover alt, men mener ikke noget af det. For det handler ikke om moral, men om overlevelse. Ikke om at reparere, men om at fastholde.
Det er ikke kærlighed, der taler, når de lover forbedring. Det er deres angst for at miste deres spejl. Og alt det, du mærker som tvivl, uro og mavefornemmelse, er ikke noget, du bilder dig ind. Det er din intuition, der ser præcis det, de forsøger at skjule.

23/11/2025

Mobning by proxy bruges af mennesker, der: vil undgå at blive opdaget, vil beholde et poleret ydre, vil bruge gruppens dynamik til at isolere og skade et mål, er konfliktsky på overfladen, men ekstremt kontrollerende i kulissen, typisk har narcissistiske eller antisociale træk
De planter en historie, et rygte, en “bekymring”, en halv sandhed, eller fortæller udvalgte ting til udvalgte mennesker – og så lader de gruppen gøre resten.
Hvordan det foregår i praksis: Mobning by proxy kan ske ved at:få kolleger, familie eller venner til at fryse dig ude, fortælle andre, at du er et problem, så de begynder at behandle dig derefter, starte en “bekymret” snak: “Jeg ved ikke, om hun har det godt, hun virker lidt ustabil…”, plante mistillid: “Pas nu lidt på hende… jeg siger det bare.”, manipulere en tredjepart (fx en søster, mor, kæreste, terapeut, leder) til at irettesætte dig, skubbe konflikter i gang mellem dig og andre, få andre til at bære deres vrede, kritik eller straf
Og den mest raffinerede: Når ‘flyvende aber’ (flying monkeys) gør arbejdet for dem, mens de selv ligner offeret, helten eller den “fornuftige”.
Hvorfor er det så giftigt?
Fordi offeret oplever: forvirring (“Hvorfor vender folk sig mod mig?”), isolation (“Hvem kan jeg stole på?”), skam og selvbebrejdelse, usynlighed (“Jeg kan ikke engang se min mobber, den står bag gardinet!”)
Og fordi gerningspersonen slipper: for synlig skyld, for konsekvenser, for direkte konfrontation De får alt gevinsten, ingen risiko.
Mobning by proxy er blandt de mest traumatiske former for psykisk vold, fordi virkeligheden bliver fragmenteret: angrebene kommer i ekkoer, fra mange stemmer, men fra én skjult afsender.
Det intelligente modspil (kærligskrapt serveret)
Du stopper ikke mobning by proxy ved at være diplomat.
Du stopper den ved at: spotte hvem der trækker i trådene, stoppe med at forklare dig til for mange, cutte forbindelsen til epicentret, dokumentere, stå i din sandhed, uden at forsøge at overbevise flokken
Og ja – forvent et energichok, når du begynder at stå op for dig selv:
Proxygen mobbere hader tab af kontrol.

22/11/2025

https://www.betinaekman.dk/mobning-by-proxy-indirekte-mobning-stoebt-af-narcissister/

Mobning by proxy – også kaldet proxygen mobning, delegated bullying eller indirekte mobning – er den form for overgreb, hvor én person får andre til at udføre

22/11/2025

https://www.betinaekman.dk/naar-narcissisten-lykkes-med-at-gaslighte-psykologen-terapeuten-advokaten-eller-andre-institutioner-som-familieretshuset/

Der findes et område i terapiens landskab, hvor almindelige værktøjer ikke slår til.Hvor manualer, metoder og pæne samtaleteknikker knækker som